Alt om inkontinens – urinblæreproblemer og stressinkontinens

At lide af inkontinens og besvær med at tømme blæren kan være forbundet med skam og være en social hindring, da mange rammes, når de for eksempel træner eller blot hoster og griner. Der er dog ikke noget at skamme sig over, og man er langt fra alene om lidelsen. Problemer med urinblæren kan være forbundet med inkontinens (urinlækage) eller urinretention (besvær med at tømme blæren), som kan skyldes alder, fysisk sygdom eller nerveskader. Men det kan også være, at du simpelthen belaster dig selv og din krop. Det anslås, at hver femte kvinde eller mand over 40 år har en overaktiv blære, og alle kan blive ramt. I dag findes der medicin, træningsprogrammer og hjælpemidler, som gør, at livet kan blive normalt igen.

Inkontinens – når blæren er utæt

Inkontinens eller urinlækage, som det også kaldes, kan være alt fra få dråber til, at hele blæren tømmes ufrivilligt. At tisse i bukserne eller lække urin er et stort problem for mange. Hundredtusindvis af mænd og kvinder lider af inkontinens og især af overaktiv blære.

Inkontinens og problemer med blæren betragtes ofte som et udpræget kvindeligt problem, men faktum er, at næsten lige så mange mænd er ramt af sygdommen. Årsager til inkontinens er neurologiske sygdomme eller neurogene skader såsom multipel sklerose (MS), slagtilfælde, Parkinsons, rygmarvsskade og diabetes. Hos mænd er de mest almindelige årsager prostataproblemer, prostatakirurgi og forstørret prostata.

Stressinkontinens

Der findes forskellige former for blæreproblemer, som behandles forskelligt. De mest almindelige er overaktiv blære, stressinkontinens og en kombination af begge, såkaldt blandingsinkontinens. Stressinkontinens er den mest almindelige form for inkontinens og giver problemer, når man hoster, griner eller løfter noget tungt, altså belaster bækkenbunden. Anstrengelsen vil forårsage små stænk af urin.

1. Overaktiv blære er et fællesnavn for problemer med hyppig vandladning, hyppige toiletbesøg og/eller urinlækage. Problemet skyldes en overaktivitet af musklen i blærens væg. Det kan ramme både mænd og kvinder.
2. Stressinkontinens betyder, at du lækker urin, når du hoster, griner, nyser eller træner. Det er mest almindeligt hos kvinder og skyldes svækkelse af bækkenbundsmuskler og bindevæv som følge af for eksempel graviditet.
3. Blandingsinkontinens betyder, at du har problemer, både når du anstrenger dig, og når du føler trangt til at tisse.
4. Overløbsinkontinens medfører, at man lækker urin næsten hele tiden. Dette er mest almindeligt hos mænd, der har problemer med prostataen. Det kan dog også ses hos både mænd og kvinder, der lider af sygdomme som diabetes eller diskosprolaps, eller som har forandringer i rygmarvskanalen.

Internationalt er stressinkontinens opdelt i tre sværhedsgrader efter de svenske forskeres (Ingelmann-Sundberg) klassificering. Grad 1 betyder, at urin siver, når man hoster, nyser, griner eller anstrenger bækkenbunden. Grad 2 indebærer, at der lækkes urin, når man løber, løfter eller går på trappen, og grad 3 indebærer, at der lækkes urin, når man står oprejst uden nogen særlig form for fysisk aktivitet. Uanset hvilken form, du lider af, skal du selvfølgelig ikke leve med, at du lækker urin ved anstrengelse, og der findes i dag en række hjælpemidler, som kan gøre livet nemmere for dig.

Urinretention – når det er svært at tømme blæren

Urinretention betyder, at man har svært ved at tømme blæren. Det kan skyldes, at signalerne mellem blæren og hjernen er forstyrret på grund af obstruktioner i urinvejene, en svag blæremuskel, neurogene skader (fx en rygmarvsskade), neurologisk sygdom (fx multipel sklerose, spina bifida).

Andre årsager til urinretention er medfødte misdannelser, overoppustet blære, underlivs- eller tarmkirurgi og prostataproblemer eller -sygdom.

Ren intermitterende kateterisation (RIK)

Hvis blæren har mistet sin naturlige evne til at tømme sig selv, er ren intermitterende kateterisation (RIK) den mest almindelige behandling. Det betyder, at du jævnligt fører et drænkateter ind i urinrøret og tømmer blæren. RIK regnes som den næstbedste metode til at tømme blæren efter naturlig blæretømning, og den gavner nyrerne, mindsker inkontinens samt urinvejsinfektioner og forbedrer livskvaliteten, fordi regelmæssig tømning giver bedre kontrol over blæren og får dig til at føle dig mere tryg i hverdagen.

Det anbefales at tømme blæren 4-6 gange dagligt, men antallet af tømninger samt katetertype og -størrelse tilpasses den enkeltes behov. Det er lægen, der ordinerer RIK, og inkontinenssygeplejersken, der underviser i metoden.

Overaktiv blære hos voksne

En overaktiv blære er ikke naturligt hos voksne, uanset hvor gammel man er. Voksne personer kan bevidst styre tømningen af blæren, så det sker på rette tid og sted. Normalt begynder man at føle sig tissetrængende, når blæren er omtrent halvt fyldt op. Så har man stadig god tid og kan udskyde toiletbesøget ganske længe.

Men hvis man lider af overaktiv blære, føler man sig tissetrængende, selv om der kun er en smule urin i blæren Ofte kommer trangen hurtigt og er svær at undertrykke. Lider man af overaktiv blære, kan det også ske, at blæren trækker sig sammen hurtigt og uden forvarsel, så man må skynde sig på toilettet. Det sker, at man ikke når frem i tide og kommer til at tisse i bukserne.

Almindelige symptomer på inkontinens

Overaktiv blære er et problem, der optræder hos omkring en halv million danske kvinder og mænd. De lever et liv hvor de er konstant angste for, at de kommer til at tisse i bukserne. For nogle går det så vidt, at alle dagens aktiviteter tilpasses blæren.
Der findes nogle almindelige symptomer, som er kendetegnende for en overaktiv blære:

• Hyppige toiletbesøg – otte eller flere gange i døgnet, ofte direkte efterfulgt af ny tissetrang.
• Akut trang – et pludseligt behov for at tisse.
• Tranginkontinens – ukontrollabel tissetrang, hvor urinen lækker, inden man når frem til toilettet.

Ved overaktiv blære er det ofte de to første symptomer, hyppige toiletbesøg og tissetrang, der giver de største gener. Men en del har også problemer med at tisse i bukserne, og ved stressinkontinens kan det dreje sig om små mængder urin, der lækkes, men som stadig kan mærkes og er ubehageligt.

Hjælpemidler ved inkontinens

Der findes mange forskellige hjælpemidler, afhængig af om du er mand eller kvinde. Til kvinder findes der fleksible ”stopanordninger”, der placeres i skeden for at forhindre, at urin lækker ud. Et sådan hjælpemiddel kan være en god start, da det fås på apoteket og kan afprøves i fred og ro derhjemme. Det er for mange en nem måde at forhindre lækage på, enten i dagtimerne eller ved særlige lejligheder såsom motion.

Eksempler på hjælpemidler til mænd er urindråbesamlere (uridom), som rulles på penis. Uridomet er forbundet med en urinopsamlingspose, som er fastgjort til benet. Uridomer fås hos lægen, en urolog eller sygeplejerske. De findes i forskellige størrelser. Et andet eksempel er absorberende beskyttelse (hygiejnebind), der fås til både mænd og kvinder.

Anden behandling for inkontinens

Hvis du lider af overaktiv blære, kan du have behov for at tisse en gang i timen eller endda oftere, men der er flere måder at tackle problemerne på.

1. Bækkenbundstræning – både mænd og kvinder kan lave knibeøvelser. Og ligesom andre muskler i kroppen kan musklerne i bækkenbunden trænes. Med regelmæssige knibeøvelser kan du lindre og i nogle tilfælde slippe af med dine lidelser.
2. Blæretræning – du kan få mere kontrol over blæren ved at træne den i at tilbageholde mere urin for at forlænge tiden mellem toiletbesøgene.
3. Medicin – der findes medicin, der hjælper mod overaktiv blære. Medicinen virker ved at blokere for de nervesignaler, der får blæren til at trække sig sammen, og dermed berolige blærens overaktivitet. Du får den største effekt, hvis du kombinerer med blæretræning.
4. Operation – en mulighed, hvis ikke knibeøvelser hjælper ved stressinkontinens.

At søge hjælp

En overaktiv blære er ikke altid let at helbrede, og det rækker sjældent med blot en ”medicin-kur”. Behovet for en ændret livsstil, nye drikkevaner og regelmæssig blæretræning er noget, der normalt også anbefales for at opnå de bedste behandlingsresultater, sammen med eventuelle hjælpemidler i håndkøb.

Mange mennesker med overaktiv blære skal tage sig sammen for at søge hjælp, fordi de skammer sig og synes, det er pinligt. Som regel helt unødvendigt, fordi der er hjælp til at genvinde kontrollen over din blære og leve et friere liv. Her henvender du dig for at få hjælp:

• Lægehus – hjælper dig eller sender dig videre ved behov.
• Fysioterapeut – du bliver her henvist til at træne bækkenbund og øvrige muskler.
• Inkontinenssygeplejerske – specialuddannet person, som har kompetencen og viden til at hjælpe personer med blæreproblemer. Her kræves henvisning.
• Kontinensklinikker – her er specialuddannede distriktssygeplejersker, jordemødre eller inkontinenssygeplejersker, som tager sig af dig. Her kræves henvisning.
• Urologer og gynækologer – med speciale i inkontinens hos mænd og kvinder.

Tissevaner er sjældent noget, man taler om, og det kan være svært at tale åbent om problemer med at holde tæt. Men måske kan andres historier motivere dig til at søge hjælp, og der er hjælp at hente!