En god nats søvn - sådan gør du, 7 gode råd

En god nats søvn - sådan gør du, 7 gode råd

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

En god døgnrytme er enormt vigtig for os mennesker, men mange har svært ved at få nok søvn om natten. Søvn er vigtigt sundhedsmæssigt og for at have det godt. Her er nogle tips til en bedre nattesøvn. 

I de lyse sommernætter har vi tendens til at gå i seng senere og sove mindre. Det kan være for at nyde de lange sommeraftner, fordi man er på ferie eller har fri. 

Når dagligdagen vender tilbage, har vi brug for søvn og derfor er det ekstra vigtigt at sove om natten og "genoplade batterierne" til den næste dag. 

Stå op en halv time tidligere

Et godt råd til at lette overgangen til din "nye" døgnrytme, er at stå op en halv time tidligere end normalt. I den første uge efter ferien er det en god måde at sørge for, at man ganske enkelt er mere træt om aftenen. 

Der er ingen grund til at gå tidligere i seng og risikere at ligge vågen, men hvis du er stået tidligere op, kan det gøre dig mere træt om aftenen helt naturligt. 

Hjernen slapper af

Når du sover, slapper din hjerne af og tager hånd om sig selv og din krop. Derfor er det vigtigt at få sin nattesøvn. I øvrigt kan hjernen ved søvnmangel miste kontrol hvilket kan lede til, at man føler sig svag og ekstra følelsesladet. 

For at kroppen kan være helt udhvilet og rekreere sig, har man i 20'erne brug for omkring 8,5 timers søvn, mens man i 50'erne kun behøver 6,5 timers søvn. 

Tips til bedre nætter

De mest almindelige årsager til søvnløshed er stress, for eksempel i forbindelse med arbejde eller studier. 

I de seneste år er andre grunde til søvnløshed opstået, så som brug af mobiltelefoner, sociale medier og muligheden for at se tv-serier og film på computeren, som tages med i sengen. Hos ældre er det almindeligt at sygdom forværrer nattesøvn. 

Syv soveråd

Gennem studier af søvnmønstrer, har man fundet nogle gode råd til at undgå søvnløse nætter.

  1. Sørg for at der er mørkt, stille og køligt på soveværelset. Den perfekte temperatur er 14-18 grader. 
  2. Lig i en god og behagelig seng.
  3. Undgå kaffe, te, sodavand, energidrikke, og alkohol i mindst 6 timer optil sengetid.
  4. Spis rigeligt. Sult påvirker søvnen.
  5. Giv dig selv tid til at køle ned, og være afslappet inden du går i seng.
  6. Gå ikke i seng hvis du ikke er søvnig. Lav i stedet noget andet indtil du bliver søvnig. 
  7. Hav rutiner som du udfører op til sengetid.