5 almindelige spørgsmål om søvn, søvnbehov, søvnløshed og døgnrytme

5 almindelige spørgsmål om søvn, søvnbehov, søvnløshed og døgnrytme

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Søvnbesvær er et meget almindeligt problem. Her er 5 almindelige spørgsmål og svar om emnet. 

Hvorfor sover jeg dårligt i perioder? 

Hvorfor kan man i lange perioder sove skønt, og så kan man lige pludselig ikke lukke et øje? Hvorfor sover nogle mennesker dårligere om sommeren? Sådanne problemer oplever mange, men det er svært at give et generelt svar. Det er helt normalt, at søvnen finder én let i nogle perioder og ikke i andre. Nogle gange lykkes det at finde en forklaring, der giver mening, nogle gange ikke. Det kan have at gøre med lyse nætter, som påvirker kroppen og andre funktioner, arbejdsrelateret stress, familiekonflikter, sygdom i familien eller knas i parforholdet. Eller øget alkoholindtag, fx ved sommerens mange fester eller i december-julefrokostperioden, som begge også er perioder, hvor døgnrytmen forstyrres af de mange begivenheder. Måske kommer man til at ligge og stresse i sengen og tænke “sov nu, sov nu, sov nu!”, hvilket heller ikke har en afslappende effekt. 

Der er mange faktorer, der kan spille ind ved forringet søvnkvalitet, eller give decideret søvnløshed. Ved at indhente viden om, hvordan krop, adfærd og tanker påvirker hinanden, kan man genfinde den gode søvn. 

Alle mennesker har dårlige nætter i kortere og længere perioder, og det gælder her om at: 

  1. Undlade at lade stress, sorg eller andre forhold være forstyrrende. 
  2. Styre sine tanker, så man ikke ender i en ond spiral, hvor man får stress af ikke at kunne sove. 
  3. Kunne kompensere i de stressede perioder ved at opretholde god søvnadfærd og sovevaner trods stress-tilstanden. 
  4. Eventuelt søge hjælp hos en søvn-terapeut, hvis besværet udvikler sig til egentlig søvnløshed med dårlig trivsel til følge. 

Hvorfor er søvn nødvendig? 

Udtrykket “ Sove, det kan jeg gøre, når jeg bliver gammel” bygger på en frustration over, at vi mennesker bør bruge en tredjedel af vores liv i en passiv tilstand, uden at opleve noget som helst. 

Forskerne ved ikke hvorfor vi sover, men det står klart at vi ikke kan klare os uden søvn. Det er en biologisk styret mekanisme, som er livsnødvendig. Biologien spiller sammen med psykologiske og miljømæssige faktorer, som er dem der kommer i spil, når vi ikke kan falde i søvn, selvom kroppen helt tydeligt har behov for det. Den biologiske mekanisme udgøres af to ting: vores biologiske ur, og kroppens stræben efter ligevægt mellem, på den ene side energiforbrænding i vågen/aktiv tilstand, og energilagring i hviletilstand. 

Det biologiske ur 

Man ved kun ganske lidt om de faktorer, der styrer balancen mellem sovende og vågen tilstand. Meget tyder på, at der i hjernen findes et biologisk ur, der justeres efter dagslys og en cyklus på ca. 24 timer. Vaner og miljøfaktorer påvirker dog dette biologiske ur. 

Balancen mellem at være vågen og sove. 

Den anden biologiske mekanisme handler om balance mellem aktivitet og hvile. Vi kan ikke klare at være vågne og forbrænde energi hele døgnet, for vores biologiske system har brug for hvile - og omvendt. 

Søvnstadier og deres funktion: 

Man skelner imellem 5 stadier: De lette søvnstadier 1+2, den dybe søvn i stadie 3+4 og drømmesøvn (REM-søvn) i stadie 5. Vi har behov for alle 5 stadier. Den dybe søvn har en nulstillende effekt på kroppens funktioner, og drømmesøvnen menes at være relateret til psykologiske (fx bearbejdning af følelser) og kognitive (fx at huske) funktioner. 

Hvorfor snorker nogle? 

Det er ret almindeligt at snorke - hver 5. person snorker regelmæssigt, flere mænd end kvinder, og flere ældre end yngre. Snorkelyden skabes ved at ganesejlet vibrerer mod svælgets bagvæg, et problem, der forværres med overvægt, alkohol og visse former for medicin, samt at sove på ryggen. 

At snorke er ikke en sygdom som sådan, og det er ikke farligt - men det irriterer ofte sengepartneren. Hvis det larmer meget, kan det skabe store problemer og påvirke søvnen for begge parter. Voldsom snorken kan også være et tegn på den mere alvorlige sygdom, obstruktiv søvnapnø, der kan angribe både mænd og kvinder. Søvnapnø giver afbrudt åndedræt mens man sover, og hvis det ikke behandles, skader det halsvævet. Ved mistanke om denne sygdom, skal man søge læge. 

Hvor meget søvn har man behov for? 

Søvnbehovet styres af kroppen, og det forandrer sig med alderen. Spædbørn har behov for 16-18 timer i døgnet, unge omkring 7-8 timer og ældre ca. 6 timer. Mellem 6-9 timer i døgnet er normalt, men der findes dog undtagelser. 

Den bedste indikation på om vi sover nok, er om vi føler os udhvilede når vi står op. Det er dog helt normalt, at voksne ikke udfylder deres søvnbehov, hvilket kan have forskellige årsager. Alt fra samfundets indretning, stress og tvillingefødsler kan betyde, at voksne mennesker ikke sover nok, men når vi har et godt, kan vi sagtens klare perioder med mindre søvn. Det kan indhentes, hvis der ikke opbygges et så stort søvnunderskud at trivslen påvirkes, eller at søvnmanglen glider over i søvnløshed, dvs. ufrivillig manglende evne til at sove. Søvnløshed kan både være en accepteret tilstand, man fungerer i, og et alvorligt behandlingskrævende problem. 

Er man bekymret for sin evne til at sove, bør man søge hjælp hos lægen. 

Hvorfor kan man føle sig træt om eftermiddagen? 

Nogle oplever at have lyst til at slumre hen i en lænestol sidst på eftermiddagen, men slet ikke være trætte ved sengetid. Dette er svært at forklare. Træthedsfølelse viser sig at være tæt forbundet med kropstemperatur og hormonniveauer på kompliceret vis, og det er sandsynligvis her forklaringen på eftermiddags-træthed ligger. Oplever man stærk træthed efter en arbejdsdag, så er afslapning naturligt - denne afslapning kan føre til, at man ikke er helt så træt ved sengetid. 

En løsning for nogle er at tage en såkaldt “powernap” - en kort lur på max. 20 min. Hvis man har let ved at udvikle problemer med at sove, kan dette dog være en vanskelig metode, da det måske kan gøre det svært at sove om aftenen. Hvis man sover længere end 20 min, risikerer man at skulle vågne i det dybe søvnstadie, hvilket er ubehageligt, og man risikerer også at have svært ved at sove senere. 

For at mindske eftermiddagstræthed generelt, skal man forsøge at mindske stress i løbet af dagen, motionere regelmæssigt og forsøge at fastholde en regelmæssig døgnrytme.