Refluks hos børn (gastroesofageal refluks) diagnose og behandling

Refluks hos børn (gastroesofageal refluks) diagnose og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Refluks medfører, at mavens indhold kommer tilbage op i spiserøret. Dette sker ved sure opstød eller opkast. Alle børn kaster op og gylper i et vist omfang, men når det sker oftere end normalt, og påvirker barnet negativt, kaldes det for refluks.

Det vurderes, at 2-5 % af alle spædbørn lider af gastroesofageal refluks. Sygdommen forekommer hyppigere hos børn med en medfødt hjerneskade, eller udviklingsforstyrrelse som eksempelvis Downs syndrom. Refluks kan også forekomme efter en operation af en medfødt misdannelse af spiserøret. Refluks kan desuden skyldes en dårligt udviklet motorik, eller allergi over for en eller flere fødevarer.

Hvorfor lider børn af refluks?

Hvis den øvre mavemund ikke holder tæt, vender indholdet i mavesækken tilbage til spiserøret. Den øvre mavemund sidder mellem spiserøret og mavemunden, og er som hovedregel ikke færdigudviklet ved fødslen, men udvikles helt i løbet af barnets første leveår. Da de fleste små børn gylper når de har spist, er det svært at vurdere, hvad der er normalt, og hvad der skyldes at mavemunden ikke er ordentligt udviklet. Dette påvirker dog ikke barnet negativt. Men hos en del spædbørn er den øvre mavemund så umoden, at de kaster op meget ofte. Det kan påvirke barnet negativt, så det medfører madlede og manglende vægtøgning.

Symptomer på refluks

Man skal ikke blive bekymret, hver gang et barn gylper eller kaster op, men det er vigtigt at overvåge opkastningerne. I de fleste tilfælde vil de være helt normale. Refluks gør dog, at barnet måske ikke spiser ordentligt, og at det taber sig eller ikke tager på i vægt, som det skal. Opkastningerne kan forårsage ondt i halsen. En del børn kan vise tegn på at de er sultne, men holder op med at spise og begynder i stedet at skrige, fordi det gør ondt at synke. Refluks kan også medføre søvnforstyrrelser.

Diagnosticering

Hvis der er mistanke om, at et barn lider af refluks, testes barnet ofte først for eventuelle fødevareallergier. Enten fjernes fødevarerne fra barnets diæt, eller, hvis barnet ammes, fra morens diæt. Hvis problemerne forsvinder, er det ikke refluks, der er den bagvedliggende årsag. Hvis problemerne derimod består, fortsætter man med udredningen. Ofte er det muligt at diagnosticere sygdommen på baggrund af de karakteristiske symptomer, kombineret med et eventuelt sygdomsbillede. Hvis lægen er usikker, kan man foretage en måling af, hvor ofte surt maveindhold kommer op i spiserøret, og hvor længe det forbliver surt. Dette gøres ved hjælp af en tynd slange, der placeres i spiserøret i et døgns tid. Undersøgelserne gør ikke ondt på barnet, og mens de står på, får barnet beroligende medicin. Samtidig fører forældrene en dagbog over barnets søvn, måltider og andre aktiviteter. I alvorligere tilfælde kan der komme sår i spiserøret, og lægen kan da fastslå diagnosen ved at se ned i spiserøret ved en såkaldt gastroskopi.

Behandling af refluks hos børn

Det første man gør er at sikre, at barnet med refluks får jævnlige måltider, der ligger relativt tæt på hinanden. Man forsøger også at give barnet mere tyktflydende mad, eftersom det ikke lige så let glider tilbage i spiserøret. Der findes særlige modermælkserstatninger, som bliver tyktflydende, når de havner i maven, men også vælling kan blandes til en tykkere konsistens. Medicin, som mindsker forekomsten af syre i mavesækken, er også en almindelig behandlingsmetode. I meget alvorlige tilfælde kan man foretage en operation, der forbedrer mavemundens lukkefunktion.