Pulmonal hypertension - en alvorlig tilstand med diffuse symptomer

Pulmonal hypertension - en alvorlig tilstand med diffuse symptomer

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Pulmonal hypertension betyder højt blodtryk i lungernes arterier. Årsagen til problemet er en form for forandring i lungekredsløbet, som tilstopper blodpassagen gennem lungerne. Dette gør, at hjertet skal pumpe hårdere, og dermed kan det blive overbelastet. 

For folk, der lider af pulmonal hypertension, mærkes det hovedsagligt ved, at han eller hun bliver forpustet ved selv små anstrengelser eller føler sig svimmel. Dette er relativt almindelige symptomer, som også kan være tegn på andre sygdomme. Dette gør pulmonal hypertension meget vanskelig at opdage. 

Der er derfor en risiko for, at man ikke tjekker, om det kan være pulmonal hypertension. Det sker, at patienter, som uden at vide, at de har pulmonal hypertension, søger hjælp på grund af deres problemer med vejrtrækningen, bliver behandlet forkert med astmamedicin, siger Magnus Nisell, overlæge på lunge- og allergiafdelingen på Karolinska Universitetshospital i Solna. 

Øget opmærksomhed på sygdomstilstanden

I årenes løb er man blevet mere opmærksom på alvoren af sygdommen, hvilket har ført til flere diagnosticeringer. Det er positivt, fordi den, som har pulmonal hypertension uden at få behandling, har en øget risiko for at dø for tidligt. 

Mange forskellige lidelser kan forårsage en stigning af blodtrykket i lungepulsåren. Det kan for eksempel være pulmonal arteriel hypertension (PAH) eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH). De to sygdomme ligner hinanden, men opstår af forskellige årsager og behandles på lidt forskellige måder. Denne artikel fokuserer primært på CTEPH. 

Kan ramme folk i alle aldre

CTEPH udvikler sig hos personer, som tidligere har haft en akut blodprop i lungerne, en såkaldt lungeemboli. Omkring tre procent af dem, som har haft lungeemboli, risikerer at få CTEPH. Patientgruppen med CTEPH er heterogen. Både ældre og yngre personer kan blive ramt, og nogle udvikler CTEPH helt uden at opdage det.

Ved mistanke om CTEPH bør der foretages en meget grundig udredning.

Det er ikke nogen Sherlock Holmes-opgave at stille diagnosen, men det kræver flere undersøgelser og tid, og det er vigtigt, at det gøres omhyggeligt for at kunne stille diagnosen sikkert og kunne give en tilstrækkelig behandling, siger Magnus Nisell. 

Sådan stilles diagnosen

Til at begynde med tages en EKG, røntgen af lungerne, en lungefunktionsundersøgelse og en ultralydsscanning af hjertet. Dette gøres for at finde ud af, om der er tale om pulmonal hypertension. Hvis der derefter er grund til at tro, at det drejer sig om en PAH eller CTEPH, fortsætter man med udredningen på et universitetshospital for videre undersøgelse. Her bliver trykket i lungekredsløbet undersøgt med et kateter i et blodkar i hjertes højre kammer. Ved CTEPH kan man også via røntgen konstatere, om der findes bindevæv fra konverterede blodpropper i lungepulsåren.

Behandling ved operation eller medicin

Ved CTEPH kan en operation i visse tilfælde kurere sygdommen. Brystkassen åbnes, og bindevævet, som er årsagen til stoppet i lungepulsåren, skaleres ud. Men det er et stort og risikofyldt indgreb, og ikke alle patienter med CTEPH er egnet til operationen. Patienten kan være for skrøbelig til at klare operationen, eller det kan anses for kirurgisk kompliceret at gennemføre, hvis det, der skal fjernes, ikke er tilgængeligt.

I de tilfælde, hvor operation ikke er mulig, behandles patienten med medicin. Der bliver altid ordineret blodfortyndende medicin. Patienter med CTEPH får også medicin, som indeholder samme medikamenter, som ved PAH-behandling. De fungerer ved at udvide de pulmonale arterier, hvilket gør det lettere for hjertet at pumpe blod gennem lungerne.

Opfølgning med råd om livsstilsændringer 

Ud over den medicinske behandling følges patienterne, de bliver rådgivet om livsstilsændringer og får hjælp til fx at reducere stress, få gode søvnvaner og råd om passende motion.

Patienter med CTEPH har en kontinuerlig kontakt med sundhedsvæsnet. Regelmæssige besøg hos lægen for ultralyd af hjertet er almindeligt, men der kan også være en del møder med sygeplejersker og fysioterapeuter, som yder en værdifuld støtte til denne gruppe af patienter, siger Magnus Nisell.