Snorken er ikke altid generende. Det piber måske lidt omkring næsen, eller man kan ”småsnorke”, hvis man ligger i en bestemt stilling. For rigtig mange er snorken dog et stort problem, der endda kan skyldes helbredsmæssige faktorer og medføre store gener.
Hvad betyder det egentlig at snorke?
Snorken opstår i næse eller hals. Som regel sidder problemet i halsen og kan medføre, at man har svært ved at få luft gennem svælget. Hvis luftgennemstrømningen bliver hurtig, kan bløddelene (for eksempel den bløde gane) begynde at vibrere, og så snorker man.
Både mænd og kvinder snorker, og i dag kan man få hjælpemidler, der er mere effektive end blot at holde en pude for ørerne.
Hvorfor snorker man?
Op mod halvdelen af alle voksne i Sverige snorker, og det er trods alt mest almindeligt hos mænd. Man kan dog se, at andelen af kvinder, der snorker, stiger efter klimakteriet. Hvad kan det skyldes?
Almindelige årsager til snorken
- Stress og/eller træthed
- Alkohol og/eller rygning
- Dyb søvn og/eller for lidt søvn
- Smalt svælg og/eller store næsemuslinger
- Brug af afslappende medicin og/eller smertestillende midler
- Store mandler og/eller polypper (hos børn)
- Overbid eller lille underkæbe
Det findes to slags snorken, social og sygelig – social snorken anses ikke for at være direkte farligt, mens sygelig snorken bør undersøges nærmere. Nogle af årsagerne til snorken er livsstilsbaserede, og så kan det handle om at få hjælp til at ændre livsstil i kombination med forskellige hjælpemidler og behandlinger.
Hvilken slags snorken er min?
Føler du dig pludselig træt om morgenen og i løbet af dagen? Du har måske svært ved at koncentrere dig? Det kan skyldes noget, der kaldes for søvnapnø, som kan opdages i forbindelse med, at man snorker. Hvis du lider af søvnapnø, siger man, at det er sygelig snorken, og så bør du få det kontrolleret hos din læge.
Søvnapnø indebærer, at du holder op med at trække vejret – kroppen går i nødtilstand, når du pludselig rammes af iltmangel. Tilstanden kan på langt sigt føre til både forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom. Der findes også en type, der kaldes for central apnø. Der mærker hjernen ikke, at man rammes af iltmangel. Det skyldes skader i nervebanerne eller hjernen. Børn, der snorker, kan sommetider blive hjulpet ved at få fjernet mandlerne.
Social snorken medfører ikke nogen direkte fare, men kan være besværligt for dig selv og dine omgivelser. Begge typer snorken påvirker os i dagligdagen – både personligt og socialt. Livet med en snorker er ofte mindst lige så belastende som at være snorker. Her er det vigtigt med dialog og at være åben over for hinanden og have forståelse for, at søvnen er en vigtig del af vores velbefindende.
Hvis man er træt, er man ofte mindre produktiv, koncentreret og social – og det har ingen gavn af. Så er det heldigt, at snorken kan behandles på forskellige måder!
Behandl min snorken – læge Bertil Dahlgren giver gode råd
Læge Bertil Dahlgren, specialist i medicinsk rehabilitering og arbejdsmedicin, har erfaring med patienter, som er ramt af snorken.
– Snorken er et fænomen og egentlig ikke nogen sygdom, men ofte kan det indvirke negativt på helbred, kræfter og energi. Mit medicinske speciale er rehabilitering, og her gælder det ikke mindst om at få kræfter og energi tilbage. Jeg tager altid spørgsmål om træthed og søvn op i mine konsultationer med patienterne. Det er noget, jeg har brugt i mange år, men mere systematisk i den senere del af min karriere.
Bertil Dahlgren mener, at der har været en stigning i forekomsten af social snorken, og det er der flere grunde til.
– Fænomenet snorken er steget, og det skyldes blandt andet øget kropsvægt og BMI i befolkningen. Andre faktorer kan være et større alkoholforbrug om aftenen samt tørrere luft indendørs med øget forekomst af allergiske tilstande. Desuden har den øgede viden om, at der er hjælp at få, forhåbentlig bidraget til, at flere søger hjælp.
Bideskinner har været brugt i mange år, fortæller Bertil Dahlgren, og i starten mod tandpres, men også til behandling af snorken.
– Tandlægerne var tidligt ude med individuelt tilpassede snorkeskinner, og efter en undersøgelse i et søvnlaboratorium kan et af tiltagene blive, at man anbefaler en skinne. Skinnen virker på den måde, at underkæben skydes fremefter. Svælgvæggen følger med, og det fører til bedre luftstrømning i svælget.
Det kan være en fordel at kombinere snorkeskinner med spray, konstateret Bertil Dahlgren.
– Sprayen har en anden virkningsmekanisme, fordi den kan forbedre slimhindens funktion og mindske hævelser i svælgets slimhinde. Hvis man ikke opnår fuld effekt af enten spray eller snorkeskinne, skal man huske, at man kan få en synergetisk (samvirkende) effekt, hvis man kombinerer metoderne.
Hjælp til snorken
Problemerne med snorken og søvnmangel får mere og mere opmærksomhed, og i dag findes der en række forskellige effektive hjælpemidler – ud over som nævnt snorkeskinne og spray – til dig, der gerne vil holde op med at snorke.
Det er vigtigt at vælge det rigtige hjælpemiddel mod de gener, man har. Hvis man for eksempel mest lider af oral snorken, hjælper en næsespray ikke, og omvendt. Find ud af, hvilken type snorken du lider af, så kan du nemmere vælge det rigtige hjælpemiddel
- Halsspray bruges, for at de bløddele i ganen, der udløser snorken, skal blive strammere og ikke forårsage snorken. En spray, der ikke griser eller føles ubehagelig, er god, når man skal i seng.
- Næsespray kan hjælpe på snorken, der skyldes, at man er stoppet i næsen.
- En bideskinne er med til at udvide pladsen i luftvejene ved at rykke underkæben fremefter. Det er set i forskellige studier, at bideskinnen er et effektivt hjælpemiddel til at standse snorken.
- Næseudvidere virker ved at udvide næseborene og på den måde lette vejrtrækningen for den, der snorker. De bruges også af idrætsudøvere til at lette vejrtrækningen gennem næsen.
- En CPAP-maske er en type maske, der fortrinsvis bruges i forbindelse med søvnapnø.
Tag din søvn alvorligt!
Snorken kan i længden blive et stort problem for samfundet. At være træt og udmattet er ikke noget, der fremmer hverken befolkningssundheden eller produktiviteten i samfundet.
Desuden kan snorken skyldes andre helbredsmæssige problemer, og det er derfor vigtigt at tage sin søvn alvorligt – det gælder også, hvis man snorker. Bertil Dahlgren slutter af med et par tanker:
– Jeg mener, at man bør overveje at søge læge. Det kan være, man har fået forhøjet blodtryk, eller at der er faktorer, man ikke kan ændre på med en skinne. Der er ofte ventetid til at komme i søvnlaboratorium eller til øre-næse-hals-specialist, og i ventetiden er det en god idé at prøve med en skinne og/eller en spray. Husk, at der findes skadelige former for snorken – dem, hvor man holder pause i vejrtrækningen, mens man sover. Så er det måske ikke nok med en skinne, og der skal andre metoder til.
10 gode råd til dig, der snorker
Snorken kan altså både være farligt og forholdsvis harmløst, men alligevel irriterende. Hvad kan du så selv gøre for at undgå at snorke?
- Undgå at sove på ryggen. Hvis du gør det, risikerer du at lukke for luftvejene.
- Hvis du er overvægtig, så forsøg at tabe dig – overvægt er en almindelig årsag til snorken.
- Hold op med at ryge – gør dig selv en tjeneste og hold med at ryge. Rygning får slimhinderne til at hæve op og bidrager til, at du snorker.
- Drik mindre alkohol – alkohol gør, at musklerne i svælget slapper af, og dermed øges risikoen for, at du snorker.
- Registrer din søvn – har du ofte søvnproblemer? Er man ikke udhvilet, kan det også medføre snorken.
- Afprøv de forskellige hjælpemidler til at holde op med at snorke – snorkeskinne, hals- eller næsespray, maske osv.
- Start en dialog, hvis du har en partner – han/hun lider sandsynligvis meget på grund af din snorken.
- Tal med lægen, hvis du føler, at dine gener er så alvorlige.
- Tal med lægen, hvis du tager medicin, som du mistænker for at være skyld i din snorken.
- Tag din søvn alvorligt – det er ikke godt for dit helbred generelt, at du har problemer med at sove, snorker og i værste fald rammes af søvnapnø. Du fortjener en god nats søvn!
