Hepatitis C, smitte, symptomer, diagnose, behandling

Hepatitis C, smitte, symptomer, diagnose, behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hepatitis C er en virus, der smitter gennem blodet. Hvis man rammes af sygdommen, risikerer man at udvikle gulsot, skrumpelever og levercancer. Med nye lægemidler er mulighederne for at helbrede denne kroniske sygdom øget betydeligt. Derfor kan det være vigtigt for patienter, igen at søge læge for at diskutere en egnet behandling.

Der findes flere typer af hepatitis, hvor de mest almindelige er hepatitis A, hepatitis B og hepatitis C. Denne artikel handler om hepatitis C. 

Hepatitis C – en blodsmitte

Hepatitis C forårsages af en virus, HCV, og er en blodsmitte. Dette betyder at hepatitis C smitter, når blod kommer i kontakt med blod. Virusset forårsager leverbetændelse og bevirker, at leveren ikke kan rense affaldsstoffer bort eller danne vigtige stoffer. Nedsat leverfunktion kan eksempelvis give blå mærker eller næseblod, samt væskeansamling i maven og åreknuder i spiserøret. 

Smitteveje ved hepatitis C

  • Kanyler – at stikke sig på en sprøjte, eller at dele sprøjte, er den mest almindelige årsag til, at man smittes. Dette gør narkomaner meget udsatte.
  • Tatoveringer – urene tatoveringsnåle kan sprede smitten, så vær opmærksom på, at tatovøren bruger en ny steril nål, hvis du skal tatoveres.
  • Samleje – risikoen for at blive smittet seksuelt er meget lille. Risikoen øges hvis du er eller bliver smittet med andre kønssygdomme samtidig.
  • Nogle gange smittes personalet på sygehusene, hvis de kommer i kontakt med blod fra en smittet person.  

Det skete før i tiden at smitten blev overført ved blodtransfusioner, men siden 1992 er alt blod der anvendes i sygehusvæsenet, testet før det bliver brugt for at undgå denne smittevej.

Symptomer ved hepatitis C

Sygdommen kan inddeles i kronisk og akut hepatitis C. Den første infektion kaldes akut, og hvis det ikke går over efter 6 måneder, kaldes det kronisk. 

En person der smittes kan opleve en eller flere af disse symptomer:

  • Gullig hud.
  • Gullig i det hvide i øjnene.
  • Træthed.
  • Ildebefindende.

Disse symptomer varer ofte i nogle uger. For dem der rammes af kronisk hepatitis C, kan trætheden vare ved, selvom dette er usædvanligt. Ofte mærkes der slet ingen symptomer. Dette kan betyde, at akut hepatitis C kan forekomme uden at du lægger mærke til det, og kan helbredes af sig selv. Cirka 75 procent af de der rammes af akut hepatitis C, udvikler kronisk hepatitis C. 

Symptomer ved gulsot

En ud af ti der smittes med hepatitis C, udvikler også gulsot. Da går man normalt gennem tre faser; først føles det som om man har fået influenza med hovedpine, feber, træthed og ondt i kroppen. Den første periode varer ca. en uge. Feberen går over efter fire-fem dage. Ved næste fase mister man appetitten og kaster ind imellem op. Denne fase kan stå på i alt fra nogle døgn og op til en uge.

I den sidste fase bliver huden og det hvide i øjnene gullig. Urinen bliver mørk og afføringen lys. De tidlige symptomer, undtagen trætheden, forsvinder samtidig med at den gule farve øges. Den gule farve forsvinder oftest på et par uger, men man føler sig træt i flere måneder derefter.

Diagnose ved hepatitis C

Fra en person smittes og til symptomerne bryder ud, kan der gå fire til otte uger og nogle gange op til et halvt år. 

Diagnosen stilles ved en blodprøve, hvor lægen kan se om der er hepatitis C virus eller antistoffer i blodet. Hvis prøven viser at man er blevet smittet, tages der flere prøver for at se om virusset stadig findes og stadig er smitsomt. Prøven viser samtidig om man har fået skader på leveren, og om man behøver behandling. 

Behandling ved kronisk hepatitis C

Hos nogle patienter forsvinder infektionen af sig selv uden behandling, men hos størstedelen bliver sygdommen kronisk med risiko for skrumpelever og leverkræft.

Personer med kronisk hepatitis C kan tage kontakt med lægen for at diskutere egnet behandling.

Forebyggelse af hepatitis C-smitte

Ifølge smitteberedskabet er hepatitis C en alment farligt sygdom og skal anmeldes. Lægen der opdager virusset, skal rapportere det til smitteberedskabet og til Statens Serum Institut. Smitteberedskabet tager nogle forholdsregler der skal begrænse smitten:

Hvis nogen kommer i kontakt med en smittet persons blod, skal denne fortælle at det er smittet. Han eller hun skal så kontakte en lægecentral for at få råd. Der er måske nødvendigt med en blodprøve, for at påvise om man er smittet.

  • Man bør ikke dele barbergrej eller tandbørste med andre.
  • Hvis man indtager narkotika med nåle, skal man ikke dele sprøjte med andre. Man skal ikke bruge den samme kop til at blande og ikke lade andre komme i nærheden af sit sprøjtegrej.
  • Man bør ikke tatovere sig, få lavet piercinger eller andet, der gør at man bløder. Hvis man alligevel gør det, skal man fortælle at man har hepatitis C.
  • Man må ikke donere blod eller sperm, organer eller væv til transplantation.
  • Man skal sørge for at dække selv små sår og rifter med plaster eller forbinding. Hvis nogen hjælper med dette, skal vedkommende anvende handsker.
  • Man har oplysningspligt når man søger læge eller tandlæge.

Påbegynd behandling i tide

Det er vigtigt at tage kontakt til en læge, hvis du har mistanke om at du er blevet smittet. Eller hvis du har en seksualpartner, der fortæller at han eller hun er smittet. Så kan behandlingen påbegyndes i tide, og man undgår følgesygdomme som gulsot, skrumpelever og levercancer.