Indtast dit søgeord

Mange lider af stressmave, men undgår at søge læge, fordi de tror, at de mange toiletbesøg og den konstant oprørte mave er et forbigående fænomen. Foto: Shutterstock

Mange lider af stressmave, men undgår at søge læge, fordi de tror, at de mange toiletbesøg og den konstant oprørte mave er et forbigående fænomen. Foto: Shutterstock

Det kan hjælpe både dig selv og lægen til at forstå, hvad symptomerne skyldes, hvis du skriver det ned, hvornår du får symptomer og i hvilken sammenhæng. Foto: Shutterstock

Det kan hjælpe både dig selv og lægen til at forstå, hvad symptomerne skyldes, hvis du skriver det ned, hvornår du får symptomer og i hvilken sammenhæng. Foto: Shutterstock

 Det er en god start at tale med apotekspersonalet om forskellige symptomlindrende muligheder. Foto: Shutterstock

Det er en god start at tale med apotekspersonalet om forskellige symptomlindrende muligheder. Foto: Shutterstock

IBS (irritabel tarmsyndrom) – symptomer, årsag og behandling

Mange lider af nervøs mave, men undgår at søge læge, fordi de tror, at de konstante maveproblemer er forbigående. Men det kan dreje sig om et syndrom, der kaldes for irritabel tarm eller irritabel tarmsyndrom (IBS). De almindelige symptomer er luft i maven, mavepine og ændrede toiletvaner.

Reklame:

Det kan være både fysisk og psykisk hæmmende at have problemer med maven. Måske undgår du at omgås andre og at spise godt og er konstant på udkig efter det nærmeste toilet. Ved at svare på udsagnene i denne artikel kan du finde ud af, om du har de symptomer, der kendetegner IBS, også kaldet for irritabel tarm eller irritabel tarmsyndrom.

Symptomer på IBS

IBS forekommer i alle aldre, men debuterer normalt inden 40-års-alderen og rammer især unge, aktive mennesker. IBS er kendetegnet ved mavesmerter kombineret med ændret afføring. Det er også typisk, at symptomerne forværres, når man spiser. Det er normalt, at symptomerne kommer og går, og at der er symptomfrie og mildere perioder. Nedenstående test kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt dine symptomer kan være IBS. Den er dog ikke en erstatning for en diagnose hos lægen.

Passer nedenstående udsagn på dig?

  • Jeg har mindre appetit end ellers.
  • Min afføring veksler meget. Sommetider har jeg forstoppelse, og andre gange diarré.
  • Jeg får sommetider kraftige smerter i maven.
  • Jeg skal pludselig på toilettet oftere eller sjældnere end ellers.
  • Jeg kan have det meget dårligt.
  • Jeg har det ofte bedre, når jeg har været på toilettet.
  • Min mave føles oppustet og fuld af luft.

Dette er de almindelige symptomer på IBS Hvis du har svaret ja på de fleste af disse udsagn, er der risiko for, at du er ramt af IBS. Hvis du derudover har andre ydre risikofaktorer, for eksempel stress, dårlige kostvaner, for meget kaffe, for lidt motion og arvelighed, er risikoen yderligere forhøjet.

Kontakt din læge, hvis du har alvorlige og/eller langvarige problemer med maven, eller du er bekymret for, at du kan være ramt af IBS.

Du skal altid straks søge læge, hvis du er over 45 år og ikke tidligere har haft problemer, hvis du inden for kort tid har tabt dig, mistet appetitten og energien, hvis du har haft diarré i lang tid, og/eller du bløder fra tarmen, eller der er blod og slim i din afføring.

Forstyrret tarmmotilitet

Forskning peger på, at forstyrrelse af tarmmotiliteten kan medføre ændret følsomhed i tarmens slimhinde. Det kan igen give anledning til de symptomer, der er forbundet med IBS. En anden teori er, at IBS opstår på grund af en funktionelt forstyrret tarmfunktion. Det betyder, at det ikke er en infektion eller betændelse, der kan give problemerne. IBS skyldes ikke psykiske faktorer, men det er set, at oplevelsen af symptomerne kan blive påvirket af, hvordan man har det psykisk.

