Cushings syndrom (Endogen hyperkortisolisme) Hvad er det?

Cushings syndrom (Endogen hyperkortisolisme) Hvad er det?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Cushings syndrom forårsages af et for højt indhold af kortisol i kroppen. Dette kan enten være som følge af en overbehandling med kortison, eller skyldes en tumor i eksempelvis binyrerne, som så overproducerer hormonet.

Cushings syndrom er sjælden, og rammer kun tre ud af en million personer hvert år. Cushings syndrom optræder i alle aldersgrupper, men den ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. Normalt udvikles sygdommen helt i løbet af to til fire år, og uden behandling fører den til en drastisk øget dødelighed af primært hjerte-kar-sygdomme.

Hvorfor får man Cushings syndrom?

Den mest almindelige årsag til Cushings syndrom er en langvarig brug af kortison. Cushings syndrom kan også forårsages af en hypofysetumor, som øger dannelsen af hormonet ACTH. Sådanne tumorer kan være både godartede og ondartede. Hypofysen er en kirtel der sidder inde i kraniet under hjernen. Såfremt sygdommen har hypofyserelaterede årsager, kaldes den i stedet for Cushings sygdom.

Symptomer på Cushings syndrom

Cushings syndrom er en sygdom med mange forskellige symptomer. Når indholdet af kortisol i kroppen er for højt, ophober fedtet sig i ansigtet, og man får det der kaldes et "måneansigt". Ansigtet får en rund form og bliver let rødligt. Fedtet kan også samle sig i nakken og på maven, mens arme og ben forbliver slanke. Andre symptomer omfatter tynd hud, nedsat muskelstyrke, højt blodtryk, udebleven menstruation hos kvinder, og at man nemt får blå mærker. Øget tørst og store urinmængder forekommer også, og kan da være et tegn på, at man tilmed har udviklet diabetes.

Diagnosticering

Når der er mistanke om at en person lider af Cushings syndrom, tages et antal urinprøver for at måle kortisolindholdet. Personen indtager også en stærk kortisontablet for at se, om det er muligt at mindske kroppens kortisolindhold. Hvis alt er som det skal være, vil kortisolindholdet være lavt efter nogle timer, men hos personen der har Cushings syndrom, er indholdet så godt som uforandret. Der foretages også adskillige røntgenundersøgelser af hypofysen, binyrerne og af og til også lungerne.

Behandling

Hvis sygdommen skyldes fejlagtig kortisonmedicinering, forsøger man i første omgang at mindske indtagelsen. I visse tilfælde er dette vanskeligt, eftersom kortisonbehandling kan være nødvendig for at behandle en eksisterende sygdom, men i videst muligt omfang erstattes kortisonet med andre lægemidler. Hvis sygdommen i stedet skyldes en tumor, er behandlingen en anden. Så snart det er fastslået, hvor tumoren sidder, bliver langt de fleste opereret bort. Operationen kan suppleres med strålebehandling og med kirurgisk behandling. Mens man venter på at blive opereret, anvendes ofte lægemidlet ketaconazol. Dette gøres for at sænke kortisolniveauet, og forberede patienten på den kommende operation. De fleste med sygdommen bliver helbredt af operationen, men der kan gå mange år før symptomerne forsvinder.

Yderligere information om Cushings syndrom

Hvis man oplever et eller flere af symptomerne for Cushings syndrom, skal man straks opsøge sin læge. Risikoen for at man rent faktisk har Cushings syndrom, er meget lav i og med at sygdommen er så sjælden, men det er altid godt at konsultere en læge. Sygdommen er meget belastende for kroppen, og hvis den ikke behandles kan den være dødelig.