Slidgigt er den mest almindelige af alle ledsygdomme, og den er dobbelt så hyppig som leddegigt. Årsagen er uvis, men arv og miljø har indvirkning, herunder ledskader, overbelastning, ekstrem tung arbejdsbelastning og overvægt. De hyppigste symptomer er stivhed, funktionsnedsættelse og ledsmerter.
Alle led kan angribes
Slidgigt kan angribe alle led, men det er oftest knæ, hofter, hænder og ryg der angribes. Hovedsymptomet er stivhed, der gør det vanskeligt at komme op og igang. Ved besvær i hofter og knæ, hjælper det ofte at gå lidt, men hvis man bliver ved for længe, får man ofte smerter igen.
– Man får ikke slidgigt af at træne, med mindre man løber maraton, siger Stefan Lohmander, professor og overlæge i ortopædi. Slidgigt bliver mere og mere almindeligt med alderen, men alle aldre kan rammes. Fra 60-års alderen bliver det en mere og mere hyppig sygdom. Hvis flere i ens familie har slidgigt stiger risikoen, og af uvisse årsager får flere kvinder end mænd slidgigt, påpeger Stefan Lohmander.
Et led er opbygget af nogle millimeter tyndt brusk ovenpå knoglen, og ledvæske som er et tyndtflydende smøremiddel. Bruskens glatte overflade sammen med væsken giver en glat overflade, som mindsker belastningen af friktion og belastning i leddet. Brusk fornyes helle tiden, ved at nye bruskceller dannes. Ved slidgigt dannes der ikke længere nye celler, overfladen bliver ru i stedet for glat, og tilsidst forsvinder brusken helt så knoglerne gnider direkte mod hinanden.
Behandling
Træning er basisbehandling, med fokus på at styrke musklerne og oparbejde en bedre koordination. Vægtreducering mindsker også symptomerne.
Hvis man har brug for smertemindrende medicin, anbefales i første omgang almindeligt paracetamol eller betændelseshæmmende lægemidler (NSAID). Med ved ikke om anvendelsen af NSAID-præparater giver bedre behandlingsresultater af selve slidgigten, men det virker effektivt mod smerterne. Hvis det ikke hjælper, kan injektionsbehandling være aktuelt, f.eks. med cortison. Man kan prøve glukosamin, et receptfrit præparat som findes naturligt i brusk og led. Endelig kan man forbedre slidgigt kirurgisk.
Nye lægemidler
Man forsker i hvorfor man får slidgigt, hvilke konsekvenser det har på kort og lang sigt, og hvilken livskvalitet patienterne har. Man ser også på samfundsomkostningerne heraf.
Man forsker også i nye gigtlægemidler, fremfor alt lægemidler, som effektivt lindrer smerter og giver færre bivirkninger. Man undersøger hvad er der en bedste form for træning, og der sker stadige forbedringer af kirurgisk behandling, både ved indsættelse af nye led og forbedring af teknik.
– Der findes mange gode studier som viser, at træning og vægtreducerende kost har mindst lige så god effekt på slidgigt som lægemidler, mener Stefan Lohmander.
Effektfuld træning
Nogle fysioterapeuter er specialister i træning af slidgigtpatienter og udvikler specielle skoler med fokus på egenomsorg, hvor fysioterapeuter underviser i f.eks. udstrækningsprogrammer og man anvender også vandgymnastik. Her kommer patienterne ind med mange smerter og ofte betyder den fysioterapeutiske træning, at de efter noget tid føler at de atter kan leve livet fuldt ud. Smerter der ellers har afholdt dem fra f.eks. rejser, biografture og andet socialt liv, kan lindres væsentligt via denne træning. Livskvaliteten genskabes, og for slidgigtpatienterne er det en stor gevinst at opnå med en relativ lille indsats.
Råd til patienter, som har fået diagnosen slidgigt:
- Find en fysioterapeut som ved hvad slidgigt er for noget, og få hjælp til et personligt træningsprogram.
- Gør disse enkle øvelser hver dag – men overdriv ikke.
- En stok er smart!
- Forsøg at leve som du plejer trods gigten.
- Brug smertelindrende medicin.
- Meld dig ind i Gigtforeninger for at få hjælp og støtte.