Tørre øjne – sådan kan du få hjælp (keratoconjunctivitis sicca)

Tørre øjne – sådan kan du få hjælp (keratoconjunctivitis sicca)

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Tørre øjne opstår ved mangel på tårevæske, eller fordi man opholder sig i alt for tør luft. Det får øjnene til at klø og svie. 

Ved lettere tilfælde kan man selv behandle med receptfrie øjendråber. 

Sådan opstår tørre øjne

Øjets tårekanaler danner konstant tårevæske. Når man blinker fordeles det, så der dannes en tynd film på øjets overflade. Lyset kan så brydes jævnt gennem hornhinden, og øjet tørrer ikke ud. Tårevæsken beskytter også mod infektioner.

Tørre øjne kommer ved nedsat tåreproduktion og/eller en fejlagtig sammensætning af tårevæsken, der kan betyde at øjets overflade ikke holdes fugtig mellem blinkene. Der er forskellige grunde til at tørre øjne opstår: 

  • Alder - hos ældre aftager tåreproduktionen
  • Allergier
  • Inflammationer
  • Tør luft, forkert lys, skærmarbejde
  • Forstyrrelser i tårevæskens sammensætning
  • Bivirkninger af lægemidler – midler mod depression, forhøjet blodtryk og vanddrivende midler
  • Sygdomme – for eksempel gigt eller Sjögrens syndrom, der giver mundtørhed
  • Homonforandringer (f.eks. klimakteriet)

Symptomer ved tørre øjne

Tørre øjne skyldes for lidt tårevæske, hvilket gør at øjnene klør, svider, bliver røde og det føles som om der grus i dem. 

Du kan også opleve lysfølsomhed, og at synet bliver uklart.

Behandling ved tørre øjne

Lettere tilfælde kan afhjælpes med receptfrie øjendråber.

Hvis du allerede har problemer med tørre øjne om morgenen og øjnene er røde og de løber I vand, kan du have brug for at forstærke lipidlaget og reducere fordampningen af tårevæsken. Så bør du vælge øjendråber med lipidforstærkning. 

Søg lægehjælp

  • Hvis du har kontaktlinser og får øjenproblemer, og optikeren ikke kan hjælpe dig.
  • Hvis øjet er rødt og gør ondt, især hvis du samtidigt ikke kan se skarpt eller bliver lysfølsom.
  • Hvis bare et øje er påvirket.
  • Hvis de klør, svider eller føles som grus, samtidig med at næsen eller munden føles tør.
  • Hvis det ikke bliver bedre efter to til tre ugers selvpleje.

Gode råd ved tørre øjne

Ved tør luft, røgfyldte eller støvede lokaler og skærmarbejde, forværres symptomerne. Undgå situationer som øger ubehaget f.eks. træk, lav luftfugtighed og irriterende partikler i luften. 

Placer ikke computerskærmen for højt - det medfører at man blinker oftere, hvilket udvider øjets åbning og tårerne fordamper hurtigere. Briller kan afhjælpe, så øjets forside bevarer et fugtigt miljø.