Solskader og aktinisk keratose, diagnose og behandling. Forebyggelse

Solskader og aktinisk keratose, diagnose og behandling. Forebyggelse

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Udsættes du for meget sollys, risikerer solens stråler at skade din hud. Når huden bliver solskoldet, begynder kroppens immunforsvar at arbejde. De skadede hudceller afstødes i de fleste tilfælde, inden de omdannes til kræftceller.

Men overeksponeres du for sollys i længere tid, kan immunforsvaret ikke følge med, og så kan cellernes arvemasse påvirkes og danne tumorer. 

Hudkræft

Malignt melanom har de fleste hørt om. De er den mest alvorlige form for hudkræft. Nye pigmentpletter eller ældre, der har ændret farve, facon eller begynder at klø, kan være tegn på malignt melanom. 

Basalcellekræft er en mildere form for hudkræft, som ikke danner metastaser. Det ligner hudfarvede knuder. 

Pladecellekræft er den næstmest almindelige form for hudkræft hos begge køn. Kun prostatakræft hos mænd og brystkræft hos kvinder forekommer oftere. Et sår, som ikke vil hele, eller en rødmende plet på huden er almindelige symptomer. Behandles pladecellekræft ikke i tide, kan metastaser sprede sig til andre dele af kroppen.

Aktinisk keratose

Pladecellekræft opdages oftest på et meget tidligt stadie, før solskaderne udvikler sig til hudkræft. Den type solskade hedder aktinisk keratose, og det bliver mere og mere almindeligt i takt med, at også pladecellekræft bliver hyppigere. 

Aktinisk keratose, som også kaldes solkeratose, opstår efter langvarig soleksponering over mange år. Cellerne i det øverste hudlag begynder at deles alt for hurtigt, og det skadede område ser fortykket ud. 

Det almindeligste tegn på aktinisk keratose er en rødlig plet, som føles ru, når man mærker på den med fingeren. Den kan være fra nogle millimeter bred til flere centimeter. Pletten heler ikke. Nogle gange kan man kradse pletten af, men den kommer som regel tilbage. Fremfor alt angribes hud, som længe har været meget i solen. Aktinisk keratose forekommer derfor ofte i ansigtet, på armene, hænderne, brystet samt ørerne. Tyndhårede mænd får det ofte på issen. Ofte er der flere celleforandringer på samme hudområde. 

Aktinisk keratose på håndryggen. Almindeligt hos dem, der arbejder udendørs..

Udbredte forandringer ved aktinisk keratose. Almindeligt med solskader på issen pga. stor soleksponering.

Hvem er i risikozonen?

Hvis du synes, at du har hudforandringer, så gå til lægen. Uanset om dine omgivelser synes, at du bekymrer dig unødvendigt. Du bør være opmærksom, for statistisk vokser antallet af hudkræft-tilfælde støt. 

Hvis du har lys hud, rødt hår, blå øjne, er meget i solen eller har familiemedlemmer, der har hudkræft, så skal du holde ekstra øje med hudforandringer. 

Man får ikke aktinisk keratose af at blive solskoldet en enkelt gang. Børn og teenagere rammes ikke, da det kræver længere tids soleksponering. Et engelsk studie viser, at sygdommen er meget almindelig hos folk over 70 år, hvor 34 % af mændene og 17 % af kvinderne har aktinisk keratose. I USA findes lignende studier, der viser, at mellem 11 og 26 % af befolkningen over 40 år har aktinisk keratose, uanset hudtype. 

Tidligere var aktinisk keratose mest almindelig blandt pensionister. Men sygdommen rammer yngre og yngre generationer, og de der i dag rammes, er en del yngre. Aktinisk keratose er mest almindelig hos mænd, oftest hos sejlere, golfspillere og andre friluftsmennesker, som tilbringer meget tid i solen. 

Diagnosticering

Hvis du får at vide, at du lider af en solskade, som kan udvikle sig til pladecellekræft, kan det opleves som en voldsom krise. Uro, vrede, tristhed og frygt er normalt. Aktinisk keratose er en kronisk tilstand, men det er vigtigt at huske, at solskaden endnu ikke er blevet til hudkræft, og at den heller ikke kommer så vidt, så længe du er i behandling. 

Vigtigt at sætte ind med behandling i tide

Aktinisk keratose skal altid behandles. Hvis man fjerner solskaden, så den ikke er synlig, kan du være sikker på ikke at få pladecellekræft på det sted. Nye pletter kan dog opstå, og dem er det lige så vigtigt at fjerne. Ikke alle pletter bliver til kræft, men man kan ikke vide, hvilke der kan forværres, så søg behandling i tide. 

 

Ca. 10 % af tilfældene med aktinisk keratose udvikler sig til kræft over en tiårsperiode. 

Aktinisk keratose, som har udviklet sig til hudkræft.

Behandling

Aktinisk keratose kan behandles på flere forskellige måder, afhængig af, hvor omfattende solskaderne er, og hvor på huden, de sidder. Tynde og unge keratoser kan behandles udelukkende med creme. Tykke og ru keratoser kræver lægebehandling. 

Forskellige metoder kan også kombineres. Følgende er mest anvendte: 

Creme
Du kan behandle dig selv derhjemme ved at smøre keratosen med en receptpligtig creme. Der findes flere forskellige, som alle sigter mod at slå de skadede celler ihjel, så frisk og ny hud kan komme frem. Mens det sker, dannes der ofte sårskorper. De forskellige cremer har en periode med sårskorper på mellem 10 dage og 14 uger. 

Frysebehandling
Lægen fryser pletterne bort med flydende kvælstof. 

Fotodynamisk terapi
Det solskadede område smøres ind med en særlig creme. Derefter belyses huden med rødt lys, som forstørrer tumor-cellerne. 

Laser
Det yderste hudlag brændes bort med laser.

Kemisk peeling
De yderste cellelag slibes væk med stærk syre. 

Soltips

Sollys er sundt i små doser. 15 minutter om dagen om sommeren er tilstrækkeligt, til at vi producerer nok D-vitamin. Kroppen har brug for dette vitamin for at optage kalk fra kosten. Når huden bliver brun af solen, er det egentlig et tegn på, at du har fået for meget sol. Den brune farve er hudens egen beskyttelse mod skader. 

Mange solferier i tropiske lande kan skade huden på længere sigt. Husk, at børn er mest følsomme. Hvis de bliver solskoldede, øges risikoen for, at de får alvorlige solskader, fx aktinisk keratose, senere i livet. Børn under 1 år skal helst slet ikke være i direkte sol. Har man tidligere lidt af aktinisk keratose, er det ekstra vigtigt at beskytte huden. Man udvikler sygdommen, fordi man har fået for meget sol i for mange år. Derfor børn man tænke på, hvordan man beskytter huden mod solen. 

 

Heldækkende påklædning. Tøj er den bedste beskyttelse for både børn og voksne. Brug også solcreme. 

Solcreme - brug et tykt lag, inden du går ud i solen. Påsmør et nyt lag hver 3. time, hvis du bader eller sveder meget. Brug faktor 30+ for at blokere det skadelige UVA-lys. Børn skal have faktor 50. 

Søg skygge midt på dagen. Undgå direkte sol i middagstimerne, særligt hvis du er sydpå. Solens UV-stråling er stærkest mellem 11 og 14. 

 

Herhjemme fjernes solskader løbende. Mange ved ikke, at deres pletter og små sår på issen og hænderne kan være et forstadie til kræft. Men pletterne kan behandles, så søg læge i tide.