Ulcerøs colitis – symptomer og behandling

I dag kan man ikke give nogen generelle råd til, hvordan man undgår at få ulcerøs colitis. Det er kendt, at tidligere rygere har øget risiko for at få ulcerøs colitis, men når man tænker på den risiko, rygning udgør for helbredet, kan det bestemt ikke anbefales at blive ved med at ryge.

Rygning øger også risikoen for at få . Omkring 30.000 personer i Sverige har ulcerøs colitis, og tilstanden ses oftere hos mænd.

Symptomer på colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa kommer normalt snigende i 20-30-årsalderen og starter fra endetarmen og bevæger sig op i tyktarmen. Almindelige symptomer er tilbagevendende perioder med blodig og/eller slimet diarré og mavesmerter. Smerter længst nede til venstre i maven, der går over efter tarmtømning, er også almindelige. Selvom kun en lille del af tarmen er betændt, kan det give mange symptomer.

Ved mere udtalt sygdom kan symptomerne være feber, kvalme, vægttab, udtalt svaghed og mavesmerter. Nogle gange rammes andre dele af kroppen også af betændelse. Som oftest får man problemer med leddene, øjenbetændelse eller hudforandringer.

Typisk for colitis ulcerosa er, at perioder med ubehag (såkaldte tilbagefald) veksler med perioder, hvor man har det godt. Symptomerne varierer, afhængigt af hvor alvorlig betændelsen er, og hvor meget af tarmen, der er angrebet.

En anden betændelsessygdom er Crohns sygdom, som også kan ramme både børn og voksne. Ved colitis ulcerosa er betændelsen begrænset til endetarmen og/eller tyktarmen i modsætning til Crohns sygdom, der kan påvirke hele mave-tarmkanalen. Det er almindeligt, at man vænner sig til maveproblemer, når man har colitis ulcerosa, og lever med ubehaget, men i dag findes der en effektiv behandling.

Behandling af colitis ulcerosa

De lægemidler, du kan bruge, afhænger dels af sygdommens sværhedsgrad og dels af hvor i tarmen betændelsen er samt hvor udbredt den er. Kombinationer af forskellige lægemidler er almindelige, og en række lægemidler bruges kun i kortere perioder. Det er også vigtigt at huske, at vi alle er forskellige, og det, der virker for en person, virker måske slet ikke for en anden.

Kortison: Ved akut betændelse bruges normalt et kortisonpræparat, som derefter nedtrappes i løbet af et par måneder. Virkningen er ofte meget god og indtræder relativt hurtigt, men begrænses af bivirkninger ved langvarig behandling.

Sulfasalazinpræparater og 5-ASA: Til milde til moderate symptomer anvendes ofte sulfasalazinpræparater indeholdende sulfa og 5-ASA eller lægemidler, der kun indeholder 5-ASA. Effekten kommer langsomt. Der kan være bivirkninger, men det ses relativt sjældent.

Immunmodulerende lægemidler: Ved længerevarende moderate eller svære symptomer, hvor tidligere behandling ikke har hjulpet, anvendes immunmodulerende stoffer.

Biologiske lægemidler: TNF-hæmmere har nu eksisteret i omkring 15 år og bruges til moderate til svære symptomer, hvor tidligere behandling ikke har haft nogen effekt. TNF-hæmmerne virker ved at blokere proteinet TNF, som findes i for store mængder ved inflammatoriske sygdomme. De reducerer den inflammatoriske aktivitet, der holder sygdommen i gang, og symptomerne lindres. TNF-hæmmere har en systemisk effekt og bivirkningerne hænger normalt sammen med en nedsættelse af immunforsvaret, for eksempel at man lettere får infektioner. Biologisk behandling er normalt ikke den første behandling, man får, men gives, når andre lægemidler ikke har haft tilstrækkelig effekt, eller når sygdommen har en høj inflammatorisk aktivitet. Gives som infusion (drop) på hospitalet hver anden måned eller med injektioner hjemme hver eller hver anden uge afhængigt af valget af lægemiddel. Der findes også et biologisk lægemiddel kaldet integrin-hæmmer, som har en tarmselektiv effekt med det formål at mindske betændelsen i tarmen.  Integrin-hæmmere gives som en infusion (drop) på hospitalet hver anden måned.

JAK-hæmmere Det seneste i rækken af lægemidler, der kan bruges, er en gruppe med navnet JAK-hæmmere, som påvirker intracellulære signalveje for flere signalstoffer i immunsystemet. Biologisk medicin gives enten på hospitalet eller hjemme via injektioner eller infusion (drop), mens JAK-hæmmerne i stedet gives i tabletform, hvilket kan gøre det lettere for patienten.

Kirurgi: Kirurgisk behandling kan forekomme og indebærer fjernelse af tyktarmen. Man kan normalt forbinde tyndtarmen med endetarmen, men nogle gange er en ileostomi (pose på maven) at foretrække.

Jernmangel ved IBD

Blodmangel (anæmi) er et almindeligt og ofte overset problem ved inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Jernmangel og kronisk inflammation (funktionel jernmangel) er de overvejende årsager til anæmi ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Det er vigtigt, at du, der tilhører denne patientgruppe, har mulighed for at få en snak med lægen om inflammatorisk tarmsygdom og jernmangel. Jernmangel bør og kan behandles, og der anvendes forskellige behandlingsmuligheder afhængig af patient.

Patienter med IBD og samtidig anæmi forårsaget af jernmangel bør indtage jern gennem munden (oralt) eller med drop (intravenøst). Hvis du som patient ikke tåler behandling oralt, eller hvis din krop ikke optager tilstrækkeligt med jern på den måde, kan du starte intravenøs behandling. Det gælder også patienter med svær anæmi eller udtalt sygdomsaktivitet. For patienter med mild til moderat anæmi uden aktiv betændelse behandles den dog fortrinsvis oralt.

Fortæl din læge om problemerne

Det er vigtigt, at du tydeligt beskriver, hvordan du som patient oplever sygdommen, så lægen kan ordinere den mest hensigtsmæssige behandling. En undersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift Inflammatory Bowel Disease i april 2009 viste, at gastroenterologer (specialister i mave-tarmkanalen) undervurderer problemerne hos patienter med colitis ulcerosa. Blandt andet oplyste 62% af patienterne, at sygdommen gjorde det svært for dem at leve et normalt liv, mens lægerne mente, at kun 36% havde sådanne problemer.

Et andet vigtigt aspekt, der kom frem i undersøgelsen, var, at kun 42% af patienterne forstod, at det at leve i remission (uden tilbagefald) betød, at man ville være helt uden symptomer. Undersøgelsen tydeliggør, at man som patient skal fortælle sin læge, at man har problemer, fordi der findes en effektiv behandling, som lægen så kan bruge. Der findes altså behandling, der kan fjerne ubehaget blandt størstedelen af patienterne.

Der findes i dag hjemmetest (calprotectin-test), som kan forudsige kommende tilbagefald, hvilket betyder, at du kan starte behandling for at undgå tilbagefaldet. Det sker ved at tage en afføringsprøve, som sendes til laboratoriet, og man får efterfølgende svar med posten.

Se filmen om maven og tarmene.