Glutenintolerance (cøliak) At leve med sygdommen.

Glutenintolerance (cøliak) At leve med sygdommen.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Glutenintolerance, eller cøliaki, er en arvelig autoimmun sygdom der rammer mange. Glutenproteinet trigger kroppens forsvarsmekanisme og ødelægger tarmslimhinden, som optager næring i tyndtarmen.

Mange har sygdommen og man regner med, at der rammes dobbelt så mange kvinder som mænd. Det er vigtigt at vide, at glutenintolerance er en kronisk sygdom og ikke en allergi. Gluten findes i hvede, rug og korn. 

Årsager til Glutenintolerance 

Gluten findes i et stort antal levnedsmidler, og det bør altid stå på indpakningen om varen indeholder gluten. Er du intolerant eller føler ubehag, når du spiser noget der indeholder gluten, er det en god idé at sikre at det du spiser er glutenfrit. 

Glutenintolerance er arveligt, så sandsynligheden for at dit barn rammes, hvis du har cøliaki, er stor. Derfor er det vigtigt at vide om du har glutenintolerance, så du kan skabe de bedste forudsætninger for dig og dit barn.

Hvis du er glutenintolerant og indtager gluten-protein, opstår der skader på tyndtarmens slimhinde. Kroppen reagerer med at øge antallet af forsvarsceller (T-lymfocytter) i tarmen, hvilket påvirker, mindsker og til sidst helt ødelægger tarmtrevelerne. Når det sker forsvinder mange vigtige egenskaber, blandt andet den som hjælper os med at optage næring. Du mister laktat, et enzym som nedbryder mælkesukkeret (laktose), og det skader optagelsen af jern og kalk. 

Denne processen påvirker også andre vigtige fordøjelsesorganer og jo mere gluten/gluten-protein du indtager, jo større skader risikerer du at få på tyndtarmen. 

Hvem rammes af Glutenintolerance - cøliaki 

Sygdommen er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Risikoen for at et barn får det hvis forældrene har det, er ca. 10 procent. Med baggrund i arveligheden alene, bør man teste sig selv og konstatere om man er lider af glutenintolerance eller ej. Ellers er der risiko for, at du og dit barn får maveproblemer på grund af gluten uden at kende årsagen. 

Risiko for glutenintolerance øges, hvis man har andre autoimmune sygdomme, som f.eks. diabetes og reumatisme. 

Symptomer ved Glutenintolerance – cøliaki

Som ved de fleste sygdomme varierer symptomerne også ved glutenintolerance. Problemerne kan være alvorlige, milde og i visse tilfælde ingen overhovedet. I de tilfælde hvor man ikke oplever symptomer, er det dog almindeligt at man får det bedre, hvis man omlægger sin kost til gluten-fri kost. 

Sygdommen er svær at opdage og symptomerne kan variere alt efter alder. Voksne kan opleve mere diffuse symptomer uden direkte kobling til maven, mens børn kan få problemer som luft i maven og udspilet abdomen. 

Det er ikke usædvanligt, at du ved glutenintolerance oplever en træthed og en nedtrykthed der kan ligne depression. Årsagen til dette er, at nedsat evne til at optage næring leder til at du bliver træt, udmattet og ugidelig. Problemerne kan afhjælpes med B6 vitamin og omlægning af kost, så den ikke indeholder gluten-protein. 

Problemer som er direkte relaterede til maven er almindeligt forekommende. Mavebesvær kan være svært at adskille fra en anden tarmsygdomme, IBS. Det er normalt, at du har mere luft i og opsvulmet mave. Diarréer, mavesmerter og forstoppelse er også almindeligt. Man kan gå med problemerne i flere år, og når man holder op med at spise gluten-protein, stopper problemerne. Der findes tests der kan købes på apoteket, der viser om du har glutenintolerance. 

Andre almindelige symptomer hos voksne er vægttab, underernæring og smerter i knoglerne. Disse problemer kan kobles til tarmen, som ikke længere kan optage næring og vitaminer som den skal. Blandt andre symptomer kan nævnes blister i munden (på grund af mangel på folinsyre), blærer på huden (hudcøliaki), hvilket kan vise sig som blærer på albuer og arme. Der er oven i købet sammenhæng mellem glutenintolerance og manglende fertilitet hos mænd og kvinder på grund af zinkmangel. 

Samlet set påvirker tarmens manglende evne til at optage vitaminer og næring hele kroppen. Noget som viser sig på forskellig vis hos forskellige mennesker. Hvis du oplever ovennævnte symptomer, kan det ikke anbefales at du selv begynder på diæter eller fjerner gluten fra kosten. Hvis du er gluten-intolerant bør du udredes professionelt, men du kan tage en selvtest som fås i håndkøb på apoteket, inden du går til lægen. 

Hvis du ikke vil tage en selvtest, kan du kontakte lægen direkte for at få afklaret, om du er gluten-intolerant. Så får du den rette behandling så tidligt som muligt. 

At opdage Glutenintolerance – cøliaki

Som tidligere nævnt er sygdommen ikke let at opdage, da den fremviser forskellige symptomer. Det er ikke unormalt at du, på grund af de forskellige symptomer, kan få forskellige lægevurderinger inden diagnosen fastlægges. 

For at fastlægge diagnosen kan lægerne tage en blodprøve, hvor man måler en række værdier, som giver grundlag for om det er rimeligt at antage, at du lider af glutenintolerance. En grund til ikke selv at eksperimentere med at undgå gluten inden en diagnosticering er, at det kan påvirke blodprøverne. 

Det samme gælder tyndtarmsbiopsi. Den skal gennemføres, mens du stadig spiser gluten, og kan så med sikkerhed afgøre om du er gluten-intolerant. Undersøgelsen gennemføres med gastroskopi og man tager prøver af tarmtrevlerne, som analyseres. I analysen kan man tydeligt se, om tarmtrevlerne er skadet eller ej. Er de skadet, har du glutenintolerance. 

De seneste år er der kommet en del selvtests, som du kan gennemføre på egen hånd. De sælges på velassorterede apoteker, og du kan spørge personalet hvordan du gør og hvad du skal gøre, hvis testen er positiv. 

Behandling af glutenintolerance 

Glutenintolerance medfører, at gluten-proteinet skader tyndtarmen. Tyndtarmens overflade krymper ganske enkelt. Længevarende problemer kan lede til at tyndtarmens overflade, som optager næring og vitaminer, reduceres med op til 75 %. 

Cøliaki kan helbredes, men det kan tage mange år før tarmen fungerer normalt igen. At fjerne gluten-proteiner fra kosten resulterer ofte i en mærkbar forbedring af de problemer, du har haft. Det tager lang tid før tarmen er helbredt, og går du tilbage til at spise gluten, vil symptomerne før eller siden komme tilbage. Glutenintolerance er en livslang sygdom.

Har du fået konstateret glutenintolerance, bør du tale med en diætist. Sammen ser I på, hvordan man lettest kan udelukke gluten-protein i din kost. Da det ofte handler om en stor omstilling, er det vigtigt at have en åben dialog med diætisten om, hvad man har af bekymringer, spørgsmål og ønsker. ”Kan jeg spise pizza” eller ”hvad gør jeg når jeg er på restaurant” kan være spørgsmål, der dukker op og alle spørgsmål er relevante. 

At fjerne gluten-proteinet fra sin kost er nøglen til øget velbefindende, og hvis man er gluten-intolerant, er det vigtigt at følge de råd man får, om hvad det indebærer at leve med sygdommen. Er du forælder, er det nødvendigt at informere i daginstitutioner og skoler, familie og venner om, at dit barn har glutenintolerance.

En anden grund til at det er vigtigt at tale med en diætist er, at det kan være svært at spise både glutenfrit og næringsrigt på samme tid. Diætisten kan forklare, at det er vigtigt at spise frugt og grøntsager og anden fiberrig kost, for ikke at få B vitamin mangel. 

Vær konsekvent og hav det godt

De fleste klarer sig igennem hverdagen uden yderligere lægekontakt. Mange synes at det er en støtte at møde eller have kontakt med grupper, hvor der er andre der er gluten-intolerante. 

Man kan udveksle opskrifter, erfaringer og følge forskning og udbud af glutenfri mad. 

Da den egentlige behandling af sygdommen er ens eget ansvar, kan det være svært at forestille sig et helt liv uden gluten. Det er vigtigt at være konsekvent og være klar over, at det ikke er smart at snyde. Mange gange får man direkte symptomer ved at spise mad der indeholder gluten, og risikoen er at du får det ret dårligt. 

Det er bedre konsekvent at ekskludere gluten fra din mad og i stedet få det godt.