Alt om ADHD – hvad er ADHD?

Flere børn og voksne får i dag stillet diagnosen ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), og der er stadig et stort mørketal. Det anslås, at lidt over 5 procent af børn i skolealderen har ADHD. Hos voksne er det omkring 2,5 procent.

Almindelige symptomer på ADHD

Årsagerne til ADHD er ikke helt kortlagte. Både arv og miljø ser ud til at spille en rolle. Hvis forældrene er ramt, er der stor risiko for, at deres børn også bliver det. ADHD rammer både drenge og piger, men sygdommen er cirka to til tre gange mere udbredt blandt drenge.

Selvom du måske har levet med ”ADHD-lignende” symptomer i et stykke tid, forudgås en diagnose altid af en grundig undersøgelse. For nogle kan udredningen og en eventuel efterfølgende diagnose være en lettelse, da både en selv og ens omgivelser kan få svar på mange spørgsmål. Hvis du har ADHD, vil du kunne genkende dig selv i flere af disse beskrivelser:

• Du har svært ved at koncentrere dig og har mange tanker og idéer i hovedet på samme tid.
• Du har svært ved at komme i gang med opgaver.
• Du har svært ved at huske lange instruktioner.
• Du kan have svært ved at skabe orden og struktur omkring dig.
• Du har svært ved at overholde tider.
• Du glemmer eller mister ofte ting.
• Du udskyder ofte tingene, indtil det er for sent.
• Du har svært ved at skrive eller læse.
• Du gør nogle gange ting uden at tænke på forhånd.
• Du har stort behov for at bevæge dig.
• Du er urolig, har angst eller problemer med at sove.
• Du er træt efter at have tilbragt lang tid sammen med andre.
• Du har svært ved at regulere dit humør.
• Du kan være ekstra stressfølsom.
• Du har svært ved at være fleksibel. At være fleksibel handler om at håndtere en forandring, når noget viser sig ikke at være som ventet.

Som med mange diagnoser varierer symptomerne eller tegnene fra person til person. Du kan have svært ved at sidde stille og fokusere på ting, mens andre kan have svært ved at komme i gang med tingene. Mens nogle kan være både udadvendte og sociale, kan andre være mere indadvendte. Har du mistanke om, at du eller dit barn har ADHD, så tal med en skolesygeplejerske eller en læge og få en snak om, hvorvidt en såkaldt udredning kan være relevant.

Diagnosen ADHD – kan være befriende

Mange mennesker med ADHD har allerede inden diagnosen fået at vide, at de måske er overaktive, rastløse, temperamentsfulde, indadvendte, ”uinteresserede” eller lignende. En diagnose kan være befriende, når tingene pludselig får et andet og sygdomsagtigt perspektiv. Der er i dag bekymring over overdiagnosticering, men samtidig er de fleste ADHD-udredninger af høj kvalitet og har snarere til formål at udelukke en eventuel diagnose end at ”finde fejl”. På sigt har mange det nemmere, fordi man nemmere kan forstå ens situation og håndtere de vanskeligheder, der opstår, når man får den hjælp og støtte, man faktisk har krav på.

Der findes intet videnskabeligt belæg for, at børns udstødelse stiger efter en ADHD-diagnose, og jo tidligere ADHD-diagnosen kan stilles, jo hurtigere får barnet og forældrene adgang til den hjælp, som sundhedsvæsenet, skole, læge og omgivelser kan tilbyde. Børn, der får hjælp og behandling tidligt i livet, har også tendens til at klare sig bedre både som barn og som voksen med ADHD.

Sådan udredes ADHD

I dag er det forskelligt, hvor lang tid det tager at få en ADHD-udredning – det afhænger af, hvor i landet du bor. Udredningen er grundig og udføres af læger, psykologer og pædagoger. Ud over en fysisk undersøgelse er der også tests og samtaler med børn, pårørende og børnehave- og skolepersonale for at kunne danne sig et så fuldstændigt billede som muligt, inden der stilles en diagnose. For voksne med ADHD ser man på, hvilke symptomer der var til stede under opvæksten, og på, hvordan den nuværende situation ser ud i voksenalderen, før der stilles en mulig diagnose.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at få foretaget en udredning, skal du kontakte din læge for at høre, hvad du skal gøre.

Behandling af ADHD – for at lette hverdagen

Der var i mange år en opfattelse af, at ADHD er noget, ”man vokser fra”, men det er en myte. Statistisk set har omkring halvdelen af børn med ADHD stadig symptomer som voksne. Der er ingen metode til at helbrede ADHD, men der er forskellige muligheder, der kan gøre hverdagen lettere. For børn kan det være tilpasning af skolemiljøet, træning af sociale færdigheder eller andre former for psykosociale indsatser. For voksne med ADHD kan den modsvarende indsats være at få hjælp til at strukturere og planlægge hverdagen og til at få ”livets puslespil” til nemmere at gå op. Voksne med ADHD kan også lide af dårligt selvværd og problematiske forhold til andre mennesker og kan så få hjælp gennem psykoterapi til at forstå og håndtere også disse dele af livet.

Det er muligt at sætte ind med behandling med lægemidler. Her anvendes små doser af centralstimulerende midler, der har en dæmpende effekt, som gør det nemmere at kontrollere impulser og øger koncentrationsevnen. En bivirkning af medicin mod ADHD kan være nedsat appetit, mens medicinen virker. Nedsat appetit for dem, der har ADHD, kan ende som en ond cirkel, fordi de mister vigtig energi, der er nødvendig for at klare livet. Det er derfor vigtigt, at man får den rigtige mængde ernæring, hvis man medicineres. Mangel på ernæring kan også føre til hæmmet vækst hos børn.

ADHD og kosten

Mad og ernæring påvirker i høj grad personer, der har ADHD. Det kan være svært at leve efter en fastlagt rutine og samtidig mærke, at man er sulten. Der er risiko for, at man spiser for meget, da ADHD betyder manglende impulskontrol, og ikke sjældent vælger man noget, der giver et hurtigt ”kick” i form af fødevarer med højt sukkerindhold.

For børnefamilier, der har ADHD, kan måltidet være en kamp. Ikke desto mindre er det vigtigt for barnets udvikling – både fysisk og mentalt – at få den rigtige mængde ernæring for at få det så godt som muligt. Her kommer en række tips til hjælp med mad og måltider:

Regelmæssige måltider – regelmæssighed i familiens planlægning, som også inkluderer måltider, er en måde at hjælpe barnet med at holde fast i sin dagsrytme og struktur. Selvom man skal være klar til at afvige fra en nøje tilrettelagt, struktur, bør man have en ambition om at regelmæssige måltider med tilpas tid imellem.

Invester i morgenmaden – børn med ADHD kan have svært ved at spise morgenmad. Har du mulighed for det, kan det dog betale sig at gøre en lille ekstra indsats for at servere en god morgenmad. For nemheds skyld kan du tilpasse morgenmaden efter sundere yndlingsretter eller morgenmad på sengen.

Mindre portioner – børn med ADHD går ofte meget op i det, de er beskæftiget med, og bemærker derfor ikke, at de er sultne. Når man ikke føler sig sulten, er det ikke særlig fristende at afbryde sine aktiviteter for at sætte sig ned og spise, hvad der ligner et uoverkommeligt stort måltid. Små portioner, der hurtigt kan indtages, kan øge chancerne for, at barnet i det mindste spiser en smule, selvom det ingen appetit har.

Mellemmåltider – når barnet føler sig sulten, kan det være en god idé at få lidt i maven, selvom det egentlig var tiltænkt på et helt anden tidspunkt. Undgå produkter med masser af sukker såsom slik og is, og vælg i stedet sunde snacks eller ernæringsdrikke, der indeholder den rigtige mængde ernæring. De kan både fungere som ”mellemmåltider” eller som et helt måltid.

Tilpas efter medicinering – medicinen har ofte en beroligende effekt på barnets appetit, hvilket kan føre til, at barnet først bliver rigtig sultent om aftenen, når medicinen er ude af kroppen. For at sikre, at barnet får næring, kan det være nødvendigt at tilpasse måltiderne efter medicineringen og synkronisere barnets måltider efter, hvornår sulten melder sig. Morgenmaden er også særlig vigtig, før medicinen begynder at virke.

Skolefrokoster – skal muligvis tilpasses, og nogle børn kan have brug for specialkost for at spise i løbet af skoledagen. Nogle gange skal man også tilpasse omgivelserne, for eksempel lade barnet gå tidligere til frokost end de andre børn for at kunne spise i fred og ro.

Undgå skænderier om måltider – at skændes om måltider risikerer at mindske sandsynligheden for at udvikle gode madvaner. Så er det bedre at undgå konflikter til fordel for ros og opmuntring, selvom det ikke altid er den nemmeste vej at gå som forældre.

Måltider har tendens til at ende som en konfliktzone i familien, og en familie med ADHD er ingen undtagelse. Som forældre kan ovenstående tips hjælpe dig godt på vej til at forstå den skiftende og til tider finurlige appetit. Du kan sagtens komme ud for, at der kan være en trang til ”noget, så derfor er det godt at undgå sukker så meget som muligt og at udfylde tiden mellem måltiderne med sunde snacks og ernæringsdrikke med smag, der passer til børnene. Selv som voksen kan det for dig, der har ADHD, være nødvendigt at tænke over, hvordan og hvad du spiser for at undgå at lide af livsstilssygdomme som fedme, diabetes eller hjerte-kar-sygdom.

Et liv med ADHD

Diagnosen ADHD kan være en lettelse, men også noget, man pludselig er nødt til at tilpasse sig. Ofte påvirker ADHD ikke kun en selv, men også ens omgivelser, familie og venner. Derfor skal børn og unge med ADHD have voksne omkring sig, der kan forstå og hjælpe dem. Børn med ADHD, der ikke får den hjælp og støtte, de har brug for, risikerer at få problemer senere i livet, både i skolen og i sociale sammenhæng, og krav og forventninger skal justeres for at undgå stress og overbelastning. En stor hjælp kan være strukturerede dage i skolen og derhjemme samt i tilpassede undervisningsmiljøer sammen med en forståelse af, hvad ADHD indebærer. Som voksen skal du ofte selv tage initiativ til at få hjælp og samtaler. Og der må ikke gå for lang tid, før du søger hjælp. I dag er forståelsen af ADHD høj , og det handler mest om at få de redskaber, du skal bruge til at få styr på din hverdag og dit liv med ADHD. Det kan være alt fra den rigtige medicin til tilpasning af livet.

Uanset om du er barn eller voksen, er der ikke noget, der forhindrer dig i at leve et fuldt liv med ADHD. Livet bliver bare lidt anderledes, men der er ikke noget galt i at være anderledes. Du fortjener et liv, hvor du har det godt, ligesom alle andre.

Digital dagbog – et hjælpemiddel i hverdagen til personer med ADHD. Læs mere her

Læs mere
Riksförbundet Attention www.attention-riks.se