Indtast dit søgeord

Svangerskabsdiabetes, Hvorfor opstår det?

Svangerskabsdiabetes, Hvorfor opstår det?

Svangerskabsdiabetes eller graviditetssukkersyge er en form for diabetes, der opstår når du er gravid. Mellem to og tre procent af alle kvinder udvikler diabetes eller sukkersyge under deres graviditet, og derfor kontrollerer man for det.

Reklame:

Efter fødselen forsvinder denne diabetes næsten altid. Sygdommen opstår oftest hos kvinder der har familiemedlemmer med diabetes, eller hvis de er overvægtige. Som regel behandler man med en sukkerfattig diæt. Kvinder der har haft svangerskabsdiabetes har forhøjet risiko for at få type 2-diabetes senere i livet. 

Hvorfor får man svangerskabsdiabetes? 

Sygdommen opstår fordi kroppen under en graviditet udsættes for de belastninger som en graviditet medfører. Har dine forældre eller søskende diabetes, har du en forøget risiko for at få sygdommen, men du kan også have en genetisk disposition for sygdommen uden at den bryder ud. Risikoen for at få sygdommen øges, hvis du tidligere har haft den, er overvægtig eller har født et barn der vejede mere end fire og et halvt kilo.

Under en graviditet forringes din krops følsomhed over for insulin. Under normale forhold vil din krop reagere ved at producere mere insulin, men kan den ikke det, opstår svangerskabsdiabetes som skal behandles for ikke at skade fosteret. Når du har født, reduceres behovet for insulin og kommer tilbage på det normale niveau, så diabetesen forsvinder stort set altid. 

De mest almindelige symptomer på svangerskabsdiabetes 

Oftest mærker du ikke at du har svangerskabsdiabetes, men de mest almindelige symptomer er de samme som for andre typer af sygdommen – du er træt, tørstig og er nødt til at tisse oftere end normalt. 

Diagnose af svangerskabsdiabetes 

Alle gravide får deres blodsukker kontrolleret via en blodprøve ved graviditetsundersøgelserne, og derfor opdages sygdommen altid ved disse undersøgelser. 

Behandling af svangerskabsdiabetes 

Behandlingen er afhængig af hvor høj blodsukkerværdien er. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at ændre spisevaner ved at spise mindre sukker og fedt, samt ved at dyrke motion. Motion og vægtreduktion er den bedste måde at reducere risikoen for diabetes. 

Det kan være nødvendigt at behandle med insulin der tages via injektioner, som man selv administrer. Det vil normalt være en injektion med hurtigvirkende insulin ved hvert måltid og en længerevirkende insulin til natten.

Gode råd 

Får du svangerskabsdiabetes er der en forhøjet risiko for senere at udvikle type 2-diabetes. For art undgå at få det skal du spise sundt, motionere regelmæssigt og undgå overvægt. Har du haft det, bør du kontrollere dit blodsukkerniveau et par måneder efter du har født og derefter en gang årligt. 

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame: