Sikker solbadning, hudkræft, beskyttelse, diagnose

Sikker solbadning, hudkræft, beskyttelse, diagnose

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Huden har et naturligt solfilter - lær dig selv at anvende det rigtigt og sol dig sikkert! Sol i små doser er godt, men den solbrændthed, som er så eftertragtet, er egentlig hudens eget forsøg på at beskytte sig mod sollysets skadelige effekt i cellerne.

Sollyset er godt og nødvendigt for vores velbefindende - både i kroppen og i sjælen. 

Det er endda endnu sundere, end vi hidtil har troet: D-vitamin fra UVB-strålerne kan tilsyneladende beskytte mod flere typer kræft, og måske også mod andre sygdomme såsom diabetes 1 og hjertesygdomme. Vi har i mange år vidst, at man skal have dagslys for at beskytte sig mod knogleskørhed, fordi D-vitamin er nødvendigt for kroppens optag af kalk fra maden. Noget D-vitamin får vi gennem kosten, noget fra solen. I vores hud findes et forstadie til D-vitamin, som omdannes til aktivt D-vitamin, når huden eksponeres for det ultraviolette lys, som vi udsættes for i den lyse del af døgnet. 

Men det er med solen, som med de fleste andre nyttige ting og sager her i livet - alt med måde.

Sol dig sikkert

Gyldenbrun er bedst. En gyldenbrun farve i huden betegnes som en naturlig solbeskyttelse. Beskyttelsen består i, at overhuden fortykkes lidt, hvilket gør, at mange af de solstråler, som huden rammes af, bliver reflekteret, og det brune pigment i huden (melanin) absorberer de fleste af de skadelige UV-stråler, så de ikke kan forårsage skader i de dybere lag i kropsvævet. 

Men trods denne beskyttelse, opstår der hele tiden småskader på arvemassen, DNA, som findes i de levende hudceller. Disse skader repareres konstant af æggehvidestoffer i cellerne. Det tager ca. 48 timer at læge sådan en DNA-skade, og derfor er det klogt hele tiden at veksle mellem solbadning og andre aktiviteter, når man er på badeferie eller soler sig derhjemme. Huden har brug for en pause til at komme sig. 

Sol dig sikkert - opbyg naturlig beskyttelse

Vi kan opbygge naturlig beskyttelse ved at tage et skridt ad gangen. 20-30 minutter i solen (mindre for meget solfølsomme på sydlige breddegrader) den første dag. Bliver man ikke rød, så er det kroppens måde at vise dig på, at det er ok. Så kan man øge sin tid i solen med 10-15 minutter de næste dage. 

Man bør ikke være i direkte sol mere end 2 timer pr dag, selv efter man har opnået den ønskede brune farve. Undgå helst direkte sol midt på dagen, i særdeleshed nede sydpå, men også selvom ferien blot er på mere nordlige breddegrader. 

Den ultraviolette stråling fra solen er stærkest mellem kl. 11 og kl. 14. Hvis man vil ligge på stranden og sole sig eller dyrke vandsport - så gør det tidligt om formiddagen eller sent på eftermiddagen, hvor solen ikke længere er så hård ved huden. 

Overvurdér ikke din huds solfølsomhed

Ikke kun rødhårede og blege mennesker er i risikogruppen. Også mørklødede kan få solskader. Har man en hud, som sjældent reagerer på selv hård sol, kan man nemt komme til at tro, at man kan klare lige så meget sol, som det skal være. Det passer bare ikke. Om man så aldrig bliver rød eller skoldet, kan man rammes af hudkræft alligevel. 

Det kan også handle om arvelige faktorer. Børn har mere følsom hud end voksne. Små børn med solskadet hud har øget risiko for at udvikle alvorlige hudforandringer senere i livet. 

Hvordan beskytter man bedst børn i solen?

  • De fleste små børn har ikke lyst til at lege i stærk sol og søger instinktivt skygge, og så skal man endelig lade dem blive dér. Er man på ferie sydpå, kan man skaffe en parasol, eller på anden måde sørge for skygge, hvor de kan lege. 
  • Undgå stranden i de varmeste timer midt på dagen - mellem kl 11 og 14. Det er mindst lige så dejligt at bade sidst på eftermiddagen, når solen ikke længere er så stærk. Skydække giver, i det mindste i Norden, en vis solbeskyttelse. Men følsom hud kan sagtens blive forbrændt midt på dagen, selvom det er skyet. 
  • Børn under 1 år skal helst ikke udsættes for direkte sol. Større børn skal helst ikke være afklædte i solen i mere end en halv time. Er dette umuligt, skal deres hud være beskyttet af solcreme med høj solfaktor. I Danmark rækker det oftest med faktor 15. 
  • Anvend solbeskyttelsemidler rigtigt. Man kan beskytte sig med tøj, men solcreme er også nødvendigt. Man bør smøre sig ind, inden man går ud i solen, og derefter mindst hver 3. time, hvis man bader eller sveder meget. Man skal smøre sig grundigt ind, og bruge en tilstrækkelig mængde solcreme hver gang. En håndfuld rækker. 

Visse typer lægemidler kan bidrage til solskader, fx antibiotika af typen Vibramycin og Doxycyklin, og smertestillende gel, som smøres på huden ved muskelsmerter. 

Alt med måde – sol dig sikkert

Lidt, men godt - gælder også for solbadning. Men det, der er godt for dig, kan være alt for meget for dit barn, din partner eller din ven. At blive brun anses af mange for at være et sundhedstegn og hele formålet med sommerferien. Men blandt hudlæger er den brune farve noget ganske andet. 

Det brune pigment er egentlig en lysbeskyttende barriere. I mikroskop kan man se, at pigmentet ligger som en lille parasol over hudens cellekerner. “Solbrændthed” er helt enkelt hudens måde at beskytte sig mod de skadelige virkninger af sollyset på cellernes arvemasse, DNA. 

Huden består af 3 lag. Overhuden, som ligger øverst, derunder læderhuden og længst nede underhuden. I overhudens nederste celler findes de pigmentdannende celler, som kaldes melanocytter. Når solens UV-stråling rammer huden, stimuleres melanocytterne til at dele sig hurtigt, og derfor fordobles tykkelsen af de øverste cellelag i huden. Det er disse to processer, dannelsen af det brune pigment og hudens fortykkelse, der udgør vores almindelige solbeskyttelse.

Inflammation i huden

Får vi for meget af det gode, af solens lys og varme, bliver huden efterhånden rød og irriteret, som regel 6-8 timer senere. UVB-lyset har forårsaget en inflammation i huden. Melaninet har ikke kunnet klare sin beskyttelsesopgave. Huden svulmer op og gør ondt, som når man har fået et brandsår. 

I svære tilfælde kan huden danne blærer og skalle af. Der kan dog være farligere konsekvenser. 

Hvordan påvirkes huden af soldyrkning?

På sigt fremskynder soldyrkning hudens aldring og risikoen for hudskader - endda hudkræft - stiger, navnligt hvis man ofte bliver solskoldet. DNA nedbrydes, cellernes balance forstyrres, og de dør hurtigere, end de kan gendannes. Normalt begår cellerne en form for selvmord (apoptose), når de skades, men solskaderne ødelægger afstødningsmekanismen hos de skadede celler, så de istedet hærger frit rundt i huden. De deler sig og forøges helt abnormt i antal. Man kan rammes af forskellige typer hudkræft: 

  • Malignt melanom, den farligste hudtumor. Det er en af de kræftformer, der hurtigst vokser i antal i Vesten. Den starter som en brun prik på huden hvor som helst. Opdages og fjernes den ikke, kan den sprede kræften i kroppen og blive livstruende. 
  • Basalcellekræft, som også flere og flere rammes af. Den sidder oftest i ansigtet og begynder som en plet af tør eksem, som ikke vil hele. Den kan også tage form af en lille, halvtransparent knude, som senere bliver brunlig. Det er en mildere kræfttype, da den sjældent breder sig, men den kan give dybe spor i huden, når den er bortopereret. 
  • Pladecellekræft, som kan sprede sig i kroppen og være vanskelig at behandle. Forstadiet ligner en rød, skællende plet, som langsomt breder sig. Det kan også blive til et sår, som ikke vil hele. 
  • Aktinisk keratose,også kaldet solar keratose, regnes ikke som en kræfttype, men som et muligt forstadie. I ét ud af 100 tilfælde risikerer man, at pletten bliver til en hudkræftknude, som bliver dybere. Hudforandringen ligner en ru, sommetider rød plet, ca. en halv cm bred. Den sidder oftest i ansigtet, på håndryggen eller på issen hos tyndhårede mænd. 

Det er mest UVB-strålingen, som er kræftfremkaldende. UVA-strålingens rolle i udviklingen af malignt melanom og andre hudtumorer, er omdiskuteret og ikke kortlagt. Men der er meget, som taler for, at UVA øger risikoen for hudkræft ligesom UVB. Derfor bør effektive solcremer have filtre mod begge former for stråling. 

Hvordan opdages hudforandringer

Den praktiserende læge udfører den første undersøgelse og kan henvise til speciallæge. I dag har alle hudklinikker og private hudlæger et dermatoskop, som med stor sikkerhed kan vise, om en pigmenteret hudforandring, et brunt modermærke, er mistænkelig eller ej. 

Har man en hudforandring, som vokser, bliver mørkere, klør eller bløder, bør man søge læge. 

Brun som 15-årig, rynket som 30-årig

For tidlig aldring af huden er et ufarligt, men garanteret resultat af overdreven soldyrkning. UVA-lyset trænger dybere ind i huden end UVB og skader læderhudens elastiske fibre. Det giver efter nogle år “lys-forældet”-hud med grove rynker og gulligt skær. 

Ikke kun soldyrkende ældre mænd og kvinder rammes af hudkræft. Hvis man soler sig rigtig meget, går den farlige proces ret hurtigt. Man kan forældre sin hud med 10-15 år ved soldyrkning. En teenager, som går i solarie og dyrker meget sol kan således have en læderagtig og meget rynket hud som 30-40-årig.