Soleksem og lysfølsomhed. Vær forsigtig med solbadning

Soleksem og lysfølsomhed. Vær forsigtig med solbadning

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Soleksem er en meget almindelig lidelse, og ca. 10-15 % af befolkningen døjer med soleksem. Alle kan i princippet få soleksem, men mennesker med lys hud er mere udsatte, også rødhårede, som har svært ved at blive brune, er udsatte. Soleksem kan opstå i en hvilken som helst alder, men ses oftest før 30-års alderen. 

I de fleste tilfælde opstår soleksem efter en kraftig forbrænding, efter man har opholdt sig i længere tid i solen, oftest i forbindelse med en udlandsrejse. De fleste husker, hvornår de blev ramt første gang. 

Klinisk sygdomsbillede

Soleksem kan genkendes ved de små kløende knopper eller blærer, som oftest på brystet, men også andre steder på kroppen, som for eksempel på håndflader, arme og ben. Ansigtet bliver  udsat for ultraviolet lys oftere end resten af kroppen, og derfor er det yderst sjældent, at soleksem forekommer i ansigtet. I de værste tilfælde kan ansigtet og andre dele af kroppen blive ramt af soleksem. Der findes både milde og svære former for lysfølsomhed. Soleksem kan variere fra små knopper og blærer, til større og voldsomt udslæt over hele kroppen. Udslættet kaldes polymorft lysudslæt, opkaldt efter det brogede udseende. Soleksem kan forekomme flere dage efter at man har opholdt sig i solen, og af samme grund er det ikke altid, at patienter med soleksem tænker på soleksem når udslættet først er brudt ud. Eksemet kan vare fra et par dage og op til et par uger, og i de allerværste tilfælde endnu længere. Patienter der lider af lysfølsomhed, kan ligeledes opleve soleksem om vinteren. Det er dog yderst sjældent. 

Der er også enkelte medicinske tilstande, der er forbundet med lysfølsomhed. De har dog deres særlige kendetegn, som bør undersøges af en læge. 

Sygdomsforløb

Hvis man først en gang har fået soleksem, kan man forvente, at hudlidelsen vender tilbage sommer efter sommer, og opstår hver gang huden bliver udsat for kraftigt sollys. Grunden til dette er sandsynligvis, at visse stoffer og celler i huden ved første udslæt er blevet forbrændt og derfor reagerer, når huden bliver udsat for sollys. Man kan kalde det en slags ”solallergi”. Med mindre man er påpasselig, kan tilstanden forværres og nyt eksem bryder nemmere ud. Dette gælder især for de områder på kroppen, som endnu ikke har været udsat. Det er hovedsageligt langbølget ultraviolet lys (UVA), men også korte bølgelængder UVB-lys, der udløser symptomerne. Visse lægemidler kan fremprovokere nyt udbrud, men i de fleste tilfælde er det kun solens stråler, der er årsagen. 

Behandling 

Mange patienter der lider af lysfølsomhed oplever, at huden bliver hærdet. Det vil sige, at patienten oftest oplever at huden reagerer på solen i foråret, og at huden derefter hærdes hen over sommeren. Denne information kan bruges som en slags behandling. Har man først fået soleksem, bør man efterfølgende altid bruge solcreme. Man bør altid anvende en solcreme med høj solfaktor, for eksempel faktor 15-30. Det er vigtigt, at cremen både beskytter mod UVB- og UVA-stråler. Om foråret, når huden ofte er meget bleg, bør man være forsigtig og ikke opholde sig i solen for længe ad gangen. 

Blege mennesker, som har en normal hud og ikke er lysfølsomme, kan allerede blive rød eller forbrændt efter bare 20 minutter i den danske forårssol. Hvis man ønsker at solbade, bør man derfor begynde med 5-10 minutter de første dage. Dette gælder især ved udlandsrejser. De fleste opholder sig dog længere tid i solen. Nogle vælger den mulighed at forberede huden på solen, ved at gå i et solarium i 6-8 uger, før rejsen begynder. Selv i et solarium bør man starte langsomt ud, kun ca. 5 minutter per gang. Under selve rejsen, bør man starte langsomt ud, også selvom at man har forberedt huden på solen hjemmefra. Udover det, er det vigtigt at benytte en solcreme med høj faktor hver gang, man opholder sig i solen. Dette gælder ikke kun for mennesker med lysfølsomhed. 

For patienter med meget svær lysfølsomhed findes der medicinske behandlingsmetoder. Den mest effektive er en kombineret medicinsk og lysbehandling, PUKA.