Indtast dit søgeord

Ifølge lungelæge Bengt Bergman er den vigtigste nyhed i de nye retningslinjer indførelsen af målrettet lægemiddelbehandling.  Foto: Shutterstock

Ifølge lungelæge Bengt Bergman er den vigtigste nyhed i de nye retningslinjer indførelsen af målrettet lægemiddelbehandling. Foto: Shutterstock

Alt om lungekræft

Lungekræft er en af vores mest almindelige kræftformer, og sygdommen rammer et stort antal danskere hvert år. I denne artikel fortæller vi dig mere om årsager, behandling og ny forskning, der giver håb til personer, der er ramt af lungekræft.

Reklame:

Normalt er det personer over 60 år, der rammes af lungekræft, men stadig flere under 60 år får det i dag. Det kan hænge sammen med, at rygning, der er den største enkelte årsag til lungekræft, stadig er et problem i samfundet. I dag fokuseres der ikke så meget på stigmatisering af rygning, men mere på at udvikle nye, mere effektive, behandlingsmetoder og stille en diagnose i god tid.

To hovedtyper – flere undergrupper

Der er to hovedtyper af lungekræft: småcellet lungekræft og ikke-småcellet lungekræft. Ikke-småcellet lungekræft tegner sig for cirka 85 % af alle kræfttilfælde og kan deles op i en række undergrupper.

– Der er sket en ændring i klassificeringen af lungekræft. Tidligere så man kun på kræftcellernes udseende, men nu kan man også inddele dem i yderligere undergrupper ved at bestemme DNA-mutationer og kromosomforandringer, fortæller Fredrik Enlund, docent og afdelingschef for genanalyse og cytogenetik på Sahlgrenska Universitetshospital. Når man har bestemt en ny undergruppe, er det muligt at forske i den og skræddersy behandlingen til netop denne type lungekræft. Det giver bedre resultater med færre bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at lægen undersøger dig, som er patient, for forskellige markører for på den måde at kunne finde frem til den bedste behandling, fortsætter Fredrik Enlund.

Ikke-småcellet lungekræft opstår som regel i de store luftveje, mens småcellet lungekræft på grund af den måde, den vokser på, er uforudsigelig og kan vokse meget hurtigt og derfor hurtigere diagnosticeres.

Årsager til lungekræft

Som mennesker rammes vi af forskellige sygdomme af forskellige årsager – nogle gange bestemmes den udløsende faktor af genetik og andre gange af ydre påvirkninger. Når vi taler om lungekræft, er det svært ikke at nævne rygning som den absolut væsentligste årsag til sygdommen. Andre årsager er asbest og radon. Udsætter man sig for flere af disse faktorer, stiger risikoen for at få sygdommen.

Rygning er årsagen til 95 % af alle tilfælde af lungekræft. At vi ryger og et stigende antal af unge igen er begyndt at ryge, er tegn på, at vi ikke er klar over og/eller opmærksomme på risiciene ved rygning. At begynde at ryge kan også handle om, at de unge gør oprør, eller at de bukker under for et gruppepres. Holder man op med at ryge, er det ikke kun risikoen for lungekræft man reducerer, man forbedrer også sin generelle helbredstilstand. En del af arbejdet med at mindske antal tilfælde handler om at forebygge og informere om risici ved rygning, og vi kan alle påvirke vores omgivelser, så de forhåbentlig holder op eller slet ikke begynder at ryge.

Stigning i antal ramte

Bengt Bergman er lungelæge og arbejder også på Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg. Han mener, at antallet af ramte personer har en tendens til at stige hvert år.

– Prognosen for antal nye tilfælde med lungekræft afhænger lidt af, hvordan man beregner dem. Antallet af tilfælde stiger en smule hvert år, mens incidensen (antal tilfælde/100.000) og den aldersstandardiserede incidens (antal tilfælde/100.000 korrigeret for aldersforskydninger) er udjævnet de seneste 3-4 år og muligvis har en tendens til at falde (se mere i den svenske Socialstyrelsens ”Cancer Incidence in Sweden” (eksternt link). Dette kan tolkes, som at den faktiske stigning i antallet af tilfælde i nogen grad skyldes en aldrende befolkning (sygdomstilfældene stiger i takt med alderen).

Den langsigtede tendens har været en støt stigning i forekomsten blandt kvinder og et lille fald blandt mænd, hvilket igen skyldes forskellige rygevaner blandt mænd og kvinder fra efterkrigstiden (kvinder ryger mere end mænd). I betragtning af udjævningen de sidste 3-4 år mener Bengt Bergman, at det er svært at komme med en god prognose for de næste 10 år.

Symptomer på lungekræft

Er du pludselig begyndt at hoste rigtig meget, og er du ryger, eller har du været udsat for asbest og radon? Så bør du være opmærksom på dit helbred, da det kan være tegn på lungekræft.

Det kan dreje sig om tør hoste, eller at du hoster blod op – så hvis du hoster mere, end du burde, eller du pludselig hoster ekstra meget, bør du kontakte lægen og få foretaget en grundig undersøgelse. Som med mange andre sygdomme er tidlig konstatering og påbegyndt behandling altid en fordel med hensyn til, hvordan sygdommen skal udvikle sig eller forhindres i at udvikle sig. Et af de store problemer er, at lungekræft for ofte opdages på et sent tidspunkt og derefter er sværere at behandle.

Andre tegn på, at du kan være ramt, er problemer med vejrtrækningen og brystsmerter. Du kan måske ikke længere gå på trapper uden at blive meget forpustet, og/eller du får smerter i brystet, og det piber og/eller hvæser, når du trækker vejret?

Det kan være et tegn på lungekræft, og du bør gå til din læge for at blive undersøgt. En meget dårlig kondition kan også være tegn på andre livsstilssygdomme, som er underbehandlede, for eksempel astma, KOL eller hjertesygdom.

Det er vigtigt at være opmærksom på sit helbred. Det skaber god mulighed for at opdage det, når noget er anderledes eller adskiller sig fra det ”normale”. Dit helbred påvirkes i forbindelse med sygdom, og hvis du udsætter dig selv for risici (rygning, asbest, radon), er det endnu vigtigere at være opmærksom og søge læge.

Behandling af lungekræft – operation og strålebehandling

Hvis din læge har mistanke om at du har lungekræft, sendes du til en røntgenundersøgelse. Man kan normalt se på røntgenbillederne, om du har sygdommen, og allerede her fastslås diagnosen. Du kan endvidere blive CT-scannet og undersøgt med PET (positronemissionstomografi) og få kontrolleret din lungefunktion.

Operation En af de mest almindelige behandlingsmetoder er kirurgi, hvor tumoren eller tumorerne fjernes ved en operation. Denne behandling er især effektiv, når sygdommen er opdaget relativt tidligt og ikke har spredt sig. Denne behandling kaldes lobektomi og indebærer, at man kirurgisk fjerner den lungelap, hvor tumoren er. Vokser der tumorer i mere end en lungelap, fjernes også disse.

Strålebehandling En anden almindelig behandlingsform er strålebehandling. Stråling bruges enten alene eller i kombination med cystostatika (lægemidler til behandling af kræft). Ved behandling med cystostatika kan man så at sige ”skrumpe” kræften og i bedste fald fjerne den helt.

Behandling af lungekræft – målrettet behandling

Gennem forskning har man kunne udvikle nye behandlingsmetoder, der har vist sig at være effektive. Disse behandlinger tager udgangspunkt i den specifikke kræfttype, du har.

Lungekræft findes i to typer som tidligere nævnt: småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Sidstnævnte er den mest almindelige form, og omkring 10-15 procent af patienter med ikke-småcellet lungekræft har mutationer i tumorcellen, der kan bidrage til hurtig spredning. Ved at blokere for disse mutationer kan der skabes målrettede behandlingsmetoder. Målrettet behandling kan føre til en mere effektiv behandling og reduceret behov for at bruge mange forskellige lægemidler. Behandlingen er baseret på selve tumorens størrelse, spredning, type og det stadie, sygdommen befinder sig på. De seneste nationale retningslinjer for behandling af lungekræft anbefaler at bruge målrettet behandlingsterapi som ”førstelinjebehandling.”

Behandling af lungekræft – immunterapi

Immunterapi som monoterapi, i kombination med kemoterapi eller dobbelt immunterapi sammen med kemoterapi er i dag en rutinebehandling for patienter med ikke-småcellet lungekræft. Immunterapi kan gives både som førstelinjebehandling og i tilfælde af tilbagefald. Immunterapi betyder, at man i stedet for at behandle kræften med giftstoffer styrker kroppens immunforsvar, så det får hjælp til at slå kræften ud. Behandlingen er ikke rettet mod selve tumoren, men immunsystemet og sætter immunsystemet i stand til at opdage og angribe kræftcellerne. Forskning viser, at det også skulle give et langvarigt, stærkt og tilpasset forsvar mod kræft. Immunterapi anbefales til patienter, hvis tumorer ikke er positive for mutationer af EGFR eller ALK. Til disse patienter findes der målrettede lægemidler.

Immunterapi kan give bivirkninger, da immunforsvaret også kan angribe sunde kropsdele. Bivirkninger er dog meget sjældnere i forhold til kemoterapi, og det er også en anden type bivirkninger. Generelt kan det siges, at bivirkningerne har tendens til at være mildere. Immunterapi anses for at være banebrydende og giver nyt håb til mange patienter, der er ramt af lungekræft.

Præcisering af typen af lungekræft

Det er et faktum, at jo flere effektive behandlingsmetoder, man har, desto bedre kan man behandle dig som patient. Ved at præcisere typen af lungekræft har lægerne mulighed for at behandle den enkelte patient med den rigtige metode. I tilfælde af EGFR-mutationer har det vist sig, at behandling af mutationen med et lægemiddel angiveligt er mere effektivt end nogen af de andre behandlingsformer og anbefales i mange tilfælde. For de patienter, der ikke har mutationen, er der behandling med kemoterapi. Læs mere om bivirkninger ved kræftbehandling.

Individuelt tilpasset behandling øger betingelserne for, at hver patient får den optimale behandling, og det skaber bedre muligheder for behandling. Det er stadig vigtigt at være opmærksom på, at lungekræft trods alt kan have en dårlig prognose – normalt rammes du af sygdommen sent i livet. Det kan betyde, at når diagnosen stilles, kan kræften allerede have spredt sig, og en tidlig diagnose kan derfor gøre en forskel.

Nationale retningslinjer

Selvom lungekræft er meget udbredt, blev der først præsenteret nationale retningslinjer for lungekræft i 2010. Det er retningslinjer, hvis formål er at skabe ligeværdig og optimal behandling i Sverige. Retningslinjerne blev opdateret i 2011 og 2015. Et omfattende behandlingsprogram er en del af disse retningslinjer.

Det overordnede formål med et nationalt behandlingsprogram er at tilbyde læger og sundhedspersonale en fælles vidensbase, der er en af forudsætningerne for ligeværdig behandling. Det nationale behandlingsprogram for lungekræft dækker også lungehindekræft, og alle patienter med disse diagnoser skal registreres i det nationale lungekræftregister. Lungehindekræft kaldes også malignt pleuramesotheliom (MPM). Det er en usædvanlig sygdom, der normalt skyldes, at en person har indåndet asbest. Behandlingsprogrammet gennemgås årligt med henblik på eventuel revision og offentliggøres på det regionale kræftcenters website.

Et liv med lungekræft

Patienter lever i dag længere end før takket være forbedrede metoder til diagnosticering, bedre behandlingsmetoder og mere forskning. Med de nationale retningslinjer og ny forskning er der håb om, at det vil blive muligt at forbedre livskvaliteten yderligere for de ramte. Eftersom rygning er en alvorlig og ofte stigmatiserende risikofaktor i forbindelse med lungekræft, er det vigtigt, at forskningen også fokuserer på forebyggelse. Forebyggelsen skal medføre, at færre begynder at ryge, at rygeren får effektiv hjælp, og at der udvikles en behandlingsplan til rygere, hvor målet er at blive røgfri, så man kan undgå og reducere antallet af mennesker, der får lungekræft. Bengt Bergmans råd til patienter (eller raske læsere) er helt enkelt at holde op med eller aldrig begynde at ryge.

– 80-90 % af alle tilfælde af lungekræft skyldes hovedsageligt tobaksrygning! Det vigtigste er, at du kontakter din læge og beder om en undersøgelse på grund af nyopstået hoste, der har varet mere end 2-3 uger, eller på grund af kronisk hoste, der ændrer karakter, især for dig, der er ryger/tidligere ryger og er over 45 år.

Har du været ramt af lungekræft, anbefaler Bengt Bergman, at du melder dig ind i en patientforening, der kan give dig en stærkere stemme og være en vigtig medspiller i udviklingen af behandlinger. Som lungekræftpatient er du langt fra alene. Lungekræftforeningerne arbejder for eksempel på at være meningsdannende og forbedre behandlingen af lungekræft. Samtidig vil de fokusere på de patienter, der er ramt, og undgå, at der fokuseres på valget af ”dårlig livsstil” og i stedet fokusere på hjælp og støtte.

Kan du genkende dig selv i nogen af de symptomer, vi har beskrevet? Tøv ikke med at kontakte en læge. For dig, der er ramt af lungekræft eller er pårørende til en person med lungekræft, kan det være en god idé at kontakte en patientforening for at udveksle erfaringer og tanker med andre patienter og/eller pårørende, men også sikre, at du får den behandling og de hensyn, du har brug for!

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: