Restless legs, urolige ben, dårlig søvn, behandlinger

Restless legs, urolige ben, dårlig søvn, behandlinger

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Restless Legs Syndrom (RLS), i daglig tale rastløse ben, er en kronisk lidelse som rammer op imod 5-10 % af den danske befolkning, fortrinsvis kvinder. Lidelsen medfører blandt andet søvnbesvær. I dag findes gode behandlingsmuligheder, såvel ved brug af de rette lægemidler som ved livsstilsforandringer.

"Restless legs" betyder ”rastløse ben”. Et passende navn, eftersom det karakteristiske ved RLS er et stærkt behov for at bevæge benene. Det beror på en ubehagelig, endog smertefuld 'værken' i benene. Patienten oplever en yderst ubehagelig uro og kan ikke holde benene i ro. 

Restless legs – symtomer

Symptomer på RLS kan beskrives som stikkende, kriblende, sviende, brændende eller smertefulde fornemmelser i et eller begge ben. Symptomerne optræder hyppigst hvis man har siddet stille længe, til eksempel om aftenen foran fjernsynet, eller i sengen. 

Hos de fleste er ubehaget størst om natten. Symptomerne lindres ved bevægelse, ved massage af musklerne, eller ved at stå op og gå rundt. Under søvnen forekommer ofte ufrivillige spark eller bevægelser. 

RLS diagnosticeres oftest hos midaldrende, men kan ofte relatere til symptomer fra teenageårene eller tidligere. Der findes ingen sikker diagnostik, så som patient må man nøje beskrive sin sygdomshistorie for lægen. Det er vigtigt at nævne eventuelt søvnbesvær, samt at fortælle om andre familiemedlemmer lider af de samme symptomer. 

Der er to former for RLS

Primær RLS for hvilken man ikke kender årsagen. Her findes den ofte hos flere familiemedlemmer, og går tilbage til teenageårene. 

Sekundær RLS med en bagvedliggende årsag, som for eksempel jernmangel, graviditet, B-vitaminmangel eller svigtende nyrefunktion.

Restless legs – behandling

Hvis man lider af sekundær RLS kan jerntilskud, vitamin B12, folinsyre og magnesium mindske eller helt kurere sygdommen. Det er vigtigt at konferere med sin læge, inden man tager disse mineraltilskud.

Behandling med RLS-lægemidler

Forskning har vist nogle tydelige underliggende mekanismer ved RLS. Her gælder det især neurotransmitter dopamin, som har vigtige funktioner i hjernen og resten af det centrale nervesystem. Dopamin virker som budbringer mellem forskellige centre i hjernen og det centrale nervesystem, i forbindelse med kontrollen af kroppens muskler. 

Dopamin er altså yderst vigtig for muskelkontrollen. Det har vist sig effektivt at reducere RLS-symptomer ved stimulering af dopamin-systemet. Vi ved at dopamin-aktiviteten aftager om aftenen, og at hjernen producerer dopamin under søvnen, hvilket også svarer til døgnrytmen for RLS. Det er bevist, at lægemidler som øger dopamin i hjernen, er en effektiv behandlingsform. Det mest almindelige stof, der anvendes i dag, er Pramipexol. Pramipexol er egentligt et middel mod Parkinsons sygdom, men anvendes også mod RLS.

Pramipexol har visse bivirkninger, varierende fra patient til patient, så man må sammen med sin læge nøje drøfte hvilken behandling der er den rigtige, alt afhængigt af hvilken type RLS man lider af.