Slagtilfælde - hjerneblødning eller blodprop? (Apopleksi)

Slagtilfælde - hjerneblødning eller blodprop? (Apopleksi)

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hvert år rammes 10-12.000 personer af slagtilfælde i Danmark. Tilstanden forekommer lige hyppigt hos mænd, som hos kvinder. De fleste der får et slagtilfælde, er ældre mennesker, men unge mennesker kan også blive ramt. De almindeligste årsager er en hjerneinfarkt, en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Slagtilfældet rammer oftest de dele af blodomløbet i hjernen, der er størst og mest aktive. Tilstanden fører til iltmangel i hjernen, hvilket kan beskadige de funktioner, der styres af det område i hjernen, hvor blodproppen eller blødningen befinder sig.

De fleste af dem der rammes af et slagtilfælde, er over 65 år gamle, men også yngre personer kan blive ramt. Risikoen øges ved rygning, højt blodtryk, åreforkalkning, diabetes eller uregelmæssig hjerterytme.

Årsager og symptomer 

Hvis man får et slagtilfælde eller en hjerneinfarkt, betyder det at der har dannet sig en blodprop i et de blodkar, der fører ilt og næring til nerverne i hjernen. Dette kan skyldes langvarige forkalkninger, der mindsker karrets evne til at transportere blodet, så det en dag bare lukker til. I visse tilfælde kan proppen opstå andre steder i kroppen og vandre op til hjernen. Proppen forårsager nerveskader og kan også dræbe de omgivende nerveceller.

Et slagtilfælde på grund af en hjerneblødning indebærer, at det er et blodkar i selve hjernen der brister, hvorved der trænger blod ud i hjernevævet. Dette gør at blodet strømmer ud i hulrummet omkring hjernen, og ødelægger nerveceller og væv i området. Hjerneblødningen kan også opstå ved et aneurisme, der er en udposning på hjernens pulsårer. Dette sker primært for yngre personer.

De almindeligste symptomer på slagtilfælde er følelsesløshed eller lammelse i ansigtet, arme og ben. Ofte er det kun den ene halvdel af kroppen, der rammes. Man får svært ved at tale og at forstå, hvad andre siger. Man kan også blive ramt af synsforstyrrelser på begge eller det ene øje. En person der har haft et slagtilfælde, kan også få svært ved at gå, og oplever uforklarlig svimmelhed, ubalance eller uro. Man kan også få pludselig hovedpine.

TIA - et forvarsel

TIA er en form for slagtilfælde, der viser sig som en hurtigt forbigående iltmangel i forbindelse med, at hjernen udsender en advarsel om, at der er problemer med blodtilførslen grundet en mindre blodprop, der efterfølgende forsvinder. TIA har de samme symptomer som et almindeligt slagtilfælde, og det er ikke ualmindeligt at man inden for 24 timer, oplever en større blodprop og et rigtigt slagtilfælde.

Behandling 

Det er vigtigt at få hurtig behandling ved et slagtilfælde, da det øger chancerne for, at man kommer sig. Hvis man har fået en blodprop, findes der forskellige lægemidler, der forebygger dannelsen af nye blodpropper og løsner op for de blodpropper, der allerede har dannet sig. Derfor gælder det om at skynde sig på hospitalet, så man kan få den hjælp der er nødvendig. Har man en blødning i hjernen, er det nødvendigt med en operation. En anden behandlingsmulighed er medicin, der sænker blodtrykket. Hvis man har haft et slagtilfælde, kan det være nødvendigt at blive på hospitalet et stykke tid, for at få den fornødne pleje og hjælp til genoptræning.