Mange, selv yngre, oplever smerter på grund af slidgigt – smerter, der påvirker hverdagen. Selvom slidgigt kan ramme forskellige aldersgrupper, betragtes sygdommen stadig som en sygdom hos ældre. Kvinder rammes oftere end mænd, men både kvinder og mænd kan få slidgigt.
Hvorfor får jeg slidgigt?
Brusken i dine led fungerer som en slags støddæmper. Ved slidgigt øges nedbrydningen af bruskvævet. Balancen mellem nydannelse og nedbrydning forstyrres af såkaldte matrixmolekyler. Når balancen forstyrres, medfører det, at du mister brusk, uden at der dannes nyt. Sygdommen er mest almindelig hos kvinder, og forekomsten af slidgigt stiger med alderen. Årsagen er, at brusk naturligt bliver tyndere gennem årene. Slidgigt kan være arveligt.
Slidgigt opstår normalt hos ældre, der er over 55 år, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det også kan forekomme i andre grupper. En af årsagerne til slidgigt er længerevarende slitage af leddene, som kan opstå ved monotont og tungt kropsarbejde, overvægt, men også hos nogle eliteatleter. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere udtalt, at slidgigt er en af de 10 sygdomme, der forårsager den største sygdomsbyrde globalt.
Symptomer
Slidgigt har tendens til at påvirke leddene i hofter, knæ, ryg eller fingre. Et tidligt tegn er, at du oplever smerter, når du belaster dine led. Leddene kan også blive ømme og hævede, og med tiden kan bevægeligheden forværres mere og mere.
Almindelige symptomer på slidgigt:
- Stivhed
- Nedsat bevægelighed
- Smerter
- Ømme led
- Hævelse
- Varme
- Træthed
Varme og træthed kan være tegn på alvorlig betændelse, der kan opstå i forbindelse med slidgigt. På et senere tidspunkt kan du også få hvilesmerter og smerter om natten, især hvis du lider af slidgigt i hoften. De fleste mennesker føler, at stivheden er værst om morgenen.
Slidgigt og træning
Risikoen for slidgigt stiger ved både over- og underbelastning. Det betyder ikke, at dig, der normalt dyrker motion, har øget risiko for at få slidgigt på grund af din træning. Til gengæld kan en person, der træner på eliteniveau eller meget intenst og tungt, få slitage af led og brusk, som senere kan føre til slidgigt. Oplever du smerter i forbindelse med din træning, er det derfor vigtigt at komme til bunds i årsagen til smerterne.
En almindelig konsekvens af, at kroppen bliver stivere, er, at man bevæger sig mindre. Det vil sige, at kroppen underbelastes. Dette er ikke en god strategi, da det i stedet kan føre til endnu mere stivhed. Er du usikker på, hvordan du kan og bør træne i forbindelse med slidgigt, bør du tale med din læge eller en fysioterapeut, som kan give dig tips til, hvordan du træner.
Behandling af slidgigt
Operation forekommer i forbindelse med slidgigt, men den generelle konsensus er, at mange mennesker er skuffede efter en operation, da det ikke kan give den fulde funktion i leddene tilbage. Derudover er det kun en lille del, der bliver så syge, at de skal opereres.
Den vigtigste behandling er motion. Motion over længere tid i kombination med information og smertelindring samt vægtkontrol (hvis det er nødvendigt) er nøglen til en god behandling af mild til moderat slidgigt. Der findes særlige slidgigt-skoler, der hjælper dig, der er berørt, med tips og råd, der gør livet lettere. Det er vigtigt, at du fortsætter med at være aktiv, selvom det gør ondt, og i stedet forsøger at finde ud af, om du sammen med den behandlende læge kan reducere smerten.
Medicinsk behandling af slidgigt
For at lindre den smerte, der opstår ved slidgigt, er det primært lægemidler med paracetamol eller antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), der anbefales. Det vides ikke, om NSAID-præparaternes antiinflammatoriske effekt giver nogen merværdi, men man ved, at disse lægemidler giver effektiv smertelindring til mennesker med slidgigt.
Der er visse risikogrupper, der kan rammes af mavesår som følge af behandling med NSAID-præparater. Her er tale om ældre (over 75 år), personer, der tidligere har haft mavesår, og personer, der bruger blodfortyndende medicin, kortison eller antidepressiv medicin. Til disse risikogrupper kan det overvejes at bruge de såkaldte cox-2-hæmmere eller protonpumpehæmmere (mavesyrehæmmere). Cox-2-hæmmere er en type NSAID, der har færre bivirkninger på maven. Valget af et præparat, som kun tages en gang om dagen, kan også gøre det lettere, da ældre ofte kan have svært ved at huske deres medicin.
Forskningen har i dag primært til formål at lindre smerterne mere effektivt og give færre bivirkninger, da der i øjeblikket ikke er noget tilfredsstillende svar på, hvordan man egentlig kan forebygge slidgigt. Derfor er det mere vigtigt at fokusere på den behandling og livskvalitet, som fysisk aktivitet indebærer. Man kan prøve glucosamin, som nu er klassificeret som et lægemiddel og fås uden recept. I sidste ende kan du ty til kirurgi for at få en forbedring.
Glucosamin og slidgigt
Glucosamin er et kropsspecifikt stof, der findes naturligt i brusk og led og dannes af sukker og aminosyrer. Der findes to forskellige typer af glucosamin: glucosaminsulfat og glucosaminhydrochlorid. Offentliggjorte undersøgelser af glucosamin er hovedsageligt blevet udført med glucosaminsulfat.
Den medicinske database Cochran har sammenfattet de undersøgelser, der ligger i databasen, og det viser en dels aftagende effekt af smerterne, men også en forbedret funktion i leddene ved brug af glucosamin. I en anden sammenfatning konkluderer svenske Janusinfo fra Stockholms landsting, at af de to typer glucosamin er det kun glucosaminsulfat, hvor der foreligger undersøgelser, der påviser en potentiel positiv effekt ved slidgigt.
Et liv med slidgigt
Du kan godt være fysisk aktiv, selvom du har slidgigt. Uanset årsagen til din slidgigt, om det er for meget motion eller for tungt arbejde eller blot alderen, der trykker, er det vigtigste, at du ikke stopper den fysiske aktivitet og bliver stillesiddende, da det kan forværre stivheden i leddene.
Prøv at finde en træningsform, der passer til dig, tag en snak med din læge om, hvor meget og hvilken type smerte du oplever, så I finder frem til den rette smertelindring, og du kan leve livet fuldt ud. Der findes ingen sikker prognose for slidgigt, og tilstanden varierer fra person til person, men det vigtigste er, at du får de rette værktøjer, til at du kan få velfungerende liv.
