Vacciner og profylakse på udlandsrejsen, malaria, hepatitis, gul feber, tyfus, kolera, japansk hjernebetændelse, rabies

Vacciner og profylakse på udlandsrejsen, malaria, hepatitis, gul feber, tyfus, kolera, japansk hjernebetændelse, rabies

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Badeturist med en paraplydrink i hånden, eller med en rygsæk på i junglen? Der er stor forskel på vaccinations-behovet, selv når vi rejser til det samme land.

Vaccinen beskytter os kun mod et lille antal sygdomme, det er det godt at huske på, siger lægen Bo Claesson. Med sig hjem fra både ferier og forretningsrejser, har folk ofte fået mavesygdomme. Våbnet imod disse er derfor først og fremmest sund fornuft. At undgå mayonnaise og is, have et godt myggenet, klæde sig ordentligt på og bruge myggeafskrækkende midler, er lige så vigtigt som vaccinen. 

Friskstegt mad fra gadekøkkenet kan til tider være en bedre løsning end kolde retter, som har stået for længe i luksushotellets buffet, fortsætter han. Ud over maveproblemer er der et lille antal sygdomme, som man bør vaccineres imod, hvis man rejser til kontinenter som Afrika, Asien og Sydamerika. De fleste af disse sygdomme forekommer kun uden for Skandinavien.

Hvordan man rejser, og hvad der skal gøres på rejsen, er lige så vigtigt som hvortil, man rejser, siger Bo Claesson. De risici, der er for en Phuket-rejsende, som tilbringer al sin tid på stranden, er væsentligt anderledes end de risici, der er for en backpacker, som opholder sig og overnatter i skoven. Dette vil afgøre, hvilke vacciner der er nødvendige. Uanset typen af rejse i et tropisk eller subtropisk klima, er det vigtigt at informere sundhedspersonalet, hvis du får feber 3-6 måneder efter hjemkomsten, dette gælder især for malaria. Alle bør have korrekt beskyttelse mod polio, stivkrampe og difteri, uanset om man bor i eller uden for Skandinavien. Risikoen for at blive smittet med en af disse sygdomme er større i udlandet. Grundlæggende beskyttelse gives derfor rutinemæssigt til børn i 10-års alderen mod stivkrampe og difteri. Stivkrampevaccinen skal derefter fornyes med 30 års mellemrum, og difteri med cirka 20 års intervaller. Mange mennesker, som er født før 1950, mangler tilstrækkelig beskyttelse mod difteri og stivkrampe.

Malaria

Malaria er en udbredt sygdom i de tropiske og subtropiske områder. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at mere end én million afrikanske børn dør årligt på grund af malaria. Sygdommen er forårsaget af parasitter af slægten Plasmodium, som bliver spredt via Anopheles myg. Malaria er også dukket op i Skandinavien, men forsvandt af sig selv i 1930’erne. Dræning af vådområder og tørlægninger af moser mindsker udklækningsmulighederne for malariamyg herhjemme. 

Forbedring af boliger og stalde i landdistrikter bidrager også til at nedsætte risikoen for malaria. Desuden var der bedre adgang til medicin, så antallet af smittede reduceredes hurtigt og dermed reduceredes risikoen for infektion også. Det er primært plasmodiumfalciparum og plasmodiumvivax, som giver sygdom hos mennesker, plasmodiumovale og plasmodiummalariae forekommer, men er mindre almindelige. Plasmodiumfalciparum forårsager den mest alvorlige form for malaria, forekommer mest i troperne og er årsag til næsten alle dødsfald af malaria. Plasmodiumvivax forårsager en mildere form for malaria.

Forekomsten af malaria varierer meget inden for troperne. Smittefaren kan variere meget imellem de forskellige områder, og det afhænger også af hvordan du opholder dig. Risikoen for en person på charterrejse og en backpacker er ofte meget forskellig. Hvor længe du opholder dig i landet, spiller også en vigtig rolle. Derefter er det vigtigt, at lytte til områdets eget vaccinationscenters anbefalinger. 

Det er ikke kun malaria som kan overføres via myg, men også mange andre smitsomme sygdomme. En af disse er denguefeber, og antallet af smittede er steget i de seneste år. Denguefeber findes i store dele af Asien, blandt andet i Thailand og i Syd- og Mellemamerika, siger Bo Claesson. Det er lige så vigtigt at beskytte sig mod myggestik ved hjælp af malaria profylakse. Myggenet, myggeafskrækkende middel og lange bukser og skjorte, især om natten, er alt der skal til. De fleste skandinaver, som smittes med malaria, har været i Afrika, og 8 ud af 10 af disse er forårsaget af plasmodiumfalciparum. Af de smittede i Asien eller Syd- og Mellemamerika, har plasmodiumvivax været årsagen i de fleste tilfælde. Det sker, at skandinaver er blevet smittet med malaria, også i lande såsom Goa og Jamaica, hvor der ikke anbefales malariaprofylakse. Epidemilog Anders Blaxhult siger, at selv i Goa skal man beskytte sig selv med myggenet og myggepinde. Selvom malariaprofylakse bør overvejes for rejsende, som skal rejse rundt i området i lang tid, så er halvdelen af malariatilfældene, som Bo Claesson ser, indvandrere, som besøger deres hjemland efter nogle år i Skandinavien. 

Det kan være folk som rejser hjem efter en årrække, og aldrig har taget malariaprofylakse i deres hjemland, som er smittede når de kommer tilbage. Ved at leve i et malariaramt land har mange en slags tidsbegrænset beskyttelse, men efter at have opholdt sig i f.eks. Danmark i nogle år, forsvinder denne beskyttelse, siger Bo Claesson. Derfor kan man godt have brug for at bruge profylakse, selvom det ikke har været nødvendigt før. Destinationen og måden hvorpå du rejser/opholder dig afgør, hvilken slags der fungerer bedst. Der findes også en lang række lægemidler til behandling af malaria.

Hepatitis A

Også kendt som smitsom gulsot er forårsaget af en virus, som primært spredes gennem afløbsforurenet vand. Sygdommen kan smitte fra person til person, og findes især i lande med dårlig drikkevandshygiejne. Cirka halvdelen af de rapporterede tilfælde af hepatitis A i Skandinavien omhandler en person, der er blevet smittet af en rejsende, som har besøgt lande med fare for Hepatitis A. Virussen kan overleve længe under vand, og kan ophobe sig i østers og muslinger. Børn under folkeskolealderen bliver sjældent syge af virussen, men er stadig i stand til at udskille virussen og dermed smitte andre. Man er smitsom både før og efter symptomerne er brudt ud, ialt i tre til fire uger. Inkubationstiden er fra to til seks uger, men i gennemsnit fire uger. I dag findes der vacciner, som beskytter mod Hepatitis A, hvis beskyttende effekt efter to doser, er anslået til mindst 20 år. 

Gul feber

Som turist har du i dag en meget lav risiko for at blive smittet med gul feber, og sygdommen forbygges blandt andet med vaccination. Det er en såkaldt karantænesygdom, og nogle lande lader dig ikke komme ind i landet uden at være vaccineret, især hvis du vil rejse fra et af de ”inficerede områder”. Gul feber er forårsaget af en virus, som forekommer i Afrika og Sydamerika, men ikke i Asien. Sygdommen overføres til mennesker via myggene af racen Aedes, og kan forårsage alvorlige blødninger og påvirke leveren alvorligt. Ud over mennesker, kan aber også blive smittet. Vaccinen mod gul feber er meget effektiv og sikker, og denne bør du få inden du rejser til tropiske områder i Afrika eller Sydamerika. Det er ikke et formelt krav, men du bør gøre det for at beskytte dig selv. Ved at beskytte sig mod myggestik reduceres risikoen for at få gul feber, men også denguefeber og andre insektoverførte sygdomme. 

Tyfus

Tyfus findes over hele verden, men er mere almindelig i de fattige lande. Omkring 15-20 tilfælde af tyfus rapporteres årligt i Danmark, og næsten alle er smittet i udlandet. Sygdommen er forårsaget af bakterien salmonella typhi, og infektionen overføres gennem mad og vand og i sjældne tilfælde også fra person til person. Det kræver meget få bakterier af denne slags, før du er smittet med sygdommen, kun et hundrede. Inkubationstiden er forholdsvis lang, sædvanligvis 10-14 dage, nogle gange op til fire uger og længere. Tyfus behandles med antibiotika. Der findes flere typer vacciner mod tyfus.

Kolera

Sygdommen forårsages af en bakterie, som spredes gennem mad og vand. Kolera findes i Asien, Afrika og nu også i Sydamerika. Bakterien er følsom over for det sure miljø i maven, og dermed mindskes risikoen for, at raske mennesker udvikler sygdommen. Vaccinationen er kun aktuel for de mennesker der bor steder, hvor fødevarehygiejnen er lav og med høj risiko for kolerainfektion, eller de mennesker som arbejder i f.eks flygtningelejre. Vaccinen er i flydende form og gives sædvanligvis i to doser. For at få den rette virkning skal du helst have været fastende en time før og efter vaccinationen tages. Den beskyttende effekt mod kolera varer i op til to år for voksne, men kun seks måneder for børn. 

Japansk hjernebetændelse

Sygdommen rammer sjældent turister og kan nemt forebygges med en vaccination. Sygdommen er en hjernebetændelse forårsaget af en virus, som spredes via myg. Sygdommen forekommer i Sydøstasien, først og fremmest Vietnam, men der rapporteres også om tilfælde fra Korea, Indien og Nepal. Sygdommen kan overføres mellem dyr og mennesker, hos dyr ses symptomerne primært hos svin. Japansk hjernebetændelse forårsages af en virus, der tilhører familien flavivirus. Sygdommen overføres til mennesker via myg, der tilhører racen Culex. 

Sygdommen spredes ikke direkte fra person til person. Der er ingen specifik behandling tilgængelig. Diagnosen stilles ved påvisning af antistof mod encephalitisvirausi patientens blod. 

Ved at beskytte sig mod myggestik, reduceres risikoen for at få japansk hjernebetændelse og andre insektoverførte infektioner. Man bør om aftenen, tidspunktet hvor mange myg bider, iføre sig langærmede bluser og lange bukser. Man bør også smøre huden med insektmiddel og sove under myggenet om natten. Ventilatorer eller aircondition holder til en vis grad myggene væk. Der findes en vaccine, som anbefales til rejsende, der vil opholde sig i længere tid end tre uger i landdistrikter med japansk hjernebetændelse.

Rabies

Den bedste måde du kan beskytte dig mod rabies på, er at lade være med at klappe ukendte dyr på din rejse i udlandet, primært hunde og katte. Der er en effektive vaccine, som både kan bruges forebyggende, men også efter en eventuel eksponering. På en almindelig turistrejse skulle det være nok, at man afholder sig fra at klappe dyrene, ifølge CDC. Vaccinationen kan overvejes af personer, som i forbindelse med deres job, har større sandsynlighed for at have kontakt med rabiate dyr eller mennesker, såsom skovbrugere, dyrlæger eller sundhedspersonale. Vaccinen gives også normalt til personer, som vil være tidsmæssigt langt fra steder, hvor vaccinen er tilgængelig.

Selv kæledyr som hunde og katte kan blive vaccineret mod rabies. Mange lande kræver vaccination mod rabies ved indførsel af dyr. Rabies er forårsaget af en enkeltstrenget RNA virus, som tilhører gruppen Lyssavirus.

Inkubationstiden er normalt tre til seks uger, men kan være så kort som fem dage og så længe som et år. Fordi inkubationstiden for rabies ofte er så lang, så kan sygdommen forebygges umiddelbart efter smittetilfældet ved at vaccinere og give immunoglobulin. Diagnosen er baseret på patientens sygehistorie med information om udlandsrejser og kontakt med dyr. 

Turistmave

To til fem ud af ti, som rejser til tropiske eller subtropiske områder, risikerer såkaldt turistmave, diarré. Brug din sunde fornuft for at minimere risikoen for at blive syg, det vil sige at springe de følsomme fødevarer som is, mayonnaise og pålæg over. Vælg i stedet mad, som er kogt på stedet, og som varmes ordentligt op. Vaccinen mod kolera beskytter også kortvarigt mod de mest almindelige årsager til turistmave, E. coli bakteries toksiner. For at få effekt bør du være fastende en time før og efter, du indtager vaccinen. Beskyttelsen mod kolera varer i op til to år for voksne, imens den beskytter mod diarré i op til tre måneder. 

HIV, AIDS og seksuelt overførte sygdomme

Husk på, at risikoen for at blive smittet med HIV eller andre kønssygdomme, er væsentligt større uden for Skandinavien. Tilfældige seksuelle møder indebærer en betydelig risiko for disse sygdomme. 

Sundhedstips i troperne

  • Undgå at rejse til u-lande i troperne, når du er gravid
  • Undgå at svømme i ferskvandssøer, især i Afrika, for at undgå risikoen for at få bilharziose (sneglefeber)
  • Gå aldrig barfodet i troperne. Bær sko eller sandaler for at undgå hageorm (indvoldsorm)
  • Små sår bliver let inficerede, når det er varmt og fugtigt. Vask med klorhexidin og beskyt med en tør gaze