Feber

Feber

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Feber betyder, at kropstemperaturen er højere end normalt. Årsagen kan være en infektion, forkølelse, madforgiftning eller lignende, hvor kroppen reagerer med at øge temperaturen. I de fleste tilfælde går tilstanden over af sig selv efter et par dage. Indtil den går over, er det vigtigt at hvile og ikke anstrenge sig fysisk. Går den ikke over, er det vigtigt at blive tilset af en læge, da det kan være tegn på alvorlig sygdom. 

Hvordan opstår feber

De fleste har en normal kropstemperatur mellem 36 og 37,5 grader. Ved den temperatur fungerer kroppens system bedst. Ens temperatur varierer i løbet af døgnet ved at være lavest om natten og højest om eftermiddagen. Når man har feber er kropstemperaturen højere end normalt. Det er en naturlig reaktion på en infektion. Smitteemner som bakterier og virus trives ikke, når det bliver for varmt. Hos voksne betegnes det som feber, når kropstemperaturen er over 37,5 grader om morgenen eller 37,7 grader om aftenen. Er temperaturen over 39 grader, regnes det for høj feber både hos børn og voksne. 

Når kropstemperaturen stiger får man ofte kuldegysninger, og når den falder igen begynder man at svede. Ved høj temperatur kan man føle sig ør, svag og forvirret. Tilstanden varer som regel kun få dage. 

At måle feber

Det er bedst at måle sin temperatur lige efter man har hvilet, f.eks. om morgenen inden man står op. Temperaturen kan måles i armhulen, munden eller øret, men den sikreste metode er at måle i endetarmen. Forskellige typer termometre kan købes på apoteket. 

Behandling

Har man det meget dårligt, kan man få febernedsættende medicin på apoteket. Skyldes den øgede temperatur en bakterieinfektion, findes der forskellige lægemidler, f.eks. antibiotika, som kan hjælpe.

Søg læge 

Normalt falder temperaturen af sig selv efter få dage. I nedenstående tilfælde bør man dog søge læge, idet disse kan være advarselstegn og mulige symptomer på alvorlig sygdom:

  • Langvarig feber, der strækker sig længere end fire-fem dage.
  • Hvis temperaturen først falder og derefter begynder at stige igen.
  • Hvis man både har høj temperatur og problemer med at synke, trække vejret eller nakkestivhed.
  • Første gang et barn får feberkrampe, skal det altid undersøges ved lægen.

Tegn på feberkrampe hos børn

Små børn, som får høje temperaturstigninger, kan risikere at få feberkrampe hvilket betyder, at barnet mister bevidstheden, bliver stiv i kroppen, kan blive blå om munden og får trækninger i arme og ben. I sådanne tilfælde bør nærmeste akutmodtagelse kontaktes. 

Gode råd:

  • Ved høj kropstemperatur bør man blive hjemme fra arbejde eller skole og hvile.
  • Man skal aldrig træne eller dyrke idræt ved forhøjet kropstemperatur.
  • Når man har feber, er det vigtig at drikke lidt ekstra, da man mister meget væske når man sveder. 
  • Soveværelset må gerne være køligt, men ikke koldt.