Alt om feber – hvad er normal temperatur?

Feberen spiller en rolle i immunsystemet og styrker det primære immunforsvar og reducerer samtidig væksten af smitsomme stoffer.

Hvad er normal temperatur?

Normaltemperaturen varierer mellem 36,8 +/- 0,5 grader C. Normalt har du den laveste værdi i døgnvariationen om morgenen efter opvågning og den højeste sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Temperaturen varierer også fra person til person, så det, der er feber for den ene, kan være en helt normal temperatur for en anden. Kæden af hændelser i feberens biologi er ganske velkendt og omfatter en række stoffer og processer i kroppen.

Kroppen regulerer temperaturen gennem øget stofskifte eller gennem muskelarbejde. Varmen produceres hovedsageligt af musklerne, og derfor ryster du eller får kuldegysninger, når du har brug for en højere temperatur. Temperaturen kan også være forhøjet af andre årsager, end at termostaten (i hypothalamus i hjernen) regulerer. Du kan også få feber, hvis du befinder dig i varme omgivelser med kraftig solstråling og høj fugtighed, så afkøling med øget blodgennemstrømning i huden og svedproduktion ikke fungerer tilstrækkelig godt. Sved øger varmetabet gennem den energi, der bruges, når vandet fordamper. Ved ekstrem fysisk anstrengelse kan temperaturen stige til 39 grader.

Feber sænker den fysiske præstationsevne. Normalt varierer temperaturen også, så den før menstruation er 0,5 grader højere. Temperaturer over 41 grader er meget usædvanligt, og de højeste målte værdier på 44,5 grader har været hos patienter med hedeslag. Over dette temperaturniveau overlever voksne næppe.

Ordbog
Sarkoidose – en kronisk sygdom, der viser sig ved blandt andet tuberkuloselignende hudforandringer.
Hepatitis – betændelse i leveren.
Ulcerøs colitis – kronisk inflammation i tyktarmen.
Crohns sygdom – kronisk lokal betændelse i tarmene.
Fabrys sygdom – en usædvanlig, arvelig aflejringssygdom med nervesmerter.
Porfyrin – en gruppe af jernfrie stoffer, der blandt andet findes i blod og urin.
Gigt – stofskiftesygdom, der kan forårsage smertefuld ledbetændelse
Giftig struma – sygelig forstørrelse af skjoldbruskkirtlen.
Fæokromocytom – tumor (normalt godartet) fra visse celler i binyrerne.
Bindevævssygdom – en gruppe af sygdomme med mere eller mindre overbevisende immunreaktioner på eget væv.
Kæmpecelle-karbetændelse – en form for betændelse med fortykkelse af det inderste cellelag i små arterier med bindevæv.
Vaskulitis (også kaldet karbetændelse) – betændelse i en karvæg.
SLE – autoimmun sygdom, der kan involvere mange organsystemer.
Lungeemboli – blodprop i lungearterierne.

Infektioner med bakterier, vira eller svamp er de mest almindelige årsager til feber

De mest almindelige årsager er infektioner i luftvejene eller urinvejene. Men også andre inflammatoriske sygdomme og sygdomme som infarkt (tilstoppede arterielle blodkar i hjernen, lungerne, hjertet), hyperthyreoidisme og ondartede tumorer inklusive blodsygdomme.

En gruppe personer, der især fortjener opmærksomhed i denne sammenhæng, er ældre, ofte multisyge personer på plejehjem. I 2030 vil omkring 20 procent af befolkningen være over 65 år, og mange af disse vil have brug for plejehjem. Allerede nu er infektioner svære at håndtere i dette miljø, dels på grund af spredning, men også fordi smittesymptomerne er svære at tolke. Infektioner i denne gruppe af personer kan forårsage forvirring, inkontinens (vanskeligheder med at holde på urin og afføring), tendens til at falde, nedsat mobilitet, manglende appetit eller vanskeligheder i kommunikationen med plejepersonalet. Feber er ikke altid et fremtrædende sygdomstræk blandt disse patienter, hvilket er grunden til de særlige retningslinjer for disse patienter. Se referencerne.

Hvis man ser bort fra sygdomme, der skader det varmeregulerende center i hjernen, såsom hjernetumorer, blødninger i hjernevæv eller blodpropper i hjernekarrene eller hedeslag, kan mange medicinske tilstande være ledsaget af feber:

1. Alle infektioner forårsaget af bakterier, vira, Rickettsia-bakterier, klamydia eller parasitter (især protozoer) er ledsaget af feber.

2. Sygdomme, hvor immunsystemet er involveret, såsom bindevævssygdomme, lægemiddelreaktioner, akkvisit immundefektsyndrom (AIDS).

3. Sygdomme, der karakteriseres ved betændelse i blodkar eller blodprop i kar, infarkt i væv. Traumatiske skader er ofte forbundet med feber.

4. Granulomatøse sygdomme som sarkoidose og granulomatøs hepatitis har normalt feber som et fremherskende symptom.

5. Inflammatorisk tarmsygdom som ulcerøs colitis og Crohns sygdom samt andre betændelsesprocesser i underlivet, for eksempel akut pancreatitis og hepatitis, har normalt feber som symptom.

6. Maligne tumorer og især dem, der involverer knoglemarvsblod, eller lymfevæv, har ofte feber som et tidligt og fremtrædende symptom, mens andre ondartede tumorer som kræft i nyrer, bugspytkirtel, lunger, lever og knoglevæv sjældnere er direkte ledsaget af feber. Men når der er begyndt at være dattersvulster (metastaser) og celleforandringer i tumoren (nekrose) eller tilstopning eller infektion i passagerne fra organerne, ses feber ofte som et typisk symptom.

7. Nogle akutte stofskiftesygdomme som gigt og Fabrys sygdom samt porfyrin kan ofte give feber, mens binyrebarkinsufficiens og sygdom i skjoldbruskkirtlen sjældent giver feber som symptom, og det er endnu sjældnere ved fæokromocytom. Årsagen til feber under disse forhold spænder fra aktivering af en inflammatorisk reaktion på sygdommen (gigt) til ændringer i varmereguleringen (for eksempel ved toksisk struma og fæokromocytom).

Hvordan skal feber behandles?

De generelle anbefalinger til voksne er at holde rummet køligt, klæde sig i køligt tøj, køle pande og håndled med et håndklæde fugtet med koldt vand, drikke meget og bruge febernedsættende midler, hvis det er nødvendigt. For børn gælder de samme regler, men mål barnets temperatur efter en halv times hvile, mens barnet ligger ned. Hvis barnet får feberkramper (mister bevidstheden, bliver stiv i kroppen, blå om munden, får trækninger i arme og ben), skal barnet lægges på siden, køles hurtigt ned med et håndklæde fugtet med koldt vand, og lægen skal kontaktes straks med henblik på undersøgelse og rådgivning.

Årsagen til feber hos voksne kendes ofte

Årsagen til feber hos voksne kendes normalt, selvom det ikke vides præcist, hvilken virus eller hvilken bakterie, der har forårsaget urinvejsinfektionen eller luftvejsinfektionen. Hvis man har flere febertoppe på mere end 38,3 grader i mindst tre uger (uden diagnose efter en uge), kaldes det uklar feber.

Ikke sjældent kan det være meget svært at finde årsagen til feber i den akutte situation. Disse tilstande klassificeres derefter som feber af ukendt årsag. Gennem studier af disse patienter har man senere fundet ud af, at 30 procent af tilfældene skyldes infektion, 20 procent skyldes ondartet kræft, 16 procent skyldes bindevævssygdomme, 16 procent skyldes ”andet”, og 18 procent fik man aldrig en diagnose på. Blandt infektioner noteres især infektion i hjerteklapperne (ofte med sepsis, altså blodforgiftning), tuberkulose og betændelse i maven. Blandt ondartede svulster noteres især lymfom (kræft i lymfevævet) og blandt bindevævssygdomme; kæmpecelle-arteritis, systematisk vaskulitis og SLE. Blandt andre årsager noteres især lungeemboli, feber som reaktion på medicin og inflammatoriske tarmsygdomme. Der er således utrolig mange sygdomme, der på et tidligt stadie kan give feber. Hos personer med ”andre årsager” forsvinder feberen oftest af sig selv uden men.

Uklar feber hos børn

Uklar feber hos børn defineres som en temperatur på over 38,5 grader i endetarmsåbningen mere end fire gange på under to uger; her har feberen ingen kendt årsag fra sygdom eller ved fysisk undersøgelse.

Infektioner er den dominerende årsag i disse tilfælde med over 50 procent, hvoraf over 65 procent skyldes af virusinfektioner hos børn under 6 år. Øvre luftvejsinfektioner og virusinfektioner er klart mest almindeligt hos børn under 2 år. Endokarditis og mononukleose er mere almindeligt, når barnet er over 6 år. Bindevævssygdomme og inflammatoriske tarmsygdomme står for 20 procent af disse febertilstande og ondartede tumorer for ti procent (mest blod- og lymfekræft). Til sidst står en række forskellige sygdomme for 10 procent af tilfældene af uklar feber.

Hvornår bør jeg søge læge?

Som voksen bør du søge læge, hvis du her feber i mere end fire-fem dage. Ligesådan hvis feberen forsvinder, men kommer igen efter nogle dage. Hvis du er meget medtaget, får kuldegysninger eller har svært ved at indtage væske, skal du straks søge læge.

Hvis børn under 3 måneder har feber, er sløve eller ikke vil drikke, er det tid at søge læge. Hvis barnet får feberkramper, er meget medtaget, får kulderystelser af feber eller har svært ved at indtage væske, skal du straks kontakte lægen.

Fakta
Ordet feber kommer fra det latinske febris og defineres som en forøgelse af kropstemperaturen til over 37,5 grader Celcius (C) om morgenen og 38 grader om eftermiddagen, målt i endetarmen (rektalt). Man kan også måle temperaturen i munden (oralt), i armhulen (aksillært) eller i øregangen. Den største nøjagtighed får man ved at måle i endetarmen. Man begyndte at bruge termometre i midten af 1800-tallet, selvom det har været almindelig kendt siden Hippokrates’ dage, at feber er tegn på sygdom. Det var imidlertid først i 1924, at man begyndte at interessere sig for, hvorfor man får feber, og hvad formålet er med det. Dette blev omtalt i en artikel af Oliver Heath.