Kaffe, skadeligt eller sundt. Forskningsresultater

Kaffe, skadeligt eller sundt. Forskningsresultater

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Kaffe og te drikkes over hele verden og er en essentiel del af mange kulturer. Netop af denne grund findes der så meget forskning omkring koffein og sundhed.

Koffein er det mest almindelige centralstimulerende middel i verden. Mindst 70 % af den voksne befolkning konsumerer dagligt koffein gennem enten kaffe, te, energidrik eller lignende i en sådan mængde, at det giver en mærkbar effekt på kroppen. Noget, der vinder plads i international forskning, er koffeins effekt på ældres kognitive formåen, Parkinsons sygdom, type 2 diabetes og Alzheimers sygdom.

En smule kaffehistorie

Man begyndte at dyrke kaffe i Yemen omkring 500-tallet, men det var først i 1200-tallet, man begyndte at riste bønnerne, hvorved kaffen, som vi kender den, blev opdaget. 

Norden har verdens absolut højeste indtag af kaffe. Vi drikker i gennemsnit mere end tre kopper kaffe dagligt. En almindelig kop kaffe à 125 ml indeholder omkring 100 mg koffein. Til sammenligning indeholder en dåse Coca Cola (330 ml) omkring 50 mg, og en kop sort te à 150 ml 50 mg koffein. Kaffe indeholder generelt dobbelt så meget koffein som sort te. Urtete og rooibos indeholder ikke koffein.

Hvad gør kaffe til en så elsket drik?

Nogle mener, at kærlighed og sex er unøvendigt, når blot de har deres kaffe. Kaffe er dog ikke noget klassisk beroligende middel. Er man daglig kaffedrikker, vil et brat stop give nærmest omgående abstinenssymptomer i form af hovedpine mv. Koffein menes at kunne holde en person vågen i 3-4 dage ved vedvarende indtag. Dernæst er søvn en livsnødvendighed, og får man ikke søvn, kan det få fatale konsekvenser. Den største risiko ved at drikke kaffe eller sort te er formodentlig overdosering af koffein. Ved lavere dosis vil man opleve ekstra energi og en mild følelse af eufori. Ved højere dosis kan man risikere at blive ramt af angst, uro og inaktivitet. Dosis varierer fra person til person; nogle kan drikke 10 kopper kaffe uden at opleve synderlige forandringer, mens andre kan opleve stærke symptomer allerede efter 1 kop. Selv hos samme individ kan effekten variere; eksempelvis tåler man mindre koffein under graviditet.

- Der findes forskningsresultater, der tyder på, at et barn af en mor, der hyppigt drak kaffe under graviditeten, kan rammes af senere forandringer i sit adfærdsmønster, samt vil reagere kraftigere end andre på centralstimulerende midler. Dette synes endda at vare ved helt indtil den følgende generation, siger Bertil Fredholm, professor i farmakologi ved Karolinska Instituttet, Sverige. Der findes dog også studier, der viser en positiv effekt af koffeinindtag under graviditeten, idet det mindsker risikoen for vejrtrækningsbesvær (apnø) hos for tidligt fødte børn.

Antioxidanter

¬Både te og kaffe indeholder – som alle andre planter – antioxidanter, der modvirker såkaldt frie iltradikaler, der er skyld i flere sygdomme såsom kræft, hjerte-/karsygdomme og type 2 diabetes. Mængden af antioxidanter i en kop grøn te svarer omtrentligt til mængden af samme i to æbler eller syv glas appelsinjuice. Fremstillingsproceduren af grøn te gør, at en stor mængde antioxidanter, samt en mindre mængde vitaminer og mineraler, bibeholdes. Hvid te forarbejdes meget lidt under produktionen og har derfor det højeste indhold af antioxidanter.

Koffeinfri kaffe har også vist positive virkninger på helbredet, så det står stadig ikke helt klart, hvilken del af kaffen, der er godt for helbredet. I lyset af den seneste forskning kan man dog klart sige, at kaffe eller te i moderate mængder er godt for helbredet. Der kræves dog yderligere studier for helt at forstå koffeinen, kaffen og teens virkninger på helbredet. Måske bliver de fremtidige råd, at alle bør indtage kaffe og/eller te for helbredets skyld.

Yderligere information

Nedenfor findes lidt information omkring koffeinholdige drikke.

 

  • Et dagligt indtag på 3 kopper kaffe kan halvere risikoen for Parkinsons sygdom
  • Drikker man regelmæssigt kaffe, mindskes risikoen for hukommelsestab i forbindelse med Alzheimers sygdom. Et svensk-finsk studie viser, at midaldrende folk med et dagligt indtag på tre til fem kopper kaffe, sænkede deres risiko for demens med hele 70 %. Dette skyldes sandsynligvis det høje indhold af antioxidanter, der beskytter hjernecellerne
  • I et forsøg med mus fandt man en signifikant forbedring i evnen til at modstå metastaser ved lungekræft
  • I et norsk forsøg fandt man en mindsket risiko for modermærkekræft hos kaffedrikkere. Dette gjaldt dog kun kvinder, ikke mænd
  • Et japansk forsøg har vist, at koffein mindsker risikoen for tyktarmskræft hos kvinder. Det antages, at mænds høje koncentration af testosteron er skyld i, at disse resultater ikke kommer mændene til gode
  • At indtage koffein dagligt kan på langt sigt mindske risikoen for type 2 diabetes samt insulinresistens
  • Hos astmapatienter øges lungefunktionen signifikant efter indtagelse af koffein
  • Kvinder, der indtager mere end fire kopper kogt kaffe dagligt, har en mindre risiko for brystkræft end kvinder, der drikker kaffe mindre end en gang dagligt
  • Drikker man mere end syv kopper kaffe om dagen, øges risikoen for hallucinationer

 

Forskning omkring te

  • I laboratorie- og dyreforsøg har man fundet klare tegn på de positive effekter ved grøn te mod kræft. I forsøg med mennesker er disse forsøg dog tvetydige
  • Et japansk forsøg har vist, at et regelmæssigt indtag af grøn te (mindst 1-2 kopper dagligt) kan give en mindsket risiko for tidlig død. Denne effekt var størst i forbindelse med forekomsten af hjerte-/karsygdomme hos kvinder med et højt indtag af grøn te
  • Tre eller flere daglige kopper sort te har vist sig at mindske risikoen for blodprop i hjertet
  • Lider man af jern- eller blodmangel, bør man undgå te omkring måltiderne, da det kan mindske jernoptagelsen fra vegetabilske kilder