Diagnosen IBS

Et stort problem med IBS er, at man ikke har kunne finde den nøjagtige årsag til IBS, og at der kan være mange forskellige grunde til ondt i maven. Det betyder, at en stor del af diagnosticeringen går ud på at udelukke andre mavesygdomme såsom kræft, Crohns sygdom, ulcerøs colitis, laktose- og glutenintolerance. Der udføres et detektivarbejde, som udover at udelukke andre mavesygdomme også handler om at gennemgå din livsstil (stress, kostvaner) og se, om der tidligere har været sygdomme i mave-tarm-kanalen.

For at stille diagnosen IBS bruges følgende kriterier:

  • Problemerne skal være startet mindst 6 måneder tidligere.
  • Man skal have haft mavesmerter eller ubehag i maven i mindst 3 dage om måneden inden for de seneste 3 måneder.
  • Man skal have problemer i forbindelse med tarmtømning, ændret afføringshyppighed og/eller ændret afføringskonsistens.

Andre kriterier, der underbygger diagnosen IBS:

  • Færre end 3 tarmtømninger om ugen.
  • Mere end 3 tarmtømninger om dagen.
  • Hård mave.
  • Løs mave.
  • Skal presse ved tarmtømning.
  • Skal skynde sig på toilettet.
  • En følelse af ikke at kunne tømme tarmen ordentligt.
  • Slim i afføringen.
  • Opsvulmet mave – en følelse af oppustethed

Andre symptomer og syndromer, der er almindelige ved IBS

  • Søvnforstyrrelser
  • Hovedpine
  • Migræne
  • Rygsmerter
  • Angst
  • Depression
  • Hjertebanken
  • Fibromyalgi
  • Kronisk træthedssyndrom
  • Nedsat sexlyst
  • Erektil dysfunktion

Behandling af IBS

Det er ikke ualmindeligt, at du har IBS i mange år med varierende symptomer. Det siges ofte, at hvis du ikke er kommet dig inden for to år, vil problemerne sandsynligvis være permanente. Der er ingen medicin, der helbreder IBS. Da den specifikke årsag til IBS ikke er kendt, er behandlingen at lindre problemer som smerter, diarré og forstoppelse og forebygge mulige årsager. Ved lettere IBS er det ofte nok at ændre livsstil for at lære at leve med sygdommen. Når det gælder andre typer behandling, er det meget individuelt, hvad der virker. Du kan spørge hos din læge eller på apoteket. En diætist kan være nyttig til at rådgive om kost og kostvaner.

Det er godt, hvis du kan tillægge dig faste toiletvaner, og du må ikke lade være med at gå på toilettet, når du har afføringstrang (forstoppelse). I stedet kan du bruge et afføringsmiddel. Afføringsmidler fås uden recept, men det er vigtigt at vælge den rigtige type og dosere tilpas, da for meget diarré kan forværre problemerne. Spørg din læge til råds.

Hvis du har problemer med luft i maven, findes der forskellige lægemidler, der kan fordele luften i tarmene. Selvom mængden af luft i maven ikke nødvendigvis falder, kan det alligevel mindske de smerter, som luften forårsager.

Der findes også krampestillende midler, som kan have en beroligende virkning på tarmene. Hvis du har alvorlige problemer med diarré, kan du få lægemidler, der standser diarréen. De kan dog give forstoppelse. Derfor er det også her vigtigt, at du først spørger din læge til råds.

Det er set, at en del af de ældre lægemidler mod depression kan virke lindrende på maveproblemer. Denne gruppe lægemidler kaldes for tricykliske antidepressive midler. Når man behandles for IBS, er dosen lavere end ved behandling for depression. Også de nyere antidepressive lægemidler, de såkaldte SSRI-præparater, kan sommetider hjælpe på IBS. De kan også gøre, at man generelt får det bedre.

