Alt om hudkræft

Alt om hudkræft

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Antallet af personer, der får konstateret hudkræft er steget i de senere år. Om dette er fordi vi bor sydpå i vinterhalvåret eller om det er fordi vi har ”glemt” risikoen ved at gå i solarium, er svært at sige. Hudkræft er i dag en af de mest almindelige kræftformer.

For mange er hudkræft tæt knyttet til malignt melanom, bedre kendt som modermærkekræft. Vi vil beskrive de mest almindelige former for hudkræft. Fordi hudkræft er meget almindeligt og i nogle tilfælde fatal, har det medvirket til at meget forskning i dag har fokus på netop dette område. I forbindelse med hudkræft kan man også selv lære hvordan man kan forebygge det, og lære at genkende tidlige symptomer.  

Årsager til hudkræft

Den hyppigste årsag til almen hudkræft er ultraviolet stråling, som kommer både fra solen og solarium. For meget naturligt sollys eller for mange besøg i solariet kan øge risikoen. Der er to typer risici som du udsætter dig selv for, når det kommer til UV-stråler: skaden der opstår, når du bliver solskoldet og skaden, som sker når du opholder dig i solen i lang tid. Forskellige typer af tumorer afhænger af forskellige årsager, nogle afhængig af hvor meget eksponering for solen du har haft, andre om du er blevet solskoldet og andre afhænger af, om du har været meget i solen (f.eks. mennesker, som har et job hvor de opholder sig udendørs det meste af dagen).  

De ultraviolette stråler skader cellernes arvemasse og igangsætter kræftforandringer i cellerne. Der er mennesker som er specielt sårbare overfor ultraviolette stråler. Børn og unge er sårbare, fordi deres hud endnu ikke er fuldt udviklet, personer som har været forbrændt og personer, som har lys hud, er alle ekstra følsomme over for de ultraviolette stråler.

Solen

Solen er muligvis den mest klassiske synder når vi taler om hudkræft, men der er også andre risikofaktorer som spiller ind. Arvelighed kan forårsage hudkræft og det er især for personer med lys hud, fregner eller personer med svækket immunforsvar. Mange der lider af modermærkekræft, har tidligere haft cancer i familien. 

De fleste af os har modermærker på huden, men nogen har flere end andre. Modermærker eller nævi, som de også kaldes, kan forårsage modermærkekræft. Dysplastiske nævi, betyder at have mange og/eller uregelmæssige modermærker og folk, som har denne type modermærker, har øget risiko for at få hudkræft. Det er meget vigtigt, at mennesker med mange større modermærker, er omhyggelige med at beskytte sig i solen og undgå solarium. 

Malignt melanom (modermærkekræft)

At et modermærke forandrer sig, er et af de mest almindelige symptomer på modermærkekræft. Ofte vil du selv eller et familiemedlem være i stand til at se, hvis et modermærke pludselig ændrer form eller farve, vokser, bløder eller klør. Ofte opdager folk det meget sent, hvis der er forandringer ved et modermærke. Det kan der være forskellige årsager til, måske er de bange eller måske sidder mærket et utilgængeligt sted (på ryggen, under foden) – i øvrigt er der gået rigtigt lang tid, hvis modermærket begynder at bløde. Det er altid en god idé at søge læge, hvis du er usikker på en forandring i huden. 

Som tidligere nævnt, er det ikke ualmindeligt at folk med mange modermærker får modermærkekræft. Hvis du ved at du har mange modermærker, bør du være opmærksom på om der sker forandringer med dem. Opdager du ændringer, bør du kontakte din læge og få undersøgt din hud. Som regel bliver modermærket fjernet kirurgisk og dette bliver derefter analyseret for at afgøre om det har været modermærkekræft. Man undersøger også de lymfeknuder, som er tættest på det berørte område, for at se om der er kræftceller i dem – man kigger efter tegn på, om sygdommen kan have spredt sig. 

Man kan behandle modermærkekræft på flere forskellige måder. Kirurgi er en måde, hvor man skærer hudforandringen som anses for skadelig, væk og man skærer altid en smule udenom for at være sikker på, at man har fået hele det berørte område med. Er der risiko for spredning eller at der er kræft i andre dele af kroppen, forsøger man også at fjerne disse kirurgisk. 

Strålebehandling anvendes til at ødelægge og dræbe kræftceller, men modermærkeceller bliver hurtigt immune over for stråling og derfor bruges denne metode sjældent til at behandle. Den kan dog bruges til at lindre symptomerne. Det samme gælder cytostatika, medicin som formodes at stoppe delingen af celler. Modermærkeceller opbygger hurtigt modstand over for denne type behandling, dog kan det stadig have en vis effekt. I de senere år er mange nye lægemidler blevet udforsket. Lægemidler der forbedrer immunsystemet under anvendelse af antistoffer, gør at immunforsvaret bliver mere effektiv mod kræftceller. Sommetider kan man få kvalme som bivirkning af kræftbehandlingen. 

Der findes nye behandlinger, men det er ikke alle der tilbydes disse, da hospitaler og myndigheder diskuterer sundhedsøkonomi (dvs. udgifter til behandling i sammenligning med, hvor stor sandsynlighed der er for, at denne medicin redder liv og lindrer lidelser). 80-85 % af dem, som får modermærkekræft helbredes og prognosen for denne kræfttype er forbedret. Det er vigtigt at opdage sygdommen tidligt, så vær opmærksom på hudforandringer og modermærker. 

Pladecellekræft

Pladecellekræft opstår på de områder af huden, der er mest udsat for solen. Det vokser først i det yderste hudlag, og spreder sig derefter dybere ind. Du kan genkende det som en rødmen eller en skallende plet og kan opstå overalt på huden, men er mest udbredt på ørerne, i ansigtet og på hænderne. Har du bemærket pludselige ændringer i din hud, så kontakt din læge hvis du er i tvivl om, hvad det kan være. 

Hvis denne kræfttype får lov til at vokse, så vokser den dybere og dybere ind i huden og danner til sidst en knude. Det kan være rødt, skællende og måske endda danne et sår. Såret vil have meget vanskeligt ved at hele. For at tjekke din hud, vil lægen foretage en biopsi, hvor der tages en prøve af huden og denne bliver sendt til analyse. 

Hvilken behandling der foretages af pladecellekræft, afhænger af hvilken form hudforandringen har taget. Ved almindelig variation, fjernes forandringen kirurgisk under lokalbedøvelse. En anden metode er kryokirurgi, hvor den udsatte hud fryses ned og dette slår cellerne ihjel. Denne type behandling udføres under lokalbedøvelse, og omkring 95 % af alle patienter med pladecellekræft helbredes ved operation. 

I nogle tilfælde omfatter behandlingen strålebehandling og/eller fotodynamisk terapi. Strålebehandling er koncentreret i én høj dosis eller i flere mindre doser, i mens fotodynamisk terapi involverer anvendelsen af en salve, som gør tumoren følsom over for lys, hvorefter lægerne med lys dræber tumorcellerne. 

Basalcellekræft

Basalcellekræft forekommer oftere hos mænd end hos kvinder og er også kendt under navnet basalcellekarcinom. Det er en godartet form for hudkræft og er relativt almindelig. Der er forskellige karakteristika, men et fælles kendetegn er en skinnende knude i huden, som har snoede blodkar. En anden type er et sår, der ikke heler. Der er også en type hvor huden bliver skællende og ru. Ved denne lidelse er det ofte huden i ansigtet der er angrebet. 

Ved basalcellekarcinom bruges samme type behandling, som der bruges for pladecellekræft.

Kirurgi

Kryokirurgi (frysekirurgi).

Hvilken type behandling der vælges afhænger af hvor hudforandringen er placeret, hvilken type behandling lægen foretrækker og hvad der er bedst for patienten. Når det kommer til basalcellekræft helbredes de fleste patienter, dog kan sygdommen vende tilbage et nyt sted, hvorefter patienten skal have behandling det nye sted. 

Diagnosen ”kræft”

En kræftdiagnose er ofte forbundet med traumer. Selv hvis du kun støder på en mildere form for basalcellekræft, kan den egentlige nyhed om, at du har en form for kræft, være rigtigt svær at acceptere. Blandt de milde former for hudkræft, kan du slippe med at få fjernet det angrebne område hud.

Modermærkekræft er dog en mere alvorlig sygdom og det er vigtigt at være omhyggelig med at undersøge sin krop for eventuelle ændringer i huden. Du skal især holde øje med din hud, hvis du har været meget i solen, hvis du nemt bliver solskoldet eller har mange modermærker. Ud af de mere end 50.000 mennesker, som hvert år modtager en kræftdiagnose, er det cirka 2.800 af dem der har modermærkekræft. 

Undgå risikofaktorer

Undgå de mest kendte risikofaktorer, såsom overdreven solbadning og solarium. Du kan lære mere om, hvordan du kan tage sol på en sikker måde og der er enkelte huskeregler:

  • Smør dig med solcreme med høj solfaktor.
  • Beskyt altid børn og unge, da deres hud endnu ikke er færdigudviklet.
  • Undgå solen, når den er stærkest (fra kl. 11 til 15).
  • Hvis du ikke er vant til solen, så vær kun i solen i kort tid ad gangen i begyndelsen.
  • Læs altid instruktioner og anbefalinger, når du besøger et solarium.

Forskningen i kræft og dens forskellige former, udvikles hele tiden. Antallet af hudkræftdiagnoser er stigende, og det kan for eksempel være på grund af at flere og flere rejser til varmere lande i vinterhalvåret. Hvis vi rejser sydpånår vi har vinter herhjemme, udsættes vores kroppe for pludseligt og stærkt sollys.

Det kan også være, at debatten omkring solbadning og solarium er aftaget. De samme råd og anbefalinger bliver ved med at være gældende. Med viden om forebyggende handlinger, viden om symptomer og viden om tilgængelige behandlinger, skabes bedre betingelser for at reducere antallet af tilfælde af hudkræft.