Sådan kommer du af med lus

Sådan kommer du af med lus

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Følg Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der gælder hovedlus. Kæmning er en effektiv og billig metode til at slippe af med dem. Med denne metode er der ingen fare for resistens.

Lus har udviklet resistens over for mange af de midler, som man plejede at bruge mod lus. Hvis man opdager at et familiemedlem har fået lus, findes der forskellige midler man kan bruge. Spørg på dit nærmeste apotek. Print gerne artiklen ud. 

Brug kun de anbefalede produkter

I praksis indebærer resistensen, at mange af de tidligere midler som man plejede at bruge mod lus, bør undgås. Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet medicintekniske produkter, der indeholder dimeticon eller planteolier. De medicintekniske produkter findes på apoteket og i supermarkeder, og det bedste man kan gøre, er at spørge sig frem ud fra anbefalingerne, så man får det rette præparat i kampen mod de små dyr. 

I Sundhedsstyrelsens anbefaling fremgår det, at man bør gennemgå to behandlinger med en uges mellemrum og selvfølgelig selv følge de instruktioner, der følger med behandlingen.

Mest almindeligt hos børn mellem 5 og 10 år

Lus spredes ofte efter en lang ferie, når børnene starter i skole- og daginstitutioner. Spredningen sker hurtig, og er mest almindelig hos børn mellem 5 og 10 år, men forekommer også hos ældre børn. Når hverdagen starter efter en ferie, og mange børn samles på et sted, sker der en stor spredning af de små dyr. Det bliver ganske enkelt en epidemi.

Selv om de fleste hellere vil forebygge end at behandle, så er en vigtig pointe som sundhedsstyrelsen understreger, at man skal undgå at behandle i forebyggende øjemed, det er altså kun dem som faktisk har lus, der skal gennemgå behandlingen. Men der findes naturligvis andre forebyggende midler, man kan tage i brug.

Sådan kommer du af med lus

Der findes spray, som kan sprøjtes i tørt hår, og som forebygger selve angrebene og risikoen for at blive smittet igen. Dette er altså ikke en behandling, der hjælper hvis man er smittet, men kun en forebyggende behandling for at undgå at blive smittet. Den spreder en ”anti-lus” duft, der gør at dyrene ikke opsøger dig, en duft som vi mennesker ikke lægger mærke til.

Anvendelse af en lusekam er en enkelt metode til at se, om børnene er blevet ramt. Hvis man kæmmer håret grundigt i sommerens sidste uger, eller i juleferien, kan man blive opmærksom på, om ens eget barn har fået lus. De trives bedst, når de kan være i hårbunden og lever ikke ret længe uden for denne – så det er vigtigt at være opmærksom på, at de hyppigst spredes gennem hoved-til-hoved kontakt. Det er vigtigt at slå fordommene omkring lus ihjel, da de ikke længere kan forbindes med fattigdom eller dårlig hygiejne. Det man i stedet gør, når man har fået lus i familien, er at fortælle åbent om det, så andre i ens omgangskreds ikke risikerer at blive ramt og udbruddet derved spreder sig. Man bør endda kontakte skolen og daginstitutionen hvor børnene går, kontakte personer man har været i kontakt med, selv venner og bekendte, for at sikre sig, at alle har det under kontrol, da dyrene spreder sig meget hurtigt.

Familiemedlemmer er selvfølgelig i højrisikogruppen for at smitte hinanden, men selv her skal man være opmærksom på, om det bare er en selv der er blevet ramt, og først da skal man gennemgå en behandling. Det er vigtigt at alle behandles, så ingen bliver smittet igen.

Vigtigt at holde dig selv og dine omgivelser informeret

Ifølge de nye retningslinjer er det vigtigt at tage hensyn til disse, når man begynder en lusekur for at undgå, at dyrene bliver resistente. En kombination af information, behandling samt selv at kontrollere, om man har lus - allerede inden børnene begynder at mødes med skole-og børnehavekammerater - er en god start på en lusefri tilværelse. Igen er det vigtigt at turde tale om det, det er en del af det forebyggende arbejde, så omgivelserne kan kontrollere og være sikre på, at lusene ikke spredes. Det er aldrig pinligt at få lus, da alle kan få lus – det er vigtigere at undgå, at nogen overhovedet behøver få det!

Lusetips

Hvordan mærker man, at man har lus?

Undersøg først hovedet for dyr og æg. Æggene klistrer sig fast på hårene helt inde ved hovedbunden. Kig i særdeleshed i nakken og bag ved ørerne.

  1. Kæm håret over et hvidt stykke papir, så lusene er tydeligere.
  2. Kæm baghovedet.
  3. Kæm håret i hver side.
  4. Kæm så hele håret igennem fra side til side.
  5. Kæm så håret meget grundigt oppe på hovedet.
  6. Kæm så håret vandret fra panden til nakken og tilbage igen.