Symptomer kommer ofte snigende, hvilket kan gøre det svært at opdage diabetes. Hvis du har diabetes, bør du undersøge både dine øjne og din krop regelmæssigt for at opdage eventuelle forandringer så tidligt som muligt. Det er vigtigt at møde op til de sundhedskontroller, som læger og sundhedsmyndigheder anbefaler.
Med den rette kost, motion og behandling kan man leve et næsten normalt liv uden de blodsukkerudsving og vægtstigninger, som ellers er forbundet med sygdommen og behandlingen.
Årsager til diabetes
Diabetes er fællesbetegnelsen for flere sygdomme, som har det tilfælles, at der er for meget sukker (glukose) i blodet. Ni ud af ti diabetikere i Danmark har type 2-diabetes – i alt cirka 310.000 mennesker, og man regner med, at der er lige så mange, der går rundt med uopdaget diabetes.
Årsagen til et forhøjet sukkerniveau i blodet er, at man ikke har nok af hormonet insulin, som styrer sukkeroptagelsen i cellerne, eller at cellerne er blevet immune over for hormonet. Kroppens insulin fungerer som en portvagt ved cellevæggen og styrer sukkeroptagelsen i cellerne. Sukker er vores brændstof, der gør, at muskler og hjerne kan fungere. Processen med at slippe sukker ind i cellerne, når der er behov for det, fungerer fint i en rask krop. Sygdommen opstår, når kroppen ikke kan håndtere den næring, der er i blodet i form af sukker. På længere sigt skader det nervesystemet samt hjerte-kar-systemet og en række organer. Årsagen er enten problemer med insulinproduktionen, eller at kroppen ikke er i stand til at udnytte hormonet effektivt.
Symptomer på type 2-diabetes
Blodsukkeret stiger typisk langsomt i løbet af en årrække, og det kan derfor være svært at bemærke. Hvis type 2-diabetes ikke viser nogen symptomer, kan det være meget svært at opdage sygdommen. Dem, som får symptomer oplever ikke sjældent, at symptomerne kommer snigende over en længere periode. Almindeligvis vil man føle sig træt, sløv og tørstig, og man tisser ofte.
Almindelige symptomer på diabetes
- Jeg er unormalt tørstig
- Jeg skal tisse oftere og mere
- Jeg oplever, at jeg er træt, fysisk og/eller psykisk
- Jeg ser dårligere og lidt sløret
- Jeg er følelsesløs i hænder og fødder
- Jeg har kløe i underlivet
Kan du nikke genkendende til et eller flere af disse udsagn, er der risiko for, at du har type 2-diabetes. Kontakt din læge for videre udredning, hvis du har et eller flere af symptomerne, eller du har du mistanke om, at du har type 2-diabetes.
Årsager og risici ved type 2-diabetes
Type 2-diabetes kan være arveligt, men hænger som regel sammen med livsstil. Eftersom diabetes kan forårsage flere skader, der påvirker livskvaliteten, er det vigtigt at opdage sygdommen, påbegynde livsstilsændringer og igangsætte behandling så hurtigt som muligt. Det bør derfor sikres løbende, at din diabetes overvåges med sundhedskontroller for at forebygge risikoen for eventuelle fremtidige komplikationer såsom hjerte-kar-sygdomme og øjenproblemer. Da karskader ofte opstår i de mindste kar først, for eksempel dem i øjnene, er det vigtigt også at få undersøgt øjnene regelmæssig. På samme måde som med de øvrige symptomer plejer synsforandringerne at komme snigende, og det er derfor vigtigt at få kontrolleret øjnene regelmæssigt. Hvis eventuelle forandringer opdages i tide, er forudsætninger for en vellykket behandling gode. Siden indførelsen af regelmæssige øjenundersøgelser er antallet af blinde på grund af diabetes faldet kraftigt.
Faktorer, der øger risikoen for type 2-diabetes:
- Overvægt.
- Høj alder.
- Rygning.
- Stress.
- Arvelighed.
Insulin er det hormon i kroppen, der regulerer, hvor meget sukker du har i blodet. Har du type 2-diabetes, indebærer det, at din insulinproduktion forringes, dine celler bliver ufølsomme over for hormonet, og sukkeret bliver i blodet. For meget kropsfedt påvirker kroppens celler og gør dem mindre følsomme over for kroppens eget insulin. Overvægt og fedme er derfor en vigtig faktor ved type 2-diabetes.
Alt dette har en negativ effekt på kroppen, som har brug for sukker i cellerne og ikke i blodet. Det gælder især hjernen, som er særlig følsom over for forandringer i kroppens opbevaring af energi. For meget sukker i blodet kan give skader på selv de mindste kar, og det påvirker for eksempel nyrer, øjne og nerver. Jo tidligere sygdommen opdages og behandles, jo bedre er prognosen for fremtiden, og derfor bør man kontinuerligt følge op på sin diabetes og møde op til de sundhedskontroller, der anbefales.
Risici ved dårligt behandlet type 2-diabetes:
- Aterosklerose af blodkar. (åreforkalkning).
- Blodpropper, som kan føre til slagtilfælde og hjerteinfarkt.
- Skader på små blodkar, som fører til nyresygdom, øjensygdom og impotens.
- Mindsket følsomhed i ben og fødder samt dårlig sårheling.
Diagnosen ved type 2-diabetes
Opdages type 2-diabetes tidligt, er der bedre forudsætninger for et sundere liv. På hospitalet kan man med en blodprøve måle, hvor højt dit blodsukker er efter hvile. Det kaldes for fastende blodsukker (fastende glukose). Hvis værdien er for høj, er der risiko for diabetes. To prøver af fasteglukose i plasma, som er lig med eller over 7 mmol/l og taget på to forskellige dage, giver diagnosen diabetes. Det viser dog ikke hvilken type diabetes. Hvis man er over 40 år, og man har lidt mavefedt og type 2-diabetes i familien, er det næsten altid type 2-diabetes.
Ud over blodprøver kan man tage en sukkerbelastningstest. Det gøres ved, at man om morgenen efter en nats faste drikker en sukkeropløsning. To timer senere måles blodsukkeret. Ligger det på et normalt niveau, har du en normal glukosetolerance. Er sukkerkoncentrationen derimod stadig høj, tyder det på nedsat glukosetolerance, som er tegn på diabetes.
Behandling af type 2-diabetes
Eftersom diabetes påvirkes af din livsstil, er det nødvendigt med en ændring af dine levevaner. Motion og sund mad alene kan sænke blodsukkerniveauet. Motion har stor effekt på insulinfølsomheden. Træningsperioder på 30-40 minutter har effekt i op til to døgn efter. Det handler i bund og grund om et sundere liv, hvilket er godt for alle mennesker.
Det er dog sjældent, at livsstilsændringer alene slår til som behandling. Du kan derfor på et tidspunkt få brug for medicin. Mange forbinder diabetes med sprøjter, men der findes også andre behandlinger. Det vigtigste at tænke på i forbindelse med medicinering er, at du skal få det godt og nå dine målværdier med så få bivirkninger som muligt. Målværdien, som anvendes, er HbA1c, som viser, hvordan dit blodsukker har ligget de sidste 2-3 måneder. Værdien bør ligge under 52 mmol/l (eller 6 %, som var det tidligere mål )
Medicinsk behandling af type 2-diabetes
- Biguanider øger cellernes følsomhed over for insulin. Cellerne kan dermed optage sukker fra blodet, så blodsukkeret falder uden at blive for lavt. Biguanider er den behandling, der anbefales i første omgang.
- Sulfonureider øger kroppens egen produktion af insulin. Behandlingen har bedst effekt i de første år, efter at du har fået konstateret type 2-diabetes, hvor du stadig har en forholdsvis god egenproduktion af insulin.
- Glitinider øger kroppens egen produktion af insulin. Glitinoider kaldes undertiden glinider.
- Akarbose forhindrer eller bremser optagelsen af sukker fra tarmen til blodet.
- Glitazoner sænker blodsukkeret og påvirker fedtcellerne, så følsomheden over for insulin i kroppen forbedres.
- GLP1-receptoragonister er en relativt ny gruppe diabetesmidler. Når du spiser, dannes der et hormon i tarmen, der påvirker bugspytkirtlen, så den øger insulinproduktionen og giver en hurtigere mæthedsfornemmelse. GLP1-receptoragonister fungerer på samme måde som dette hormon.
- SGLT2-hæmmere er også en ny diabetesmedicin. Lægemidlet får nyrerne til at udskille en større mængde sukker i urinen.
De fleste mennesker med type 2-diabetes vil på et tidspunkt have behov for at få tilført syntetisk hormon, når kroppens egen insulinproduktion ikke rækker. Der findes hurtigtvirkende og langtidsvirkende hormoner. De hurtigtvirkende tages ofte før måltider, langtidsvirkende om aftenen. Hormonet tages med en sprøjtepen, som du indstiller til den rette dosis. Midlet skal injiceres gennem huden med en tynd nål. Ved type 2-diabetes kombineres hormonet til tider med andre diabetesmidler såsom biguanider. Hormonbehandlingen sænker effektivt det høje blodsukkerniveau, men kan føre til vægtstigning eller lavt blodsukker.
Vigtigt i forbindelse med medicinering af type 2-diabetes
Flere af de medicinske behandlinger, man bruger mod type 2-diabetes, kan føre til bivirkninger i form af for lavt blodsukker. Symptomerne på for lavt blodsukker kan være ubehagelige, og mange patienter er nervøse for det. Symptomerne kan være træthed, irritation og svimmelhed, som kan være farligt ved bilkørsel eller andre aktiviteter, hvor der er risiko for at skade sig selv eller andre. Det er vigtigt, at du som diabetespatient lærer symptomerne at kende, så du hurtigt og effektivt kan rette op på et for lavt eller for højt blodsukkerniveau. For at undgå en uventet ændring af blodsukkerniveauet er der kommet et nyt lægemiddel i tabletform, som ikke har disse bivirkninger.
For patienter med type 2-diabetes, der behandles med insulin, er det vigtigt, at blodsukkeret kontrolleres dagligt. Det er særlig vigtigt at undgå, at blodsukkeret bliver for lavt. Den traditionelle måde at kontrollere blodsukkeret på er at stikke sig i fingeren flere gange om dagen og bruge en blodsukkermåler.
I dag findes der forskellige tekniske hjælpemidler, som letter blodsukkerkontrollen i dagligdagen. Et af disse hjælpemidler er kontinuerlig glukoseovervågning. Det virker ved, at man har en sensor på bagsiden af overarmen eller på maven (afhængigt af producenten), som måler glukosekoncentrationen i væsken mellem cellerne, og ved hjælp af Bluetooth-teknik synkroniseres med en app i din smartphone én gang i minuttet. Studier har vist, at dette hjælpemiddel kan reducere den tid med lavt blodsukker, som en person med insulinbehandlet diabetes har, og derudover forbedre blodsukkerkontrollen generelt. Hjælpemidler til kontinuerlig glukosemåling ordineres gennem en læge.
En anden bivirkning, som visse lægemidler har, er vægtstigning. Det kan være frustrerende for patienter, som prøver at tabe sig, da de ved, at for høj vægt forværrer sygdommen.
Hver behandling er individuel, og du og din læge bør have en løbende dialog omkring den optimale behandling. Behovene ændres med årene, og der er brug for kontinuerlig opfølgning på behandlingstiltagene og medicineringen. Det er derfor vigtigt, at du er engageret i din behandling og siger til, når der opstår problemer, eller hvis du ikke føler dig ordentligt behandlet.
Et liv med type 2-diabetes
At leve med type 2-diabetes indebærer en livsstilsændring. Ikke kun som en del af behandlingen, men også fordi du har brug for at få styr på din egen sundhed og trivsel og vigtigst af alt, dit blodsukker. Med regelmæssige kontroller kan man opdage eventuelle forandringer i tide og se, om og hvilken form for behandling, der er brug for.
Dårligt behandlet diabetes, kan lede til forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterolniveau. Andre skader, som diabetes kan give, er, at du får problemer med nyrer, nerver og endda synet. Derfor er det vigtigt at lære din krop at kende, og jævnligt være i dialog med lægen og få foretaget de sundhedstjek, der anbefales. Flere hospitaler har særskilte diabetesteam, hvor du kan tale med læger, diætister og diabetessygeplejersker, som alle hjælper dig med at nå de optimale målværdier ved at tilpasse din mad, motion og medicin.
Diabetes og covid-19
da virussen, der forårsager covid-19 er ny, har man ikke tilstrækkelig viden om, hvilke grupper der er ekstra udsat for svær infektion og i hvilken udstrækning. Man ved dog, at diabetes alene ikke udgør en risiko for covid-19. Studier peger på, at en høj alder er den primære risikofaktor, og at personer med en høj alder i kombination med underliggende sygdomme, for eksempel forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, lungesygdom eller diabeteskomplikationer, i høj grad er overrepræsenterede blandt de svære tilfælde.
