Indtast dit søgeord

I starten af en graviditet kan der være mange følelser og mange spørgsmål, og det er godt, hvis man har nogen at tale med. Foto: Shutterstock

I starten af en graviditet kan der være mange følelser og mange spørgsmål, og det er godt, hvis man har nogen at tale med. Foto: Shutterstock

Graviditet, uge 1-12 – første trimester

Menstruation er en blødning fra livmoderen. Cirka 14 dage efter menstruationen får man normalt ægløsning, og så er det muligt at blive gravid. Der skal være et modent æg i æggelederen samt sædceller, for at en befrugtning kan finde sted. Sommetider kommer der alligevel ingen graviditet, og det kan skyldes forskellige ting. Man kan få hjælp, hvis man er ramt af ufrivillig barnløshed. Graviditeten inddeles som regel i tre dele – de såkaldte trimestre. Det første trimester varer til og med uge 14; det andet trimester til mellem uge 15 og 28, og det tredje trimester varer fra uge 29 til fødslen.

Reklame:

Hvis du planlægger at blive gravid

Lad helt være med at drikke alkohol, hvis du planlægger at blive gravid, eller du er gravid, så du mindsker risikoen for, at fosteret tager skade. Det er godt at spise folinsyre inden graviditeten og frem til uge 13, da det kan mindske risikoen for forskellige misdannelser.

Uge 1-2

Det kan være svært at vide præcis, hvornår befrugtningen har fundet sted. Derfor beregnes graviditetens start fra den seneste menstruations første dag. Det er cirka to uger inden befrugtningen. En graviditet varer gennemsnitligt 40 uger eller 280 dage. Det betyder, at man faktisk ikke er gravid i de første to uger, men at befrugtningen sandsynligvis er sket i slutningen af uge 2. Hvis man er i IVF-behandling, kan graviditetens start beregnes på andre måder. Længere henne i graviditeten kontrollerer jordemoderen eller lægen den beregnede fødselsdato ved hjælp af ultralyd.

Uge 3

I denne uge er ægget blevet befrugtet og sætter sig fast i livmoderslimhinden. Når ægget har sat sig fast, danner de ydre dele af ægget moderkagen. Det er helt almindeligt at få en lille blødning på grund af denne proces, og det kan forveksles med en menstruation. Så snart ægget er befrugtet, begynder cellerne at dele sig og vokse. Ægget får sin næring fra noget, der kaldes for blommesækken. Livmoderen har størrelse som en lille pære, og det er sjældent, at man som gravid kan mærke graviditeten så tidligt.

Hvis man er i IVF-behandling, udvælger lægen et æg, der efterfølgende kan blive befrugtet af sæd uden for kroppen. Efter to til seks dage kan det befrugtede æg føres ind i livmoderen og sætte sig fast i livmoderslimhinden.

 Uge 4

Embryoets celler fortsætter med at dele sig og danner to grupper. Den ene gruppe udvikles til selve fosteret og den anden til moderkagen. Mellem disse grupper af celler er der en stilk, der senere bliver til navlestrengen. Nervesystemet begynder at udvikles, og starten til rygraden og hjernens lapper dannes. Ud over, at du ikke har menstruationer, når du er gravid, kan der være andre symptomer, for eksempel kvalme. Man ved, at alkohol og tobak videreføres til fosteret, og det er derfor vigtigt, at man helt undgår det under graviditeten.

Tidlige tegn på graviditet

  • Ømme og spændte bryster
  • Kvalme, især om morgenen, og måske også opkastninger.
  • Mindre eller mere appetit
  • Træthed.
  • Følsomhed over for visse lugte.
  • Man er mere følsom og har nemmere ved at blive ked af det.

Andre tegn på graviditet

  • Mere udflåd på grund af de hormonelle forandringer. Søg læge, hvis du som gravid har problemer med kløe eller ildelugtende udflåd.
  • Flere forkølelser, fordi immunforsvaret ændres under graviditeten.
  • Ondt i maven, som kan skyldes mange forskellige ting. Alt fra, at barnet rører meget på sig, eller at livmoderen vokser, til forstoppelse, sammentrækninger, urinvejsinfektion eller svangerskabsforgiftning. Nogle mere alvorlige årsager tidligt i graviditeten kan være graviditet uden for livmoderen og senere i graviditeten kan det skyldes for tidlig løsrivelse af moderkagen.
  • Problemer med at sove, eller man vågner på grund af krampe i læggene.
  • Stoppet næse og næseblod. I nogle tilfælde også lidt blod i udflåd fra underlivet. Som gravid får man mere blod i hele kroppen, også i slimhinderne, der hæver. Sov med hævet hovedgærde, så falder hævelsen. Det kan hjælpe at sprøjte en opløsning af køkkensalt op i næsen, men undgå at bruge næsedråber i håndkøb gennem længere tid, da de kan gøre, at næsen i stedet bliver mere tilstoppet. Kontakt lægen, hvis den stoppede næse giver store problemer og søvnforstyrrelser. Lægen kan ordinere medicin til det.
  • Det er normalt at få mindre blødninger fra skeden under en graviditet, især i starten. Hvis man er bekymret, kan man altid kontakte en læge eller jordemoder. En mindre blødning inden 12. uge kan skyldes en spontan abort. Man bør altid søge læge, hvis man får en større blødning senere i graviditeten. Uanset graviditetsuge bør man altid søge læge, hvis man samtidig med en blødning får ondt i den ene side af maven eller langt nede i maven.
  • Hævede ben og fødder. Brug støttestrømper, og læg benene højt engang imellem i løbet af dagen.
  • Nogle får mørkere hud, for eksempel omkring navlen, eller mørke pletter i ansigtet. Brystvorterne kan også blive mørkere. Pigmentpletter kan forværres af solen.
  • Strækmærker skyldes hormoner og udstrækning af huden. De kan falme efter graviditeten. Der er ingen forskning, som peger på, at det hjælper at smøre huden ind, men mange synes, at det føles dejligt.
  • Man kan få tykkere hår, når man er gravid, og også mere kropsbehåring. Efter fødslen kan man derimod tabe mere hår, men håret bliver som regel normalt igen efter et stykke tid.
  • Man kan få lave blodtal, som kan give blodmangel og træthed. Jordemoderen tager blodprøver for at kontrollere dette. Kroppen har ofte brug for ekstra jern under graviditeten. Dels kan man spise kost med meget jern (for eksempel spinat, broccoli, blodbudding, leverpostej og rødt kød), men man kan også få ordineret jerntilskud.
  • Halsbrand og forstoppelse. Man kan også få luft i maven og bøvse og prutte mere end ellers.
  • Hjertebanken og åndenød, fortrinsvis i slutningen af graviditeten.
  • Nedstemthed og depression. Det er normalt at føle sig nedstemt under graviditeten, men for nogle fører det til en egentlig depression. Jo tidligere man søger hjælp, desto bedre.
  • Som gravid påvirkes hele blodsystemet, og det øger risikoen for at få åreknuder eller hæmorider. Efter graviditeten bliver det ofte meget bedre, og nogle åreknuder eller hæmorider forsvinder helt. Hvis man har vedvarende gener af hæmorider efter graviditeten, bør man søge læge, da det er muligt at behandle det.
  • I starten af graviditeten kan blodtrykket falde, og man føler sig svimmel, hvis man rejser sig for hurtigt. Som regel stiger blodtrykket igen senere i graviditeten. Hvis blodtrykket stiger for meget, kan det være tegn på svangerskabsforgiftning.
  • Det er normalt at have rygproblemer under en graviditet. Du kan føle dig træt i ryggen eller have ondt i lænden. Du kan kontakte en fysioterapeut og få gode råd til øvelser.
  • Kroppens led bliver mere bevægelige, især bækkenet, og det kan give smerter.
  • Hvis afstanden mellem musklerne i maven bliver større, kan det gøre ondt. Hvis afstanden bliver for stor, kaldes det for rectus diastase. Her kan træning hjælpe. Efter fødslen trækker musklerne sig normalt sammen igen.
  • Du kan blive svimmel, når du ligger på ryggen, da livmoderen i slutningen af graviditeten trykker på et stort blodkar ved rygsøjlen. Det kan sænke blodtrykket. Hvis du bliver svimmel af at ligge på ryggen, er det bedre at ligge på siden.
  • Som gravid har man forhøjet risiko for at få urinvejsinfektioner, og i givet fald skal man have behandling snarest muligt. Hvis du normalt har let ved at få urinvejsinfektioner, kan du regelmæssigt indlevere urinprøver som en kontrol.
  • Som gravid kan man have lettere ved at få hul i tænderne. Det kan skyldes mere småspiseri eller større følsomhed over for bakterier. Sørg for at have en god tandhygiejne, så du forebygger karies.
  • Det er normalt at tage cirka 10 kilo på under en graviditet, men det varierer fra kvinde til kvinde. Vægtstigningen skyldes fosterets vækst, fostervandet, den større blodmængde, at brysterne vokser, og at kroppen oplagrer fedt før amningen.
  • Det er normalt at få sammentrækninger; det vil sige, at livmoderens muskulatur trækker sig sammen. Det er musklernes måde at træne sig op på før fødslen.
  • Hvis du føler stor frygt for fødslen, findes der specialuddannede jordemødre, som kan hjælpe.

Ting, du selv kan gøre ved kvalmen

Det er på grund af hormonerne, at mange gravide får kvalme. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget kvalme man har. Der findes ikke noget, som hjælper 100 procent mod kvalme i graviditeten. Men der er noget, du selv kan prøve:

  • Tag det roligt, og undgå stress.
  • Spis noget, før du står op om morgenen.
  • Drik meget væske, især, hvis du ofte kaster op. Prøv at drikke på andre tidspunkter end ved måltiderne.
  • Spis lidt, men ofte. Spis kogt mad, og undgå stærke krydderier. Undgå fed mad, som får mavesækken til at tømme sig langsommere.
  • Spis kulhydrater som mellemmåltid; for eksempel frugt eller en rugbrødsmad.
  • Akupunktur hjælper på nogle gravide.
  • Medicin mod køresyge. Tal med en læge, jordemoder eller apotekspersonalet, før du starter nogen form for behandling med et lægemiddel.

Sommetider kan man aflevere en urinprøve hos jordemoderen, hvor jordemoderen blandt andet kan se, om man er dehydreret eller ej. Tal med jordemoderen, hvis generne bliver for belastende. Kvalmen kommer ofte i starten af graviditeten, og for mange går det over omkring uge 20.

Uge 5

Embryoet er nu omkring en millimeter langt. Nu er alle nødvendige celler på plads, og de kommende uger er vigtige, fordi alle organer og deres funktioner udvikles. Hoved og overkrop ses tydeligt, men også arme og ben kan skimtes. Der er allerede ansats til ti små tænder, og kæben udvikles helt, præcis som karsystemet. Nu burde menstruationen have været der, og man kan tage en graviditetstest. Kontakt en jordemoder, når du ved, at du er gravid.

 Hvad sker der hos jordemoderen?

Kommende forældre tager til jordemoderen under graviditeten. Hvis den gravide ønsker det, er man som kommende medforælder altid velkommen til at følge med ved alle konsultationer. Selve registreringen foregår normalt i graviditetsuge 9 til 12. Du kan stille spørgsmål, få støtte og – hvis der er behov for det – komme til lægen. Alle, der arbejder disse steder, har tavshedspligt.

Du besøger jordemoderen omkring 6 til 10 gange, medmindre der opstår komplikationer. Jordemoderen fører journal over, hvordan du har det, din højde og vægt, prøvesvar og eventuelle sygdomme og medicineringer. Det er en god idé at nævne det, hvis du bruger naturlægemidler eller helsekostprodukter. Der vil blive taget blodprøver og urinprøver og målt blodtryk for at tjekke dit og fosterets helbred. I midten af graviditeten begynder jordemoderen at lytte til fosterets hjerteslag, og efter uge 25 måler man livmoderens vækst. Man følger vægten under hele graviditeten.

I jordemoderkonsultationerne arrangerer man ofte forældremøder, hvor du kan møde andre gravide par og tale om forskellige emner. Hen mod slutningen skriver jordemoderen et resumé af graviditeten samt de ønsker og tanker, du har om fødsel og amning, så fødeafdelingen kan blive informeret om det. Hvis du går over tiden med cirka en uge, indkaldes du som regel til ekstra kontrol. Når du er kommet hjem fra fødeafsnittet, kan du kontakte jordemoderen og få en tid til efterkontrol, der foretages cirka 1 og 12 uger efter fødslen.

Uge 6

Nu ved mange, at de er gravide, da menstruationen er udeblevet i to uger. Kontakt en jordemoder, hvis du ikke allerede har gjort det. Embryoet er cirka fire millimeter langt. Denne uge begynder hjertet at slå, og man kan se arme og ben. De indre organer dannes, for eksempel mavesæk, tarme og nyrer. Hjerne, rygmarv, ryghvirvler og centralnervesystem er stadig under udvikling, og fosterhinden er dannet.

Spontane aborter indtræffer fortrinsvis før graviditetsuge 12. Kroppen har en evne til at komme sig hurtigt igen, og det er muligt at blive gravid igen allerede et par uger efter en spontan abort.

Uge 7

Embryoet er cirka otte millimeter langt. Organerne er på plads, men skal lige forfines lidt inden fødslen. Det, der skal blive til øjnene, ses som to fordybninger på hver side af hovedet. Mund og næse har stadig et fælles hul, og her begynder tungen at tage form. Arme, ben og hænder begynder at tage form. Embryoet har noget, der ligner en hale. Denne ”hale” forsvinder normalt i uge 9. Hjertet pumper blod rundt i blodkarrene. Nu kan du normalt mærke graviditeten, for eksempel i form af oppustet mave, ømme bryster, svimmelhed og træthed. Det er en god idé at fortsætte med samme motion og træning, som du er vant til. Hvis du ikke har trænet før, kan det være, du skal starte nu – tal med din jordemoder, hvis du er i tvivl om noget. Det er vigtigt at spise en god og velafbalanceret kost.

Kosten under en graviditet

Du kan spise næsten alt, og gerne varieret. Mad, der indeholder meget næring, er for eksempel fuldkornsprodukter, grønne bladgrønsager, rodfrugter, bønner, fed fisk, æg, frugt, kerner og nødder. Du skal måske tage tilskud af folinsyre og jern. Du behøver ikke at spise for to, men fokusere på, at du får en næringsrig kost. Langsomme kulhydrater holder dig mæt i længere tid, for eksempel bulgur, quinoa, brune ris, boghvede, fuldkornspasta og alle fiberholdige fødevarer. Undgå større mængder læskedrikke, kager, snacks og slik, da det kun indeholder lidt næring og hurtige kulhydrater, så man hurtigt får lyst til noget sødt igen. I den sidste del af graviditeten kan du have behov for at få, hvad der svarer til to mellemmåltider og et stykke frugt ekstra hver dag. Et mellemmåltid kan være et stykke rugbrød med pålæg og et glas mælk, yoghurt med mysli eller en tallerken grød med bær og mælk. Kvinder, der planlægger at blive gravide, anbefales at tage et tilskud af 400 mikrogram folinsyre om dagen til og med uge 12. Det mindsker risikoen for rygmarvsbrok hos fosteret. Hvis du er veganer og/eller undgår fødevarer fra dyreriget, skal du tage tilskud af B12. Fisk indeholder mange gavnlige ting. Vælg fisk, der er fabrikspakkede i supermarkedets frysedisk eller konserveret fisk såsom sild eller tun på dåse. Begræns indtaget af fisk fra Østersøen og søer, for eksempel østersøsild og helleflynder.

Spis ikke:

  • råt kød
  • upasteuriseret mælk eller ost
  • gravad, tørret eller koldrøget kød, for eksempel parmaskinke og salami
  • røget og gravad fisk i vakuumemballage, der har været pakket i mere end en uge
  • kolde færdigretter som patéer, salater, dips, der nærmer sig udløbsdatoen

Afstå fra alkohol, og skær ned på koffein og lakrids (maks. 50 gram om dagen). Ifølge myndighederne anbefales det, at man maksimalt indtager 200 mg koffein om dagen, når man er gravid. Det betyder, at man kan drikke to til tre små kopper (1,5 dl) kaffemaskinekaffe om dagen eller fire kopper (2 dl) te. Glem ikke, at der også er koffein i cola og energidrikke. Vand er det bedste til at slukke tørsten. Tal med jordemoderen, hvis du har spørgsmål, og fortæl gerne om det, hvis du har haft en eller anden form for spiseforstyrrelse.

Klik her for at læse mere om halsbrand.

Klik her for at læse mere om forstoppelse. 

Uge 8

I slutningen af ugen er embryoet cirka halvanden centimeter langt og kan lave simple bevægelser. På hænderne begynder fingrene at vokse med svømmehud imellem. Tæerne udvikles, og øjnene får øjenlåg. I munden dannes gane, tunge og ansats til tænder. Livmoderen er på størrelse med en appelsin, og når den vokser, kan det føles som menstruationssmerter. Mange skal tisse oftere end ellers. Det kan skyldes, at livmoderen trykker mod urinblæren. Hvis der kommer lidt blod under graviditeten, kan det skyldes mange forskellige ting, og der behøver ikke være noget galt. Der sker meget i kroppen under en graviditet, og det påvirker følelser og behov. Det kan være en god idé at tale om det. Nogle har mere lyst til sex, mens andre er mindre interesserede i nærhed eller sex.

Uge 9

Embryoet er to centimeter langt, og man kan begynde at skimte et ansigt med øjne, ører og næse. Hovedet har fået en nakke. Fingre og tæer er på plads på samme måde som de indre dele af kønsorganerne, æggestokke eller testikler. Som gravid får du mere følsomt tandkød, og det kan nemt bløde ,når du børster tænder. Det er derfor ekstra vigtigt at være grundig med mundhygiejnen. Det kan være godt at tale med nogen, hvis du er bekymret for dig selv, fosteret eller andre ting.

 Uge 10

Fra denne uge kaldes embryoet for et foster og er cirka tre centimeter langt og vejer omkring fire gram. Hovedet er lige så stort som kroppen. Sidst på ugen er de fleste organer blevet dannet. Nu skal de vokse sig større og begynde at fungere.

 Uge 11

Nu er fosteret cirka fire centimeter langt og vejer omkring otte gram. Det har arme og ben. De ydre kønsorganer kan ses. Æggeledere og testikler er færdigudviklede. Lungerne har udviklet sig meget og er nu fyldt med fostervand. Selvom graviditeten tydeligt kan mærkes, ses den ofte ikke endnu Træthed er almindeligt.

 Uge 12

Fosteret er cirka fem centimeter langt og vejer omkring 15 gram. Det kan bevæge arme og ben. Nu giver moderkage og navlestreng næring og ilt til fosteret. Ansigtstrækkene er begyndt at vise sig. Selvom fundamentet for alle organer og funktioner er på plads, er der stadig et stykke vej at gå, før alt er færdigudviklet.

Reklame:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: