Indtast dit søgeord

Fibromer i uterus er knuder på livmoderen og forekommer oftest hos kvinder i alderen 35-45 år. Foto: Shutterstock

Fibromer i uterus er knuder på livmoderen og forekommer oftest hos kvinder i alderen 35-45 år. Foto: Shutterstock

Fibromer i Uterus (muskelknuder) Smerter, graviditet, behandling

Fibromer i uterus kan opstå i livmoderens muskelvæg og er en såkaldt godartet tumor. Den kan blive fra 1 cm op til 10 cm i størrelse. Sygdommen kan være årsag til kraftig og langvarig menstruation. Andre tegn kan være trang til vandladning samt ufrivillig vandladning. 

Reklame:

Livmoderen bevarer samme størrelse gennem hele livet – bortset fra under graviditet. I nogle tilfælde kan den dog vokse lidt på grund af dannelse af knuder der stammer fra muskelceller og bindevæv. Dette kaldes for fibromer eller muskelknuder.

Generelt om fibromer i uterus

Det er typisk kvinder i overgangsalderen der lider af fibromer. Piger får det ikke før puberteten. Det er derimod meget almindeligt med muskelknuder hos kvinder i alderen 35-45 år. Næsten hver 5. kvinde oplever besvær med fibromer når de når denne alder. Risikoen for muskelknuder kan stige hvis man lider af overvægt.

Lige meget hvor de sidder i livmoderen, er disse former for knuder altid godartede. De kan dog irritere vægtmæssigt, alt efter hvor store de er. De kan også trykke på tarmen eller på blæren, og tilmed give anlæg til krampelignende smerter. Smerterne kommer typisk under menstruation.

At have fibromer i uterus under graviditet

Det er meget få kvinde der får muskelknuder når de er gravide. Det kan dog ske at en muskelknude vokser under en graviditet, men det er sjældent. I nogle tilfælde påvirker muskelknuder graviditeten, og i andre har de ingen betydning. Det kommer an på hvor de er placeret, og hvor store de er. Der kan opstå større risiko for omvendt sædeleje, altså hvor barnet ligger omvendt i livmoderen med hovedet vendt opad. Blødning ved fødslen er desuden mere almindeligt hos kvinder der har fibromer. De fleste kvinder med fibromer føder helt naturligt til trods for muskelknuderne. Det burde heller ikke have nogen indflydelse på, om man kan blive gravid eller ej. Skulle det ske at fibromerne er en forhindring for at kunne blive gravid, vil det altid være muligt at bortoperere dem.

Behandling af fibromer i uterus

I langt de fleste tilfælde vokser muskelknuderne væk af sig selv efter overgangsalderen. Dette skyldes at det kvindelige kønshormon daler. Hvis man har fibromer i uterus, er der sjældent behov for nogen behandling. Skulle de derimod give symptomer i form af en tyngende følelse eller kraftige blødninger under menstruation, skal knuderne behandles. Det førsteman vil gøre, er at forsøge at behandle fibromerne medicinsk. Virker dette ikke, kan man fjerne livmoderslimhinden ved et kirurgisk indgreb. Skulle dette heller ikke virke, er sidste mulighed at få fjernet dele af eller hele livmoderen.

Reklame:

Denne artikel handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: