Indtast dit søgeord

I takt med en stigende alder øges behovet for behandling af symptomgivende prostataforstørrelse. Foto: Shutterstock

I takt med en stigende alder øges behovet for behandling af symptomgivende prostataforstørrelse. Foto: Shutterstock

Find ud af, om du har prostatasymptomer – læs mere om, hvordan du nemt får hjælp

Aldersrelateret prostataforstørrelse opstår hos de fleste mænd i takt med en stigende alder. Cirka 30 procent af alle mænd får symptomer, der betyder, at de i løbet af deres liv får brug for en aktiv, helbredende behandling i form af varmebehandling eller operation.

Reklame:

Du er ikke alene, hvis du er ramt af godartet prostataforstørrelse – hver anden mand over 50 år får det, og cirka halvdelen af disse får tydelige gener, som påvirker livskvaliteten. Prostataforstørrelse kan forekomme samtidig med prostatakræft og giver næsten ens symptomer. Det er vigtigt, at alle mænd med tydelige symptomer får en urologisk undersøgelse. Mange af de ramte har svære vandladningsproblemer, men kan kun få det bedre med den rigtige behandling og først efter en komplet urologisk diagnosticering.

Læs mere om prostatakræft og om, hvordan PSA-testen skal fortolkes

Hvad skyldes og er kendetegnende ved prostatasymptomer?

I takt med den øgede vækst indsnævres urinrørets passage gennem prostatakirtlen. Urinblærens muskelkraft kan i starten kompensere for indsnævringen ved at arbejde med et højere tryk. Når urinblæren ikke længere kan kompensere med et højere åbnings- og tømningstryk, kommer der flere symptomer: Problemer med vandladningen, der indebærer startbesvær, slap urinstråle, portionsvis tømning og ufuldstændig tømning, problemer med at holde sig med akut og insisterende vandladningstrang og hyppige tømninger både nat og dag.

Fem hurtige

Overvej nedenstående udsagn, og find ud af, om du kan have prostatasymptomer.

  1. Jeg har svært ved at komme i gang med at tømme blæren
  2. Jeg skal tømme blæren tit og med mindre end to timers mellemrum
  3. Jeg har en meget slap urinstråle
  4. Jeg skal op mange gange om natten for at tømme blæren
  5. Jeg har svært ved at holde mig, også lige efter et toiletbesøg

Vandladningsproblemer kan skyldes flere forskellige tilstande: urinrørsforsnævring, kronisk prostatitis, prostatakræft, stram blærehals, funktionsforstyrrelser i urinblæren, blæresten, blærekræft, brokdannelse på urinblæren, visse nerveskader samt lægemiddelbivirkninger. Aldersrelateret prostataforstørrelse er den mest almindelige årsag til vandladningsproblemer, men der er altid brug for en udredning, der kan bekræfte den bagvedliggende årsag. Hvis du har problemer, kan du finde ud af, hvor alvorlige de er, ved at udfylde et spørgeskema med syv spørgsmål – en såkaldt IPSS-score.

For at få en aktiv behandling kræves det, at man samtidig har:
1) bekræftet prostataforstørrelse
2) et udtalt symptombillede ifølge IPSS-scoren
3) påvist trægt og langsomt urinflow

I takt med en stigende alder øges sandsynligheden for symptomgivende prostataforstørrelse, og det samme gør behovet for behandling af det. Kravene til adgang til behandling og til budgetstyring stiger i en stadig mere anstrengt sundhedsøkonomi.

Behandlingsmetoder

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling af prostataforstørrelse kan være værd at afprøve som et første skridt, hvis man har lette til moderate symptomer. Alfablokkere kan give en symptomlindrende virkning, men har ingen effekt på prostataforstørrelsens fortsatte vækst. Bivirkninger i form af svimmelhed, træthed, hovedpine og fald i blodtrykket er forholdsvis almindelige.  5-alfa-reduktasehæmmere bremser også prostatakirtlens fortsatte vækst og har en langsomt indsættende symptomlindrende virkning, men kun ved svære prostatasymptomer. Mange patienter rammes af forringet seksualfunktion, som regel i form af mindsket sexlyst, men sommetider også impotens. Medicinsk behandling er ikke helbredende, men har kun en vis symptomlindrende virkning.

Varmebehandling

Minimalt invasiv moderne behandling med mikrobølger (PLFT®, CoreTherm®) har været brugt i Sverige i cirka 20 år. Minimalt invasiv betyder, at behandlingen som regel udføres ambulant. Teknikken gør det muligt at følge temperaturudviklingen og vævsskaden i prostata. Det giver lægen mulighed for at fjerne tilpas meget i det enkelte tilfælde og dermed ”skræddersy” behandlingen. Behandlingen udføres efter lokalbedøvelse i prostata gennem et specielt kateter med samme middel, som tandlægen bruger. Behandlingen er smertefri og tager kun kort tid (cirka 10 minutter). Du vil skulle bruge et urinkateter i tre til fire uger efter indgrebet, mens der er hævelse i prostata. Der kan opstå svie og vandladningstrang de første par døgn på grund af kateteret. Som regel går det dog hurtigt over. Behandlingen er helbredende og udføres normalt kun én gang. De fleste har ikke behov for anden handling. Eventuelle bivirkninger er få og milde.

Kirurgisk indgreb/operation

Den klassiske behandling siden 70’erne, transuretral resektion af prostata (TURP), er en operation, hvor de indre dele af prostata, som forårsager indsnævring , ”høvles af” med en elektrisk kniv via urinrøret. Store prostatakirtler er ikke egnede til at blive ”høvlet” af, og de er normalt blevet opereret gennem maven ved en åben operation. Ved begge metoder er indlæggelse nødvendig efter indgrebet, og de er begge forbundet med risiko for komplikationer. Ved moderat prostataforstørrelse og samtidigt indsnævret urinafløb udfører man sommetider en transuretral incision af prostata (TUIP) (operativ åbning af blærehalsen).

Denne behandling er til dig, der har aldersrelateret prostataforstørrelse

Ifølge patientloven skal patienten informeres om alle videnskabeligt anbefalede behandlingsmuligheder og have mulighed for at vælge den behandling, han/hun foretrækker. Normalt anbefaler urologen, at man forholder sig ”afventende” eller medicinsk behandling til patienter med milde symptomer. Ved moderate symptomer anbefales medicinsk behandling, varmebehandling eller operation. Ved svære symptomer anbefales varmebehandling eller operation.

En tidligt iværksat aktiv behandling bør overvejes til patienter med moderate eller svære symptomer. Det vil føre til bedre livskvalitet og hurtigere symptomfrihed, færre komplikationer til sygdommen og store besparelser for samfundet.

Sonny Schelin, dr. med., overlæge på urologisk afsnit på Länssjukhuset i Kalmar, Sverige

Reklame:

Denne artikel handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: