Indtast dit søgeord

Hvis du har sukkersyge og er bekymret for dine øjne, bør du søge læge.

Hvis du har sukkersyge og er bekymret for dine øjne, bør du søge læge.

Diabetes.Synsforstyrrelser ved diabetes.

At man kan få problemer med sine øjne når man har diabetes, kan komme som en overraskelse for nogle. Der forskes hele tiden og nye metoder udvikles for at afhjælpe de problemer, der kan være for diabetespatienter.

Reklame:

Uanset om man har type 1 eller type 2-diabetes, er det ikke ualmindeligt at man får problemer med øjnene, såsom synsforstyrrelser. Det er vigtigt at få undersøgt sine øjne regelmæssigt (fundus-fotografering), så evt. forandringer bliver opdaget. Din læge ved at der er denne risiko når man har diabetes, og han kan fortælle dig som patient, hvordan og hvornår du skal have foretaget denne undersøgelse.

Synsforstyrrelser, der kan opstå i forbindelse med diabetes.

Som diabetespatient er det godt at have en grundlæggende viden om, hvordan diabetes påvirker dine øjne, og hvad man kan gøre for at mindske risikoen for problemer med dine øjne såsom synsforstyrrelser.

Bagest i øjet er nethinden, der dækker den bageste del af øjet. Nethinden består af mange synsceller, der sidder tæt på række. Det er gennem disse at vi ser skarpt. I den gule plet, som er den mest centrale del af nethinden, er tætheden af synscellerne størst. Det gør at evt. forandringer i den gule plet giver symptomer i form af synsforstyrrelser. Disse kan beskrives som sløret syn eller et bevægeligt, sort slør for øjnene, mere sjældent kan lige linjer opleves som skæve.

Diabetesforandringer i øjet

Mindst 1 ud af 18 danskere diabetes, og omkring halvdelen af dem har en form for diabetesforandringer i øjnene. Diabetisk retinopati er den mest almindelige øjensygdom, og det påvirker nethinden. At blodkarrene i nethinden forandres og bliver tykkere, kaldes diabetisk retinopati. Afhængig af hvilket stadie ens diabetes er i, og hvilken type diabetes man har, kan diabetesretinopatien vise sig på forskellig vis. Ved diabetesrestinopati er det forandringer i nethindens blodkar der giver iltmangel, hvilket kan give skader på synscellerne i nethinden og derved synsforstyrrelser. Iltmanglen gør også at der dannes nye blodkar, som kan vokse ind over den gule plet hvilket kan give synsnedsættelse. Disse nye blodkar er af ringere kvalitet, og de kan medvirke til udsivning af væske og albumin, som kan give hævelser, kaldet ødemer, der lægger sig over den gule plet med synsnedsættelse til følge. Disse forandringer på nethinden behøver ikke at betyde, at man ser dårligere. Man kan have det uden symptomer.

Behandling af diabetesforandringer

Selv om der i dag er langt færre der rammes af alvorlige synsforstyrrelser – takket være fundus-fotografering  og god behandling, kan det ikke understreges nok, at en diabetespatient bør være opmærksom på risikoen for øjnene og synsforstyrrelserne. Den vigtigste faktor til at reducere risikoen for forandring, er at have den bedst mulige blodsukkerkontrol.

Tidlige forandringer i ens øjne som følge af diabetes giver ingen symptomer, så det er vigtigt at få foretaget de øjenundersøgelser man som diabetespatient bliver henvist til. Ved disse kontrolundersøgelser fotograferes nethinderne, og billederne bliver undersøgt af øjenlæger for at se, om der er nogle forandringer. Ved løbende opfølgning af evt. forandringer kan man på et tidligt tidspunkt se, om behandling er nødvendig.

Laserbehandling har i mange år været standard. Det er en metode der kan forhindre, at ens syn forværres yderligere. I dag er en anden type behandling blevet godkendt til at behandle hævelser i den gule plet, der skyldes diabetes. Dette er den første behandling for sygdommen, og undersøgelser viser at patienter der er blevet behandlet med dette lægemiddel, hurtigere får et bedre syn. Der findes idag kun et godkendt middel til injektion.

Hvad kan man selv gøre for at mindske risikoen for synsforstyrrelser og øjenforandringer?

At kontrollere sit blodsukker og sin livsstil mht. mad, drikke og motion bidrager til at mindske risikoen for at blive ramt af øjenforandringer. Jævnlige undersøgelser af øjnene og en god kontakt med sundhedsvæsenet, er også meget nyttig som forebyggelse af øjenproblemer i forbindelse med diabetes.

Som ved mange sygdomme og bivirkninger er det en fordel at opdage forandringer tidligt, så behandling kan sættes ind i tide. Laserbehandling har længe været den mest udbredte, men det nye stof, Lucentis, kan både supplere og forbedre behandlingen af diabetisk retinopati.

Hvis man har sukkersyge og er bekymret for sine øjne og sit syn, bør man søge læge. Hvis du er blevet indkaldt til en øjenundersøgelse og ikke plejer at gå til den, så gå til den nu så evt. forandringer kan blive opdaget.

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: