Nethindeløsning. Hvad er det? Hvordan behandles det?

Nethindeløsning. Hvad er det? Hvordan behandles det?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Det er ret sjældent, at nogen rammes af nethindeløsning. Cirka 1000 personer får sygdommen hvert år. Man kan ofte behandles så ens syn bliver helt fint igen, men i nogle tilfælde kan nethindeløsning medføre, at man kommer til at se dårligere resten af livet.

Det er vigtigt at man går til læge, hvis man får symptomer på nethindeløsning. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet inden for et par uger, dør de fleste synsceller. Det resulterer i at man får dårligere syn, eller i værste fald bliver helt blind.

Hvad er, og hvorfor får man, nethindeløsning?

Synscellerne sidder i nethinden. Det er synscellerne, der sender synsimpulserne til vores hjerne. Når man bliver ramt af nethindeløsning, har en del af nethinden som indeholder synsceller, løsnet sig fra underlaget. Det kan ske, når der havner noget væske mellem to af nethindens lag. Den almindeligste grund til at der kan samles væske er, at der er et hul i nethinden. Sygdommen kan skyldes en revne i nethinden. Det er mere sandsynligt at få sygdommen hvis man er nærsynet, fordi nærsynede øjne er lidt længere end andre, og det resulterer i en tyndere nethinde. Nethindeløsning kan også være arvelig. Hvis man får et slag mod øjet, kan det også føre til at nethinden løsner sig.

Symptomer 

Et almindeligt symptom er, at man ser flimmer og prikker. Man kan også fornemme en mørk tone i den perifere del af synsfeltet, og den mørke plet kan senere bevæge sig mere hen over øjet. Andre symptomer er, at man ser sløret, diset eller tåget. Det bliver svært at se gennem den kraftige tåge. Når nethinden løsner sig, gør det ikke ondt. Får man symptomer på denne lidelse, er det vigtigt at søge læge med det samme, så man ikke risikerer at få ringere syn.

Hvordan behandler man nethindeløsningen?

Hvis man hurtigt søger hjælp, kan man nå at forhindre nethindeløsningen ved at man tætner hullet i nethinden ved hjælp af laser. Laserbehandlingen tager cirka ti minutter.

Hvis nethinden begynder at løsne sig, er det vigtigt at man får hjælp og behandling så hurtigt som muligt. Man skal helst have behandling inden for en uge, da risikoen for at de gule pletter kommer til at løsne sig er stor. Hvis nethinden allerede har løsnet sig, må man udføre en operation, enten under lokalbedøvelse eller fuldbedøvelse. Operationen tager cirka en time, og efter operationen bliver man på hospitalet i op til tre dage.

Den almindeligste operation er, at læget fylder hullet med et silikonemateriale. Man fæstner også et silikonebånd rundt om øjet for at holde nethinden fast, og derefter tætnes hullet med laser.

Hvis nethindeløsningen er af en mildere karakter, kan man behandle den ved at fylde øjet med gas eller luft. Gassen gør at hullet i nethinden tætnes, og væsken kan suges op. Derefter tætnes hullet helt ved hjælp af laser. Gassen forsvinder af sig selv efter et par uger.

Når man er kommet hjem igen, skal man tage smertestillende øjendråber. Ofte er øjet rødt og fugtigt efter en operation, og det plejer det at være i op til tre uger. Efter en uge skal man til kontrol. Er sygdommen kureret, kan man vende tilbage til ens normale liv. Oftest kan man begynde på arbejde igen, men nogle gange er det nødvendigt med en sygemelding.