Indtast dit søgeord

Symptomerne på helvedesild starte ofte med oplevelsen af smerter i den ene side af kroppen. Foto: Shutterstock

Symptomerne på helvedesild starte ofte med oplevelsen af smerter i den ene side af kroppen. Foto: Shutterstock

Helvedesild, eller herpes zoster, er en almindelig virussygdom, der skyldes en herpesvirus, som hedder varicella zoster. Foto: Shutterstock

Helvedesild, eller herpes zoster, er en almindelig virussygdom, der skyldes en herpesvirus, som hedder varicella zoster. Foto: Shutterstock

Udslættet minder om skoldkopper, men ved helvedesild spreder det sig ikke, men bliver inden for et begrænset område.  Foto: Shutterstock

Udslættet minder om skoldkopper, men ved helvedesild spreder det sig ikke, men bliver inden for et begrænset område. Foto: Shutterstock

Helvedesild (herpes zoster) – almindelige symptomer og behandling

De typiske symptomer på helvedesild – herpes zoster – er, at det starter med en sviende smerte og udslæt på huden i den ene side af kroppen. Navnet helvedesild er meget beskrivende for sygdommen.

Reklame:

Det er en almindelig virussygdom, der kan ramme mennesker i alle aldre, men er mest almindelig hos personer over 50 år. Risikoen for helvedesild stiger i takt med alderen, når immunforsvarets evne til at beskytte kroppen mod infektioner falder. I Sverige rammes mindst 30.000 personer om året. Man kan få helvedesild, hvis man tidligere har haft skoldkopper, og det er almindeligt at få udslæt og blærer, der gør ondt. Man kan få effektiv behandling med antivirale lægemidler, men de skal påbegyndes inden for 72 timer efter sygdommens indtræden for at virke. Det er nu også muligt at få en vaccine til alle fra 50-års-alderen.

Hvad er helvedesild?

Helvedesild, eller herpes zoster, er en almindelig virussygdom, der skyldes en herpesvirus, som hedder varicella zoster. Helvedesild skyldes samme virus som skoldkopper. Man kan kun få helvedesild, hvis man tidligere har haft skoldkopper. Når man har haft skoldkopper, bliver virussen i kroppen resten af livet. Et svensk studie har vist, at cirka 98 procent af alle børn i alderen 9-12 år har antistoffer mod herpes zoster. Sagt med andre ord har praktisk talt alle i Sverige risiko for at få helvedesild i deres voksenliv. Det er ikke almindeligt, at yngre mennesker får helvedesild, men jo højere alder, desto mere almindelig er sygdommen.  Immunforsvaret svækkes i takt med alderen. Det kan medføre, at skoldkoppevirussen ”vækkes til live” og forårsager helvedesild. Men langt de fleste, som får helvedesild, er ellers fuldstændig sunde og raske. Helvedesilden og blærerne heler normalt af sig selv inden for nogle uger. Det er normalt, at det gør ondt i huden de steder, hvor blærerne er, men det forsvinder sædvanligvis inden for nogle måneder. Jo ældre man er, desto højere er risikoen for, at det gør ondt i længere tid.

Det er usædvanligt at få helvedesild mere end én gang, men det sker for cirka fem procent af de ramte. Man regner med, at en ud af fire personer rammes af helvedesild i deres levetid. I aldersgruppen over 85 år er livstidsrisikoen 50 procent. Bemærk, at et lille barn med skoldkopper ikke kan smitte sine bedsteforældre, så de får helvedesild. En bedsteforælder med helvedesild kan derimod godt smitte sit barnebarn, så det får skoldkopper (hvis barnet ikke allerede har haft det). Det er blærerne, der indeholder virusset, som smitter ved kontakt. Dog kan hverken helvedesild eller skoldkopper forårsage helvedesild hos et andet menneske. Børn kan også få helvedesild, selvom det ikke er almindeligt. Man kan leve normalt, selvom man har helvedesild, men skal dog undgå kontakt med personer med kraftigt svækket immunforsvar eller gravide, der ikke har haft skoldkopper.

Hvad er symptomerne på helvedesild?

Helvedesild forbindes ofte med udslæt på huden, og det er et af symptomerne, men langt fra det eneste. Det kan gøre sviende ondt eller stikke på et hudområde, og det er almindeligt, at huden bliver følsom over for berøring. I starten kan der for eksempel være smerter i den ene side af kroppen.

Almindelige symptomer på helvedesild

  • Smerter i den ene side af kroppen
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Feber
  • Rødme på huden
  • Tætsiddende røde knopper
  • Væskefyldte blærer

Det normale er, at helvedesild sidder på overkroppen eller langs det ene ben, men udslættet kan forekomme hvor som helst på kroppen. Dobbeltsidig helvedesild kan forekomme, men det er ikke almindeligt. Udslættet minder om skoldkopper, men ved helvedesild spreder det sig ikke, men bliver inden for et begrænset område. Efter en til tre dage bliver det ofte rødt, og det gør ondt. Derefter kommer der blærer, som bliver mørkere med tiden. Normalt klør blærerne. Efter to til tre uger dannes der sårskorper, som falder af, efterhånden som huden heler. Det tager cirka fem uger fra sygdommens indtræden, til huden er helet helt op. Hos en del personer kan smerterne vare ved i meget lang tid, efter at udslættet er forsvundet. Hvis helvedesild opstår i ansigtet og især i øjet, er det vigtigt at søge hjælp hurtigst muligt, da der er en vis risiko for, at øjet og synet tager skade af infektionen. Øjet kan blive rødt og føles tørt. Øjelåget kan hæve op, og det gør ondt. Man kan blive følsom over for lys eller få sløret syn.

Behandling af helvedesild

Hvis man er under 50 år og kun har lette symptomer, behøver man ikke søge læge. Så går det normalt over af sig selv. Der findes effektive midler mod disse infektioner – de såkaldte antivirale lægemidler. Man tager lægemidlet tre gange om dagen i syv dage. Disse lægemidler forhindrer, at virussen formerer sig. Sygdomsforløbet mildnes, og risikoen for komplikationer mindskes. Behandlingen skal helst starte inden for tre døgn, efter at de første blærer har vist sig. Der findes også en vaccine mod helvedesild, der gives til personer fra 50 år og opefter.

I første omgang behandles smerterne med smertestillende medicin eller antiinflammatoriske lægemidler. Du kan få recept på medicin, hvis du har smerter, og de produkter, du kan få i håndkøb, ikke hjælper. Hos nogle kan midler mod depression eller epilepsi hjælpe på smerterne. Det kan sommetider være nødvendigt at behandle med antibiotika, hvis udslættet på huden er blevet inficeret med bakterier.

Virushæmmende behandling

Hvis man er over 50 år, får man normalt behandling med medicin, der hæmmer virussen, så risikoen for langvarige smerter mindskes. For at behandlingen skal virke godt, bør den starte op inden for tre døgn, efter at udslættet er begyndt at vise sig. Man får tabletter, som skal tages i en uges tid. Det er endnu vigtigere, at man får behandling så hurtigt som muligt, hvis man har svækket immunforsvar.

Kontakt snarest muligt din læge eller vagtlægen, hvis du er over 50 år eller har en eller flere af disse tilstande:

  • Svækket immunforsvar.
  • Kraftige smerter.
  • Inficeret udslæt.
  • En kraftig sygdomsfølelse.
  • Udslæt og smerter i ansigtet.

Hvis du har helvedesild, og behandlingen iværksættes på et tidligt tidspunkt, bliver symptomerne ofte mildere. Kontakt din læge for at få vejledning, hvis du er usikker på noget.

Vaccine mod helvedesild

Der findes i dag to vacciner mod helvedesild. Det mindsker risikoen for at få sygdommen og for at få langvarige smerter, hvis du alligevel får helvedesild. Man kan vaccineres, hvis man er over 50 år, også selvom man allerede har haft helvedesild. Vaccinationen dækkes dog ikke af den offentlige sygesikring, så du skal selv betale for den.

Den ene vaccine mindsker risikoen for at blive ramt af helvedesild med cirka 50 procent. Vaccinens virkning aftager dog med tiden. Vaccinen gives én gang. Den bør ikke gives til personer med svækket immunforsvar.

Den anden vaccine er en ikke-levende vaccine mod helvedesild, der giver mere end 90 procents beskyttelse i alle undersøgte aldersgrupper. Denne vaccine kan man få, selvom man har svækket immunforsvar. Vaccinen består af to doser: en første dosis efterfulgt af en anden dosis to måneder senere. Vaccinen er udviklet til at skabe et stærkt og langvarigt immunforsvar, der skal styrke en aldersrelateret nedsættelse af immuniteten over for helvedesild. Vaccinen består kun af et enkelt virusprotein og et hjælpestof (adjuvans). Man har god erfaring med vaccinen, da den har kunne fås på andre markeder siden 2017.

Læs mere om, hvordan det kan være at have helvedesild.

Gode råd ved helvedesild

Hold det ramte hudområde tørt og rent. Vask det forsigtigt med sæbe og vand et par gange om dagen. Det mindsker risikoen for infektion. Undgå at klø og rive blærerne i stykker – dæk dem med en luftig bandage. Kølende creme, opløsning eller sprit med aluminiumacetotartrat eller køligt vand kan bruges mod kløen, og smertestillende håndkøbsmidler kan bruges mod smerterne. Fås i håndkøb på apoteket.

Undgå kontakt med spædbørn og andre, som kan være specielt modtagelige over for smitte med skoldkopper. Undgå at bruge cremer og salver med hydrokortison, da det kan øge risikoen for, at blærerne inficeres.

Komplikationer

De absolut mest almindelige komplikation er, at smerterne varer ved i mere end tre måneder. Denne komplikation kan være ret intensiv og svær at behandle. Cirka en ud af ti, der får helvedesild, har smerter i lang tid, det vil sige i mange år, og risikoen stiger i takt med alderen. Helvedesild i øjet kan være meget smertefuldt, og man kan få betændelse på hornhinden, der efterlader ar. I værste fald medfører det nedsat syn. Hvis man har svækket immunforsvar, kan man få en mere vanskelig form af helvedesild, og sommetider er hospitalsindlæggelse påkrævet. Man har blandt andet observeret øget risiko for slagtilfælde i de første tolv måneder efter en omgang helvedesild.

Graviditet og helvedesild

Det er ikke almindeligt, at gravide får helvedesild. Man kan kun få helvedesild, hvis man tidligere har haft skoldkopper, og så har barnet i maven fået antistoffer mod skoldkopper gennem moderkagen. Disse antistoffer beskytter barnet mod skoldkopper de første seks måneder efter fødslen. Hvis man som gravid ikke har haft skoldkopper før, bør man undgå kontakt med personer, som har helvedesild. Selvom det ikke er almindeligt, kan man som gravid blive smittet med skoldkopper. Hvis du alligevel bliver syg, er risikoen for fosterskader lille.

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: