Insektbid, allergiske reaktioner, behandling

Insektbid, allergiske reaktioner, behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Når temperaturen stiger begynder det at krible i naturen. De fleste af de små kryb er ganske harmløse, men deres stik og bid kan være kilde til stor irritation og ubehag, og i nogle tilfælde give mere alvorlige problemer. 

Myggestik og hvepsestik: nogle mennesker har meget stærke reaktioner på insektbid, og allergikere reagerer især stærkt på hvepse- og bistik. De mest almindelige bid kommer fra myg, hvepse, bier og myrer. 

Behandling af insektbid 

Lad være med at klø! Det er et gammelt råd mod insektbid, men det virker. Hvis du klør i et insektbid, kan man åbne biddet og forøge risikoen for infektioner. Især børn kan have svært ved at lade være med at klø, men det er der råd for. 

På apoteket kan du finde produkter, der kan lindre den værste kløe. Lindres kløen kan disse produkter dermed forhindrea, at en eventuel infektionen ved insektbid forværres. En bedøvende creme kan fjerne kløe og ubehag, så biddet kan få fred til at heles. 

Kløe og rødme 

Efter et insektbid kan huden omkring biddet blive rød og klø. Huden kan hæve op, men symptomerne forsvinder som regel efter et par dage. Det er vigtigt, at man holder øje med det ramte område, så man kan reagere hvis symptomerne bliver værre, og søge lægehjælp. Insektbid er en slags betændelsestilstand. 

Almindelige tegn på insektbid: 

  • rødt udslæt 
  • hævelse 
  • kløende udslæt 
  • smerte 

Det er vigtigt at holde øje med sin generelle tilstand efter et insektbid. 

Vejrtrækningsproblemer, kvalme, svimmelhed, hovedpine, eller generelt ubehag er alle tegn på at man skal kontakte lægen. 

Hvis du ved, at du er allergisk overfor insektbid, kan det være en god idé at tale med lægen om præventive midler, og få råd og vejledning til at beskytte sig selv, og undgå en eventuel allergisk reaktion. 

Farlige bid 

Selvom insektbid generelt er ufarlige, er der nogle faktorer som kan lede til problemer. Allergi kan komplicere symptomerne, og i nogle tilfælde være decideret farligt. Det samme gælder ved stik på såkaldt sensitive steder: 

  • tungen 
  • halsen 
  • munden 

En allergisk reaktion skal behandles med det samme. Dette gælder også hvis man oplever generel utilpashed efter et bid, og det er vigtigt at kontakte læge eller skadestue. Der kan være andre årsager til utilpashed. 

Kontakt skadestuen øjeblikkeligt hvis du: 

  • har fået et hvepse- eller bistik i munden 
  • får feber efter et insektbid 
  • hæver eller får udslæt andre steder på kroppen, end ved biddet 
  • oplever vejrtrækningsproblemer, kvalme eller sløjhed (efter bi- eller hvepsestik) 
  • før har haft allergiske reaktioner 
  • hvis børn under 3 år får mere end ét stik 

Undgå insektbid 

Det er ikke altid let at undgå insektbid, men man kan tage sine forholdsregler. For eksempel skal man være forsigtig i nærheden af en bikube eller hvepsebo. Når man spiser ude, er det vigtigt at holde godt øje med glas og tallerkner. Insekter tiltrækkes af søde drikke og madvarer, og så det er let at blive stukket i munden, hvilket er væsentligt mere alvorligt end andre steder på kroppen. 

Hvis du ved at du reagerer alvorligt på insektstik, kan det være en god idé at have lange ærmer og bukser på, på steder med mange insekter. Der findes gode insektnet til vinduer og døre, insektsprays, og et væld af andre produkter til at holde krybene på afstand. 

Enkle tips til sommerhygge 

Når det er varmt ude, skal vi kunne nyde det. Kløende stik og ubehagelige bid kan påvirke humøret, men de kan både forebygges og behandles. 

Det kan være svært ikke at klø et irriterende stik, men det kan gøre symptomerne og infektionen værre. En lokalbedøvende creme kan være god til at lindre kløen, så man kan undgå forværre skaden. 

Husk at alle disse tips også gælder i udlandet. Når man rejser til de varme lande skal man huske at insekterne er anderledes end herhjemme, og derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på symptomer efter et bid eller stik. Sørg for at "rejseapoteket" indeholder lægemidler, som kan forhindre og lindre insektbid.