Indtast dit søgeord

Primær Enuresis Nocturna (PNE) – Natlig sengevædning

Primær Enuresis Nocturna (PNE) – Natlig sengevædning

Hvis et barn efter 5 års alderen tisser i sengen om natten kaldes det for ufrivillig natlig sengevædning eller enuresis nocturna.  Sengevædning er meget almindeligt hos børn, hvor op til 10% af alle børn har problemet. Dobbelt så mange drenge som piger lider af sengevædning.

Reklame:

Det er vigtigt, at barnet fra start får forklaret, at det ikke selv kan gøre for, at det tisser i sengen om natten, fordi der er oftest en fysisk forklaring på problemet. Hvis ikke barnet spontant bliver tør om natten, findes der hjælp at få, der kan gøre de fleste børn tørre om natten.

Årsager til natlig sengevædning

Natlig sengevædning skyldes ofte fysiske forhold. To af de vigtigste årsager hertil er, når barnets naturlige evne til at nedsætte produktionen af urin om natten ikke er udviklet, eller at barnet har en lille blære med nedsat rummeevne. 

Kroppens naturlige måde at kontrollere produktionen af urin i løbet af dagen, styres af det antidiuretiske hormon, der dannes i hjernen. Hormonet påvirker nyrernes evne til at danne en mindre mængde urin om natten end i løbet af dagen, og det er derfor ens urin er koncentreret, når man tisser om morgenen. Ca. 2/3 af de børn, der lider af sengevædning, har endnu ikke udviklet denne evne til at producere tilstrækkeligt at dette hormon, så de danner derfor mere urin om natten end, der kan være i deres blære, hvilket kan medføre sengevædning.

Blærens rummeevne udvikler sig også i løbet af barnealderen. Hos 1/3 af de børn, der lider af sengevædning, er denne rummeevne nedsat, hvilket kan medføre at selv ved normal produktion af urin, kan blæren ikke rumme mængden om natten, hvilket igen kan resultere i sengevædning. Nogle af disse børn vil også have mange små vandladninger i løbet af dagen. 

I nogle tilfælde er kombinationen af begge nævnte fysiske forhold årsag til at et barn besværes af natlig sengevædning.

Hvorfor behandling?

At være våd i sengen om natten er et stort problem, både socialt og praktisk. Børn med enuresis føler ofte skyld og skam og har ofte lavt selvværd. Især omkring skolealderen er enuresis et stort socialt problem, der kan føles som en forhindring for, at barnet kan have overnattende venner og deltage i ture med overnatninger. Det er vigtigt at forstå og forklare barnet, at barnet ikke kan gøre for, at det tisser i sengen om natten, og det ikke skyldes psykiske problemer, men ofte nogle fysiske forhold, der er gældende.

Mange børn vokser sig fra problemet med natlig sengevædning, men det kan tage mange år. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved problemet. Der findes behandlinger, der kan få problemerne til at forsvinde og øge livskvaliteten og gøre hverdagen lettere for børn og forældre.

Behandling af natlig sengevædning

Der findes behandlinger, som retter sig mod de 2 nævnte fysiske forhold, utilstrækkelig produktion af antidiuretisk hormon eller for lille rummeevne i blæren, som kan gøre de fleste børn tørre. Behandlingen er enten medicinsk henholdsvis behandling med et ringeapparat. 

For at finde den mest velegnede behandling, er det vigtigt, at barnet først er blevet undersøgt af en læge. Hvis andre årsager til vandladningsproblemerne kan udelukkes, udfyldes et vandladningsskema, hvor mængden af væskeindtag og mængden af vandladning måles om dagen. Om natten måles mængden af vandladning ved blevejning. 

Behandlingen af natlig sengevædning startes oftest i 6-7 års alderen, hvor barnet er modent og motiveret nok. Der findes to veldokumenterede behandlingsmuligheder:

  • Medicin, der nedsætter den natlige produktion af urin 
  • Ringeapparat 

Hvilken behandling der vælges er afhængig af årsagen til barnets nattevæderi. Det er vigtigt, at barnet udredes af en læge, og bl.a. ved brug af vandladningsskemaet kan årsagen findes og chancen for at barnet får den mest effektive behandling øges. 

Medicinsk behandling

Hvis produktionen af urin er høj om natten, og rummeevnen i blæren normal, er det oftest en medicinsk behandling, der har en god effekt. Den medicinske behandling består i et lægemiddel, der ligner kroppens eget naturlige antidiuretiske hormon. Medicinen mindsker den natlige urinproduktion til et normalt niveau. Medicinen tages som smeltetablet, der lægges under tungen og skal indtages ved sengetid. Barnet bør ikke drikke større mængder væske fra en time før indtagelse af tabletten til 8 timer efter. Medicinen tages i 3 måneder, hvorefter der holdes en uges pause i behandlingen. Pausen holdes for at se om barnet spontant er blevet tørt om natten. Er barnet ikke tørt fortsættes behandlingen i yderligere 3 måneder.  

Hvis behandlingen ikke har den ønskede effekt bør, barnet henvises til den lokale børneafdeling eller praktiserende børnelæge.

Ringeapparatbehandling

Hos børn med normal produktion af urin om natten, men med nedsat rummeevne i blæren kan behandlingen foretages med et ringeapparat.  Ringeapparatbehandling kan øge blærens evne til at rumme en større mængde urin og er derfor især velegnet til børn med en lille rummeevne. Ringeapparatet består af en føler, som aktiverer en alarm, når den kommer i kontakt med urin. Barnet vækkes og hjælpes ud på toilettet for at tisse færdig. Behandlingen tager mindst 8 uger, og skal anvendes hver nat. Behandlingen kræver stor motivation af familien, men undersøgelser har vist at blærens rummeevne kan øges betydeligt.

I de senere år har ny forskning blandt sengevædende børn vist en sammenhæng mellem dårlig søvn og evnen til at klare hverdagen i børnehave og skole.  Med medicinsk behandling har det været muligt at forlænge den første uforstyrrede søvn, hvilket kan have positiv indflydelse på hvordan barnet klarer sig i skolen og med kammerater i hverdagen.

Reklame:

Få mere at vide om natlig sengevædning på hjemmesiden www.borneinkontinens.dk

Kilde: Enuretic sleep: deep, disturbed or just wet? Tryggve Nevéus Received: 20 March 2008 / Revised: 4 April 2008 / Accepted: 8 April 2008 / Published online: 15 May 2008 # IPNA 2008

Pediatr Nephrol (2008) 23:1201–1202

DOI 10.1007/s00467-008-0859-1, Relationship of sleep quality and quality of life in children with monosymptomatic enuresis P. Ertan,* O. Yilmaz,† M. Caglayan,‡ A. Sogut,† S. Aslan‡ and H. Yuksel† *Department of Pediatric Nephrology, Celal Bayar University †Department of Pediatric Allergy and Pulmonology, Celal Bayar University, and ‡Department of Pediatrics, Celal Bayar University, Manisa, Turkey Accepted for publication 10 December 2008cch_940 469..474

doi:10.1111/j.1365-2214.2009.00940.x, D

esmopressin (melt) therapy in children with monosymptomatic

nocturnal enuresis and nocturnal polyuria results in improved

neuropsychological functioning and sleep

Charlotte Van Herzeele1 & Karlien Dhondt2 & Sanne P. Roels3 & Ann Raes1 &

Piet Hoebeke1 & Luitzen-Albert Groen1 & Johan Vande Walle1

Received: 23 November 2015 /Revised: 15 January 2016 /Accepted: 10 February 2016

Pediatr Nephrol

DOI 10.1007/s00467-016-3351-3

 

Denne artikel handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: