Lungekræft

Lungekræft

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer, der hvert år rammer et stort antal mennesker. Her kan du læse mere om lungekræft, dens årsager, behandling og forskning på området. 

Det har været det mest almindelige at personer der rammes af lungekræft var over 60 år, men stadig flere under 60 rammes i dag. Det hænger sammen med at rygning, som er den klart største årsag til lungekræft, stadig er samfundsmæssigt problem.

To hovedtyper - flere undergrupper 

Lungekræft har to hovedtyper, nemlig småcellet lungekræft og NSCLC. NSCLC tegner sig for ca. 85 % af alle kræfttilfælde og kan deles op i en række undergrupper.

Der er sket en ændring i hvordan man klassificerer lungekræft. Tidligere så man primært på mængden af kræftceller, men nu forsøger man at opdele i undergrupper ved at inddele i NA-mutationer og kromosomforandringer. Når man har bestemt en ny undergruppe, er det muligt at forske i den og skræddersy behandlingen til netop denne type lungekræft. Det giver bedre resultater med færre bivirkninger. Det er derfor vigtigt at teste tumorens DNA/RNA-profil, for at kunne give den mest effektive behandling.

For en af disse undergrupper, den såkaldte EGFR mutation, findes en målrettet behandlingsmetode. I dag er det muligt at foretage EGFR test på alle sygehuse, og de europæiske retningslinjer anbefaler at man tester alle, der har en "ikke-småcellet" lungekræft for EGFR mutation. Ca. 10 til 15 % af alle med en småcellet lungekræft testes positiv over for EGFR. Spørg din læge om du er blevet EGFR testet, hvis du har lungekræft.

Der er også en test for et andet kromosom, som hedder EML4-ALK, hvor mellem 3 og 5 % af alle med "ikke-småcellet" lungekræft testes positiv. For disse er der også fundet en behandling, der går under navnet AKL-hæmmer. 

Ikke-småcellet lungekræft opstår som regel i de store luftveje, småcellet lungekræft er uforudsigelig og kan vokse meget hurtigt og kan derfor hurtigere diagnosticeres. 

Årsager til lungekræft

Forskellige sygdomme kan have forskellige årsager - det kan f.eks. være miljømæssige faktorer eller det kan være genetisk betinget. Når vi taler om lungekræft, er det svært ikke at nævne rygning som den absolut væsentligste årsag til sygdommen. Andre årsager er asbest og radon. Udsætter man sig for flere af disse faktorer, stiger risikoen for at udvikle sygdommen. 

Rygning er årsagen til 95 % af alle tilfælde af lungekræft. At et stigende antal af unge igen er begyndt at ryge tyder på, at vi vil se en stigning i antal tilfælde af lungekræft. Det er også et tegn på at farerne ved rygning ikke er formidlet godt nok. At begynde at ryge kan også være en måde som de unge gør oprør på. Holder man op med at ryge er det ikke kun risikoen for lungekræft man reducerer, man forbedrer også sin generelle sundhedstilstand. At forebygge lungekræft handler således i høj grad om at få folk til at holde op med at ryge, og få dem der ikke ryger, til aldrig at begynde. 

Symptomer 

Hvis du pludseligt hoster rigtig meget og er ryger eller har været udsat for asbest og radon, skal du være klar over at det kan være tegn på lungekræft.

Både en tør hoste og at du hoster blod op, kan være tegn på lungekræft. Hvis du synes du hoster mere end du plejer, bør du kontakte din læge for at få foretaget en ordentlig undersøgelse. Som med så mange andre sygdomme er en tidlig diagnosticering og behandling vigtig for at forhindre sygdommen i at udvikle sig, og det øger dine chancer for helbredelse. Et af de store problemer med netop lungekræft er, at den opdages meget sent i forløbet og er derfor vanskelig at behandle.

Andre tegn på at du kan have lungekræft, er vejrtrækningsproblemer og smerter i brystet, hvis du har svært ved at gå op af trapper uden at blive meget forpustet, og/eller du får smerter i brystet, samt at du oplever mislyde i forbindelse med din vejrtrækning.

Dette kan være et tegn på lungekræft, og du bør gå til din læge for at blive undersøgt. En meget dårlig kondition kan også være tegn på andre livsstilssygdomme, som ikke er behandlede f.eks. astma, KOL eller en hjertesygdom. 

Det er vigtigt at være opmærksom på sit helbred. Det skaber god mulighed for at opdage, når noget er anderledes eller "unormalt". Og er du ryger og/eller er, eller har været udsat for asbest/radon, bør du være opmærksom og søge læge, når du opdager noget "unormalt". 

Behandling 

Hvis din læge har mistanke om at du har lungekræft, sendes du til en røntgenundersøgelse. Man kan normalt se om du lider af sygdommen på røntgenbillederne, og allerede her fastslå diagnosen med stor sikkerhed. Du kan endvidere blive CT scannet og undersøgt med PET(positron emission tomography) samt få kontrolleret din lungefunktion. 

Som nævnt opdeles lungekræft i to hovedtyper: småcellet og NSCLC, hvor den sidstnævnte er langt den mest almindelige. Omkring 10-15 % af patienter med NSCLC har en mutation i tumorcellerne, som kan betyde en hurtig spredning. Ved at blokere EGFR-genet (epidermal vækstfaktor receptor), kan man målrette behandlingen meget præcist. Den målrettede behandling er ikke alene mere effektiv, den betyder også at man ikke behøver bruge så mange forskellige medikamenter. Selve behandlingen tilrettelægges alt efter tumoren størrelse, dens udbredelse, type og det stadium sygdommen er i. 

En af de mest almindelige behandlingsmetoder er kirurgi, hvor tumoren eller tumorerne fjernes ved operative indgreb. Denne behandling er især effektiv, når sygdommen er opdaget relativt tidligt og ikke har spredt sig. Denne behandling kaldes lobectomy og indebærer at man kirurgisk fjerne den lungelap hvor tumoren er. Vokser der tumorer i mere end en lungelap, fjernes også disse.

En anden almindelig behandlingsform er strålebehandling, som enten benyttes alene eller i kombination med cystostatika, som er lægemidler til behandling af kræft. Ved cystostatikabehandling kan man så at sige "skrumpe" kræften og i bedste fald fjerne den helt.

Forskning har påvist at de lægemidler der forhindrer kræftmutation, er en meget effektiv måde at behandle på og forhindrer tumoren i at sprede sig. En forudsætning for at denne form for behandling er mulig, er at patienten har den helt specifikke mutation af lungekræft, som behandlingen er målrettet til, nemlig mutationen i EGFR-genet eller EML4-ALK fusionen. Det anbefales at den første behandling af lungekræft er den målrettede EGFR hæmmende terapi.

Jo flere forskellige metoder man har til at behandle kræft, jo større chancer er der for at man kan helbrede patienten. Når man kan bestemme hvilken slags kræft patienten har, får lægerne større mulighed for at behandle patienten med den medicin, der er virksom over for netop den type kræft. Behandling med EGFR mutation har vist sig effektiv til netop en type lungekræft, men patienter der ikke har denne type behandles mere effektivt med cystostatika. Ikke så sjældent bliver patienter dårlige af kræftbehandlingen. Ved at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, får man optimeret behandlingen og øger chancerne for helbredelse. Det er dog stadig vigtig at holde sig for øje at lungekræft har en dårlig overlevelsesprognose. De fleste rammes på et sent tidspunkt i livet, og når man har stillet den rigtige diagnose, kan kræften have spredt sig. 

Forskning om lungekræft 

Forskning i lungekræft har bl.a. betydet, at man har opdaget nye mutationer og udviklet lægemidler der helt specifikt virker på disse mutationer. 

En behandlingsform der forskes meget i, sigter på tumorer med en overrepræsentation af MET gen, hvor der foregår klinisk test af lægemidler til netop dette.

Patienter lever længere i dag end de gjorde tidligere, hvilket skyldes at vi er bedre og hurtigere til at stille en korrekt diagnose, at vi er bedre til at behandle sygdommen, og at der forskes meget inden for området. 

Rygning er stigmatiserende og i forbindelse med lungekræft meget alvorligt. Derfor er det vigtigt at arbejde med oplysning, så færre begynder at ryge og flere holder op. 

At leve med lungekræft

Som patient er man ikke alene. Kræftens bekæmpelse arbejder for at forbedre indsatsen i forbindelse med denne sygdom, og yder støtte og rådgivning uden at fokusere på "dårlig livsstil", og de yder rådgivning til både patient og pårørende. 

Kan du genkende nogle af de nævnte symptomer hos dig selv? Så vent ikke med at gå til lægen. Er du ramt af lungekræft så gør brug af Kræftens Bekæmpelse og udnyt deres viden for at få et bedre liv. Foreningen rådgiver både patienter og deres pårørende.