Hvad er en blodprop?
Blodpropper, eller såkaldte venøse blodpropper, opstår, når blodet størkner og danner en prop inde i et blodkar. Proppen gør det svært for blodet at passere igennem blodkarret. Hvis man opdager blodproppen på et tidligt tidspunkt, og der sættes ind med behandling, er det som regel ikke farligt og giver ingen varige men. En ubehandlet blodprop, der vokser sig større, er derimod sværere at behandle og kan medføre alvorlig blokering af blodcirkulationen. En blodprop i en vene kan blive flere decimeter lang. Blodpropper er mest almindelige i benene og starter ofte i et blodkar i den ene læg. Det er særdeles vigtigt, at man bliver behandlet, hvis man har en blodprop i benet, da den ellers kan løsne sig og føres videre til lungerne, og det kan medføre, at man får svært ved at trække vejret. Blodpropper i lungerne kan i nogle tilfælde være livstruende og skal derfor altid behandles hurtigst muligt.
Baggrund
Mere end 10.000 personer i Sverige får hvert år behandling for blodpropper i venerne. Det er ikke normalt hos børn, men almindeligt, hvis man har kræft eller er over 80 år. Ved venøs tromboembolisme (VTE) har man en blodprop i kroppens dybe venesystem. Den mest almindelige form for VTE er dyb venetrombose (DVT), som ofte rammer venerne i ben eller bækken. Mellem en og fire procent af befolkningen rammes på et eller andet tidspunkt af en venøs blodprop. Dødeligheden ved akut DVT er under fem procent, mens man i det første år efter DVT har set øget dødelighed. Dødsfaldene skyldes primært anden samtidig alvorlig sygdom, ofte en kræftsygdom. Trombosesygdommens væsentligste komplikation er lungeemboli (blodprop i lungen). Dødeligheden ved en blodprop i lungen er ti til femten procent, og også denne tilstand skyldes ofte alder og anden sygdom.
Symptomer på dyb venetrombose og lungeemboli
Almindelige symptomer på dyb venetrombose er:
- hævet ben i den ene side
- smerter og ømhed i læg eller lår under hvile eller ved belastning
- varmestigning
- rødme
- tydeligere åretegning; de overfladiske blodkar på benet ses tydeligere og føles ømme
- benet kan føles tungt
- let feber
Symptomerne kan være meget milde, og så er det ofte svært at opdage blodproppen. Sommetider kan dele af proppen løsne sig og følge med blodet til lungerne. Derfor kan en blodprop i benet og i lungen siges at være to varianter af den samme sygdom.
Almindelige symptomer på en blodprop i lungen er:
- åndenød
- brystsmerter
- hoste
- hold i siden af brystet og smerte, når man ånder ind
- mindre energi end ellers
- feber
- stress og angst
Almindelige symptomer på en større blodprop i lungen er:
- Pludselig åndenød, ind imellem sammen med tør hoste. Sommetider hoster man slim op med lidt blod i.
- Det kan føles, som om man har fået hold i den ene side, eller det gør ondt, når man trækker vejret dybt. Der kan være en trykken hen over brystet.
- Koldsved, svimmelhed og en følelse af at skulle besvime. Besvimelse uden nogen åbenlys grund er et alvorligt symptom.
- Hjertebanken og angst er almindeligt og giver en følelse af, at det er alvorligt.
- Høj puls, hurtig og overfladisk vejrtrækning samt uregelmæssig hjerterytme.
- Huden kan blive grålig på grund af iltmangel i blodet.
Symptomerne skyldes inflammation og den reducerede gennemstrømning af blod i venerne. Hvis blodpropperne vokser langsomt, kan forløbet være uden symptomer. Hvis der kommer mindre propper i lungerne, får man muligvis slet ingen symptomer, eller også er de forbigående, hvis blodpropperne opløses af sig selv. Derimod kan store blodpropper medføre alvorlig og livstruende sygdom. Der kan også opstå blodpropper i armene eller hjernen eller i venerne i mave eller nyrer.
Søg læge
Ved mistanke om en blodprop i benet skal du straks kontakte et hospital eller en akutmodtagelse. Ring eventuelt til vagtlægen for at få hjælp til at vurdere symptomerne eller for at få at vide, hvor du kan få hjælp. Ring 112, hvis du har svært ved at trække vejret, ondt i brystet, koldsved, svimmelhed eller føler dig meget syg.
Årsager til blodpropper
Der er forskellige risikofaktorer for VTE, blandt andet midlertidige faktorer såsom immobilitet, inaktivitet, kirurgiske og ortopædiske indgreb samt flyrejser, der varer mere end 6-10 timer. Desuden kan alvorlig sygdom, for eksempel kræft, men også graviditet og østrogenbehandling forhøje risikoen for VTE midlertidigt. Har man tidligere haft en blodprop, eller har der været blodpropper i familien, er det også en risikofaktor. Ved atrieflimren kan der også dannes blodpropper. Så kaldes det for en arteriel blodprop.
Andre risikofaktorer for blodpropper i ben eller lunger er:
- hvis man har en infektion
- hvis man er over 65 år
- hvis man er svært overvægtig
- hvis man ryger
- hvis man har unormalt mange blodlegemer
- hvis man har en forstyrrelse i blodets evne til at størkne eller opløse blodpropper
Sådan diagnosticeres en blodprop
Ved mistanke om en blodprop i benet undersøger lægen først begge ben og sammenligner benenes omkreds, temperatur, farve og puls. Ved mistanke om en blodprop i en lunge vurderer lægen vejrtrækning, hjerterytme og vejrtrækningslyd, men også tegn på belastning af hjertet såsom hævede ben og hævede blodkar på halsen. Venøs blodprop i benet diagnosticeres med en ultralydsundersøgelse eller røntgen (flebografi), mens en blodprop i lungen kræver computertomografi eller isotopundersøgelse.
Behandling af blodpropper
Blodpropper i de dybe vener skal behandles så hurtigt som muligt af en læge. Det er en god idé at bevæge sig for at hjælpe kroppen med at opløse blodproppen, men man kan ikke selv behandle blodpropper – heller ikke med alternativ medicin. De fleste, der rammes af en venøs blodprop, behandles ambulant. Ved blodprop i lungen eller i komplicerede tilfælde kan behandlingen påbegyndes på hospitalet.
Blodfortyndende behandling med sprøjter og tabletter
Man får blodfortyndende medicin, så blodet ikke størkner så nemt. Det forhindrer, at blodproppen bliver større og gør det lettere for kroppen at opløse den, så blodkarret åbnes igen. Det mindsker også risikoen for nye blodpropper. Normalt foregår behandlingen i tre til seks måneder eller mere, hvis man vurderer, at der er stor risiko for nye blodpropper. Behandlingen tilpasses altid patientens alder og evne til at gennemføre behandlingen, den udløsende årsag til blodproppen samt blodproppens placering og sværhedsgrad.
Hvis man har fået en blodprop, kan man få sprøjter og tabletter med medicin, der forhindrer blodet i at størkne. Effekten af tabletbehandlingen kontrolleres regelmæssigt med blodprøver. Da tabletterne ikke begynder at virke fuldt ud før efter fem til ti dage, skal man bruge sprøjterne i denne periode. Det er vigtigt, at man får en alsidig kost, når man tager denne medicin, og det er også vigtigt at fortælle om eventuelle andre lægemidler og helsekostpræparater, man tager.
Nye typer blodfortyndende medicin ved blodpropper
Der findes en nyere slags blodfortyndende lægemidler med forskellige aktive stoffer. Effekten mod blodpropper er ens, men der er nogle praktiske forskelle. To af lægemidlerne skal tages med en sprøjte i den første uge, mens andre i stedet gives i højere doser i starten af behandlingen. Nogle skal tages en gang om dagen, mens andre skal tages to gange om ugen. Disse nyere lægemidler kræver ikke regelmæssige blodprøver som ved den ældre tabletbehandling. Det er den behandlende læge som afgør, hvilken behandling der er bedst egnet.
Indlæggelse på hospitalet på grund af en blodprop
Hvis blodproppen er stor eller ved alvorlige symptomer kan man i nogle tilfælde få blodfortyndende medicin som et drop direkte ind i blodet i stedet for sprøjter. Så bliver man indlagt på hospitalet et par dage. Indlæggelse kan også være nødvendigt ved øget risiko for komplikationer, for eksempel blødninger, eller ved andre samtidige sygdomme.
Fordele og ulemper ved tablet- og sprøjtebehandling af en blodprop
Nogle synes, at det er nemmere at synke en tablet end at få en sprøjte. Hvis man samtidig får kræftbehandling, kan det være, at man kun må få sprøjtebehandlingen. Så slipper man for de blodprøver, der kræves ved den ældre form for tabletbehandling. Man kan sommetider få lov til at bruge en af de nyere slags tabletter med blodfortyndende medicin, selvom man har en kræftsygdom.
Anden behandling af blodpropper
Man bliver ofte anbefalet at bruge en speciel støttestrømpe, der modvirker, at blodet løber tilbage i venen. Det mindsker hævelsen i benene. Strømpen skal tages på ved sengen allerede om morgenen og tages af om aftenen, inden man går i seng. Der findes hjælpemidler, hvis man har svært ved selv at tage strømpen på og ikke har nogen, der kan hjælpe. Tal med lægen om det. Ved kraftig hævelse af benet kan man få et vanddrivende middel.
Hvis man har ondt, kan man få smertestillende medicin, for eksempel paracetamol, der ikke øger risikoen for blødning. Det gør derimod lægemidler, som indeholder acetylsalicylsyre. Man bør fortælle lægen, hvilken medicin man bruger, inden man får ordineret ny medicin.
Hvis man får blodfortyndende medicin, får man et skilt, der skal bæres omkring halsen. Skiltet viser medicinens navn, så sundhedspersonalet med det samme ved det ved en eventuel ulykke.
Blodpropopløsende behandling og åbning af blodkar med et røntgenkateter kan blive aktuelt i komplicerede eller alvorlige tilfælde, og i meget sjældne tilfælde skal der en operation til.
Forhøjet risiko for blødninger
Da den blodfortyndende behandling nedsætter blodets evne til at størkne, bløder man nemmere, hvis et blodkar beskadiges. Man kan for eksempel få næseblod, blod i urinen eller mørk afføring (et tegn på, at der er blod i afføringen). Hvis det sker, bør man straks søge læge, da blødningen i værste fald kan være livstruende.
Komplikationer til blodpropper i ben eller lunger
Cirka 30 procent af dem, der har haft en blodprop, får desværre en ny blodprop inden for ti år. I værste fald kan en ny blodprop opstå allerede inden for de første måneder efter afsluttet behandling. Det er derfor vigtigt, at man genkender symptomerne og hurtigst muligt søger læge.
Forebyggelse
Man kan selv mindske risikoen for blodpropper ved at holde op med at ryge og tabe sig, hvis man er svært overvægtig. Det er også vigtigt at bevæge sig meget og især motionere lægmusklerne. Det gælder, uanset om man står, sidder eller ligger ned. Man kan gå en tur, trampe med fødderne eller – hvis man ligger i sengen – vifte med tæerne og flytte benene flere gange om dagen. Ved at holde lægmusklerne i gang trykkes venerne sammen og hjælper på den måde blodet med at blive ført i retning mod hjertet. Tilbageløbet af blod kan også hjælpes på vej, hvis man holder benene højt.
En støttestrømpe kan være god og kan købes på apoteket eller i butikker, der sælger forskellige slags hjælpemidler. Strømpen skal slutte 2-3 centimeter under knæfolden. På flyrejser skal man huske at bevæge sig regelmæssigt og trampe med fødderne, hvis man sidder ned i lang tid. Hvis man har forhøjet risiko for blodpropper, kan man i nogle situationer få blodfortyndende medicin som en forebyggende foranstaltning.