Der er også kosttilskud og naturlægemidler, som har vist sig at være effektive mod IBS. Husk blot at informere din behandlende læge, før du begynder at behandle dig selv, så du sikrer, at det ikke påvirker en eventuel eksisterende lægemiddelbehandling.

Hvis du har hyppige problemer, der hæmmer dig i hverdagen, er der psykologisk behandling og medicinsk behandling, som er rettet mod et eller flere symptomer. Spørg din læge til råds.

Med den igangværende forskning forsøger man at forstå sygdommen bedre og finde nye behandlinger, både hvad angår lægemidler, kost og forskellige former for psykologisk behandling.

KAT, hypnose og afslapning

En del patienter har oplevet, at KAT (kognitiv adfærdsterapi) har hjulpet på IBS. Her fokuserer man på, at du skal få det bedre og fungere bedre ved at ændre din adfærd og din opfattelse af både dig selv og dine omgivelser.

Det er rapporteret, at hypnose har været positivt, da den afslappende virkning giver tarmindholdet et bedre flow. Også afslapningsøvelser kan hjælpe, hvis man føler sig stresset og urolig.

Sådan får du det bedre ved IBS

Symptomerne på IBS kan lindres, hvis man ændrer kostvaner og begynder at spise regelmæssigt. Der er også andre ting, du kan gøre for at få det bedre.

  • Regelmæssige toiletvaner – regelmæssige toiletbesøg kan være med til at lindre generne. Du må ikke holde op med at gå på toilettet, selvom det er svært. Så er det bedre, at du får hjælp med medicin til at genoptage en rutine med regelmæssige toiletbesøg.
  • Kostråd – der findes mange kostråd til dig, der har IBS, men det allervigtigste råd er, at du tillægger dig de kostvaner, som fungerer for dig. Man ved, at fed kost har tendens til at give flere gener, mens små og tættere måltider kan få dig til at føle dig bedre tilpas. Mad med højt fiberindhold kan mindske forstoppelsen, men du skal spise den rigtige type fiber. Fiber fra frugt kan lindre generne, mens fiber fra korn kan forværre dem. Du bør undgå stærk og stegt mad og nedsætte forbruget af kaffe, hvis du har problemer med maven.
  • Forsøg at spise små måltider, men flere gange om dagen; tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider.
  • Motion – det anbefales generelt, at personer med IBS dyrker motion. Selvom der ikke er nogen undersøgelser, der peger på, at symptomerne mindskes i direkte forbindelse med motion, kan motion øge dit velbefindende generelt.
  • Mindre stress – stress kan give anledning til mange forskellige maveproblemer. Det er derfor vigtigt, at du kigger på din hverdag og afsætter tid til at hvile dig og koble af.
  • Mavedagbog – det kan være en hjælp både for dig og din læge, hvis du i en periode fører ”mavedagbog” over, hvordan din mave har det. Du kan se tilbage på, hvad du spiste; hvor alvorlige symptomerne var; hvad der blev bedre; og hvornår det blev værre. Med disse informationer kan det være nemmere at se et mønster og tilpasse behandlingen og de forebyggende foranstaltninger individuelt.

Gør maven glad

Da IBS kan give problemer i lang tid, er det vigtigt, at du har mest mulig information og viden om IBS. Der kommer ”mavedagbogen” sammen med symptomlindring og dit generelle velbefindende ind i billedet. På den måde får du kontrol over din mavesygdom og forbedrer betingelserne for et bedre liv og en bedre livskvalitet.

Det er en god start at tale med apotekspersonalet og spørge om midler, der lindrer symptomerne, og ”pinlige” emner såsom toiletrutiner, forstoppelse og diarré. Det handler om, at du får den hjælp, du har brug for til at få det bedre.

Se filmen om maven og tarmene herunder.

Reklame:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: