Forstørret prostata er sjældent kræft. Andre årsager.

Forstørret prostata er sjældent kræft. Andre årsager.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Mange tror, at en forstørret prostata er et forstadie til kræft. Dette er dog en uheldig misforståelse, for de to er ikke mere beslægtede end brystspændinger og brystkræft. Jan-Erik Damber, professor ved Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg, forsøger at afklare myter og sandheder:

- Egentlig har alle mænd en større prostata når de fylder 70, end da de var 25. Det er dog ikke alle der oplever problemer med det, siger Jan-Erik Damber. Prostataen består af kirtler, muskelvæv og blodkar og har til funktion at udskille et sekret, der holder sæden i live mens det opbevares i testiklerne. Den har ligeledes enzymer, der dæmper immunforsvaret i livmoderen. Det er primært kirtler og muskelvæv, der tager til i størrelse og kan give en forstørret prostata.

Fysiologisk fænomen

- Det handler snarere om et fysiologisk, altså naturligt, fænomen end en decideret sygelig tilstand. Dog kan en forstørret prostata give problemer med vandladningen. Man ved endnu ikke rigtigt hvorfor prostataen vokser med alderen, men det står klart at en forstørret prostata ikke er lig med kræft. Der findes heller ikke dokumentation for, at folk med forstørret prostata har større risiko for kræft.

- Den eneste lighed mellem forstørret prostata og prostatakræft er, at det rammer samme kirtel og aldersgruppe, forsikrer Jan-Erik Damber. Noget der dog besværliggør det hele er, at en forstørret prostata, prostatacancer og inflammation i prostatakirtlen kan give samme udslag på laboratorieprøven, den såkaldte PSA-test. PSA er et protein der normalt findes i prostatakirtlen, men som udskilles som konsekvens af en forstørret kirtel, cancer eller inflammation. Det giver unormalt høje værdier i blodet, og kan derved måles i en simpel laboratorietest.

- PSA-prøven er altså ikke en cancerspecifik prøve, men snarere en prostataspecifik prøve, understreger Jan-Erik Damber.

God behandling mod forstørret prostata

Selvom en forstørret prostata ikke er farlig i sig selv, kan den skabe ubehag og problemer. Prostataen ligger som en ring omkring urinrøret, hvorfor den kan skabe problemer med vandladning, hvis den er for stor. 

Vandladningsproblemer er konsekvensen af en forstørret prostatakirtel, der er et almindeligt problem for ældre, og mange mænd må derfor søge lægehjælp efter 50-årsalderen. 

Et fåtal oplever symptomer i så svær grad, at det hæmmer deres sociale liv. Usikkerheden ved ikke at have et toilet omkring sig kan simpelthen få patienten til ikke at deltage i sociale arrangementer.

- Det positive er at der i dag findes glimrende behandlingsmetoder. Har man større problemer med vandladningen, findes der mange måder at komme det til livs på, beroliger Jan-Erik Damber.

Behandlingen af forstørret prostata består enten af operation eller lægemidler – eller en kombination af disse. Jan-Erik Damber forsikrer, at det operative indgreb er meget kort og enkelt. Kirtel- og muskelvævet er afhængig af testosteron for at vokse, og en alternativ behandlingsmetode er, at man hæmmer testosteronmængden, så kirtlens vækst sløves.

Problemer med vandlandningen

Det der oftest får patienten til at søge lægehjælp, er problemer med vandladningen, der ofte – men ikke altid – har noget at gøre med prostataen. 

- Årsagen til vandladningsproblemerne behøver ikke at være prostataen, men kan også være en overaktiv blære.

- Det indebærer, at urinblæren trækker sig sammen, selvom den ikke er fuld. Denne sammentrækning sender et signal til hjernen om, at man skal tisse, siger Jan-Erik Damber og fortsætter: dette kan bero på sygdom, men kan også have noget at gøre med sine toiletvaner. Alderen har også noget at sige, da urinblæreren bliver mindre med årene. Yderligere kan parkinsons syge, slagtilfælde, diabetes og andre helbredsmæssige svagheder give vandladningsproblemer. 

- Det er dog vigtigt at understrege, at det er muligt at få hjælp for problemet; nogle bliver helbredt mens andre oplever en betydelig forbedring.

Forstørret prostata, cancer eller inflammation?

- Resultater fra en PSA-prøve giver et billede af, om der er noget i vejen med prostataen. Dog er de hyppigste årsager til et let forhøjning i PSA-tallene blot en godartet prostataforstørrelse. En anden, ikke så hyppig årsag, kan være inflammation eller prostatit. Inflammation rammer som oftest yngre mænd, men kan også ramme ældre. Det er sjældent farligt, og kan let behandles med antibiotika og antiinflammatoriske lægemidler, siger Jan-Erik Damber.

En meget lille del af de positive PSA-prøver – omtrent 1 af 40 tilfælde – er prostatakræft.

- Prostatakræft giver dog ikke altid problemer med vandladningen. Mange mænd rammes hvert år af prostatakræft, der er den mest forekommende cancertype hos mænd. Dog synes den kun at have et dødeligt udfald hos omkring en fjerdedel af patienterne.

- Gennemsnitsalderen for folk der rammes af prostatakræft er høj, og det er normalt at patienten dør af andre årsager end kræften selv. Jan-Erik Damler understreger, at denne type kræft kan komme pludseligt, og mens nogle slipper af med den lige så hurtigt, har det fatale konsekvenser for andre.

- Det er vigtigt, at lægen informerer patienten bredt om, hvilken kræfttype denne har for at forhindre unødigt uro.

Er PSA-prøven altid god?

Det er muligt for alle borgere at få taget en PSA-prøve hos sin læge, samt at få informationsmateriale herfra.

- Fordelene ved at få taget en PSA-prøve er indlysende: man kan opdage en eventuel prostatakræft og behandle den så tidligt som muligt. Ulempen er, at man kan opdage en godartet cancer, der ikke behøver fjernelse, hvilket kan give unødvendigt stress og bekymringer og dermed skade patientens mentale helbred. Ideen med PSA-prøven og den dertilhørende information er, at det opfordrer til ansvarstagen hos den enkelte patient, der så får lov at træffe sit eget valg mht. check-up og behandling.

Hyppigste årsager til vandladningsproblemer

  • Godartet, forstørret prostat
  • Tidligere slagtilfælde
  • Parkinsons sygdom
  • Overaktiv urinblære