Indtast dit søgeord

I dag findes der ikke et godkendt middel mod fibromyalgi.

I dag findes der ikke et godkendt middel mod fibromyalgi.

Tema fibromyalgi del 1 – en hård smertesygdom. Diagnose og behandling.

Reklame:

I 1800-tallet begyndte man at blive opmærksom på symptomer på fibromyalgi. I dag ved forskerne, at de vigtigste symptomer på sygdommen er træthed og kronisk smerte, formentlig forårsaget af overbelastningstilstande i visse dele af hjernen.

Fibromyalgi kan angribe kvinder såvel som mænd, og forekommer fra tidlig barndom til alderdom. 

Ny teori om syndromet fibromyalgi

Tidligere mente man, at fibromyalgi var i familie med gigt, da symptomerne ofte ligner hinanden med ømhed i kroppen. Senere har flere forskere tilsluttet sig teorien om, at syndromet handler om en neurologisk forstyrrelse, som påvirker det centrale nervesystem og overbelaster det. 

Selvom man har ondt i muskler, led og organer, er årsagen til smerten ikke at finde der hvor den mærkes, men i det kommunikationscenter, der definerer og giver smerte-informationerne videre; nemlig hjernen. 

Hjernen modtager og afsender hele tiden signaler fra og til kroppen i et fintfølende system. Signalerne er naturlige og passerer et bestemt antal filtre på vejen. Hvis man er skabt med ekstra følsomme filtre, kan det ske, at de bliver overbelastede. Dette fører til, at de ikke længere fungerer, som de skal. 

Hjernens celler

I hjernen findes mange forskellige slags celler. En type kaldes støtteceller (gliaceller), og deres job er bl.a. at støtte nervecellerne, ved at holde nervesignalerne rene og klare. Når signalerne transmitteres mellem kroppens celler, frigøres nogle transmissionssubstanser, som gliacellerne skal transportere væk. Der kan ske det, at gliacellerne ophører med at kunne rense kommunikationsfiltrene for substansen, nervesignalerne bliver derved uklare, og hjernen kommer på overarbejde for at kunne tyde signalerne. Den overbelastes, og det antages at også andre dele af hjernen forstyrres i denne proces, fx. søvncenteret og andre automatiske kropsfunktioner. Dermed oplever man symptomer på ubalance, ubehag, feber og træthed, og selve smerteoplevelsen forstærkes. 

En vanskelig diagnose at stille

Der findes endnu ingen måde at stille diagnosen fibromyalgi på via medicinske prøver. I dag stilles diagnosen ud fra et spørgeskema, hvor patienten skal opfylde et vist antal kriterier, før diagnosen kan stilles. De vigtigste kriterier er minimum 3 måneders generel smerte i både over- og underkrop samt i højre og venstre side, inklusive såkaldt aksial smerte (smerter i ryggens knogler). 

For at lægen kan få klarhed over hvor det gør ondt, trykker han/hun let på 18 specifikke punkter (“tender points”) for at lokalisere smerterne. Det skal gøre rigtig ondt, mere end blot ømhed. Spreder smerten sig over et større område, kaldes disse “trigger points”. Denne smertevurdering indgår som en vigtig del af diagnosticeringen og den senere registrering af, om patienten får det bedre eller værre, med flere “tender points” og “trigger points” til følge. 

Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 2 % af den danske befolkning lider af fibromyalgi, men der findes ikke et samlet officielt register. Fibromyalgipatienter lider ofte også af andre syndromer, fx kronisk træthedssyndrom. Alle former for belastning af hjernens kapacitet til at bearbejde kroppens signaler, kan udløse tilstanden. Fibromyalgi dukker derfor ofte op efter en periode med langvarig smerte eller psykisk belastning (traumer, krise og/eller stress af forskellig art).

Fibromyalgi rammer begge køn, dog flest kvinder

Det er fortrinsvist kvinder, der rammes af sygdommen, og typisk folk der udsættes for, eller udsætter sig selv for, meget store forventninger og belastninger. Fysisk såvel som psykisk pres udgør en risiko. Overbelastning til trods kæmper disse mennesker videre, indtil deres krop gradvist siger fra, og de udvikler fibromyalgi. Dette sker oftest over en længere periode. Hos mennesker med en opofrende personlighed kan sygdommen udløses, hvis de udsættes for vedvarende stress og samtidig har arveligt betinget følsomhed i hjernens filtre. Derfor kan også belastede børn med denne arvelige tilstand udvikle sygdommen. 

Medicinsk og alternativ behandling

I dag findes der ingen kur mod fibromyalgi. Hos nogle kan afslapning og fysisk træning, forenet med kognitiv adfærdsterapi, alternative behandlinger og kombinationsmedicin hjælpe patienterne til øgget livskvalitet. 

Fibromyalgipatienter kan inddeles efter graden af deres lidelse, og medicinen kan inddeles i 4 grupper. For patienter med mild fibromyalgi kan man anvende Tramadol, et mildt lægemiddel. I gruppe 2 findes den angstdæmpende nervemedicin Lyrica og Neurontin, som primært anvendes på epilepsipatienter. Gruppe 3 indeholder anti-depressiverne Cymbalta og Efexor. De stimulerer og forhøjer mængden af serotonin og noradrenalin, som kan øge signalkapaciteten i hjernen. Medicinen kurerer ikke, men blokerer eller stimulerer visse dele af hjernen, så der opnås smertelindring. Den sidste gruppe af lægemidler er forskellige morfinpræparater. 

Morfin anvendes kun, når alt andet er forsøgt, og bør kun tages midlertidigt. 

Sommetider oplever fibromyalgipatienter en lindring ved akupunktur. 

Traditionel kinesisk akupunktur

Et akupunktur-forløb til behandling af fibromyalgi, kan fx starte med to ugentlige behandlinger i en måned. Herefter bør patienter have mærket en forbedring på almentilstanden og smerternes antal og intensitet. Der kan anvendes forskellige akupunktur-teknikker, og særligt skånsomme og tynde nåle anbefales af mange, da fibromyalgipatienter netop er en særligt følsom patientgruppe. 

Inden for traditionel kinesisk medicin opstår smerter, når “flowet” i kroppen forhindres. Lægen sætter derfor nåle i forskellige steder af kroppen for at eliminere forstoppelsen, så energien atter kan cirkulere frit. Så lindres smerten, og patienten helbredes. 

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: