Fra top til tå – alt om hjernen og dens funktion

Fra top til tå – alt om hjernen og dens funktion

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Menneskets hjerne må være noget af det mest komplekse i hele universet. 

Hjernen vejer lidt over et kilo og styrer alle kroppens processer, så som sanser, minder, tanker mv. Man kan sige, at ens hjerne er en selv. De senere års forskning har vist, at menneskets hjerne har større kapacitet end før antaget, og at det er lige så vigtigt at træne den som resten af kroppen. Dette kan gøres ved at udfordre sig selv intellektuelt gennem f.eks. krydsord, skak, dagbøger og lignende.

Vidste du at...

…hjernen er kroppens mest komplekse del og vejer mellem 1,2-1,4 kg

…der findes over 100.000.000.000 nerveceller i hjernen, der alle konstant signalerer alle kroppens celler med en hastighed på over 300 km/t

...hjernen fungerer bedst på en velbalanceret kost. Ellers vil man blive glemsom, overfølsom og/eller svimmel.

…søvnen styres af hjernen. En dårlig nattesøvn forårsager træthed; to dårlige nætter svækker koncentrationsevnen; flere søvnløse nætter kan forårsage hallucinationer.

…den venstre hjernehalvdel står for analytisk formåen som logik, sprog og matematik.

...den højre hjernehalvdel står for kunstnerisk formåen som farver, former og mønstre.

Hjernen er godt beskyttet

Hjernen ligger godt beskyttet inde i kraniet. Den vejer kun knapt halvandet kilo, hvilket udgør ca. 2 % af kropsvægten. Hjernen anvender omkring en femtedel af den syremængde, der tilføres kroppen via blodet. Hjernen består af 4 dele: storhjernen, hjernestammen, lillehjernen og hjernehinderne.

Storhjernen

Storhjernen er den mest udviklede del af hjernen. Den del der skiller mennesket fra dyrene. Den udgør næsten 90 % af hjernens totalvægt og består af to halvdele (hemisfærer), der er forbundet med hinanden. Storhjernens overflade er plisseret med små furer. Nogle af disse furer er ekstra tydelige og inddeler hjernen i fire dele: pandelappen (frontallappen), isselappen (partietallappen), tindinglappen (temporallappen) og nakkelappen (occipitallappen).

Storhjernens ydre kaldes hjernebarken og består af en grå substans. Heri ligger nervecellernes cellekroppe. De er ansvarlige for tanker, betænksomhed, viden og minder. Herfra styres også kroppens bevidste bevægelser.

Størstedelen af storhjernens indre er opbygget af en hvid substans. Nerverne fra hjernebarken går gennem dette i form af nervebaner, der formidler signalerne mellem cellerne. Takket være disse nervebaner kan hele hjernen samarbejde. 

Storhjernens fire hulrum indeholder en klar væske, der kaldes hjernerygmarvsvæske (cerebrospinalvæske). Denne væske fungerer støddæmpende og giver derfor en glimrende beskyttelse af hele centralnervesystemet. Ydermere transporterer den også næringsstoffer til hjernen og affaldsstoffer væk derfra.

Storhjernens fire lapper er ansvarlige for følgende:

  • Pandelappen styrer kroppens muskler og bevægelighed.
  • Isselappen registrerer sanseindtryk og smag.
  • Tindinglappen registrerer hørelse og lugtesans.
  • Nakkelappen er ansvarlig for synet.

Begge hjernehalvdele har hver deres opgaver, selvom de primært samarbejder. Hos de fleste mennesker er venstre hjernehalvdel dominerende. Denne er ansvarlig for sprog og tal. Højre hjernehalvdel er kunstnerisk og skabende.

Hjernestammen

Hjernestammen findes under storhjernen og forbinder denne med rygsøjlen. Den består af mellemhjernen, midthjernen, hjernebroen og den forlængede rygmarv. Heri findes en form for omkoblingsstation, der sorterer informationen til hjernebarken. Hjernestammen indeholder også en meget essentiel del af kroppens funktionsevne, der står for alle ubevidste, fysiske handlinger: hormonsystemet, respiration, hjerterytme, kropstemperatur, kostomsætning og vågenhed.

Lillehjernen

Lillehjernen ligger under storhjernens nakkelap og består af to sammenhængende halvdele, der også kaldes hemisfærer. Der er ligeledes opbygget af grå og hvide substanser. Lillehjernens primære funktion er at styre balance og finmotorik.

Hjernehinderne

Hjernehinderne omgiver hele hjernen. Den hårde del af hjernehinderne ligger yderst og er kraftigst bygget. Spindelvævshinden findes i forlængelse herunder. Den bløde hjernehinde findes inderst, hvor den ligger langs hjernens ydre.