Væksthormonmangel (GH-mangel), hvordan opdages det og hvad kan der gøres

Væksthormonmangel (GH-mangel), hvordan opdages det og hvad kan der gøres

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Væksthormon udvikles i hypofysen i hjernen.Mangel på dette hormon fører til dværgvækst.

Forskning viser, at væksthormonmangel har andre indvirkninger på kroppen ud over højdevæksten. Eksempelvis stimulerer væksthormonet udviklingen af musklerne, det forbrænder kropsfedt og holder på kropsvæsken.

Hvorfor rammes man af væksthormonmangel?

Væksthormonmangel forårsages normalt af en sygdom i hypofysen eller i leveren. Manglen på væksthormonet kan have flere forskellige årsager. Man kan eksempelvis have haft manglen fra barnestadiet, enten medfødt eller erhvervet senere. Den mest almindelige årsag er, at man har haft en form for hjernetumor, og at den hormonproducerende hypofyse er blevet beskadiget i forbindelse med behandlingen af tumoren.

Hos børn er der ofte ingen egentlig forklaring på væksthormonmanglen. Når man har mangel på flere forskellige hypofysehormoner, får man hypofysesvigt, og dette kan resultere i væksthormonmangel. Hormonet udskilles i hypofysen, der er en lille kirtel på hjernens underside. Når væksthormonet udskilles i blodbanerne, fører det til at leveren løsgiver forskellige vækststimulerende stoffer. Ved væksthormonmangel kan der være forstyrrelser i reguleringshormonerne, altså mangel på selve væksthormonet. Der kan også være fejl på cellernes receptor, som skal tage imod hormonerne. Sygdommen kan ramme både børn og voksne, men er mest almindelig blandt voksne.

Hvad er tegnene på væksthormonmangel?

På et nyfødt barn kan væksthormonmangel vise sig på forskellige måder. Man plejer at se et meget lavt blodsukker. Efter tre til ni måneder begynder væksten at mindskes. Lidt efter begynder også vægtøgningen at blive påvirket. Et andet tegn er, at udviklingen af tænder er forsinket. Barnet er ofte også buttet og har et relativt tykt fedtlag under huden. Hormonmangel plejer at være årsag til følgende:

  • Stort søvnbehov
  • Nedsat psykisk velbefindende
  • Tør, tynd og rynket hud
  • Mindsket muskelmasse
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
  • Nedsat vitalitet og lavt BMD

Diagnose og behandling

En enkelt blodprøve giver tydelige indikationer af væksthormonmangel, men for at kunne fastslå sygdommen med sikkerhed, er det nødvendigt at gennemføre en stimuleringstest. Under stimuleringstesten tilføres en substans, som stimulerer GH.

Når lægen stiller diagnosen på et barn, vejer og mader man barnet. Også forældrenes vægt og højde indgår i vurderingen, ligeledes deres vægt og højde som børn. Lægen spørger også ind til, hvornår forældrene kom i puberteten. Desuden spørges ind til barnets kost, appetit, motionsvaner og eventuelle andre sygdomme. Man spørger også ind til, om barnet har sociale vanskeligheder.

Behandlingen af børn og voksne, der lider af væksthormonmangel, er blevet meget forbedret, efter man er begyndt at give et gensplejset væksthormon. Når man behandler et barn med gensplejset væksthormon, resulterer det ofte i, at barnet opnår en normal højde. Resultatet af behandlingen af voksne, er bl.a. en forbedring af kropssammensætningen. Eksempelvis øges muskelmassen, og fedtvævet mindskes. Personerne genfinder deres livsenergi. Behandlingen er livsvarig, og den indebærer en daglig indsprøjtning af væksthormonet.