Psoriasisartrit (Psoriasisgigt), symptomer, diagnose og behandling

Psoriasisartrit (Psoriasisgigt), symptomer, diagnose og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Ledsygdomme forekommer hos ca. en fjerdedel af alle med psoriasis. 

Hos de fleste (75 %) kommer psoriasisudbruddet, inden eventuelle ledsygdomme begynder, men sommetider (10 %) kommer ledsygdommene først, og psoriasisudbruddet senere. Af dem med gigt (artropati) har ca. halvdelen såkaldt psoriasisartrit, hvilket medfører en inflammation i leddene. Psoriasisgigt er meget usædvanlig hos børn med psoriasis.

Klinisk billede 

Psoriasisartrit varierer meget, afhængig af tidspunkt og person. Inflammationen kan sidde i muskler og sener, i selve leddene eller i rygsøjlen. Psoriasisartrit i muskler og sener kan fejlagtigt forveksles med såkaldt fibromyalgi. Det mest normale er dog, at enkelte steder angribes af psoriasisartrit. Ofte angribes et eller flere led på fingre og tæer, som f.eks. et større led såsom et fodled, et knæ eller et hofteled. Når de ydre fingerled bliver angrebet af psoriasisartrit, ses der normalt de samme karakteristiske negleforandringer, der også ses ved psoriasis. Der findes en form for psoriasisartrit, hvor mange led angribes samtidig, og som klinisk derfor er svær at skelne fra reumatiske sygdomme. Ud over at smerte, bliver de angrebne led stive, hævede og varme. Inflammation i senerne forekommer især ofte i hælsenen. Der findes ingen direkte forbindelse mellem hudforandringernes og ledsygdommens sværhedsgrad.

Personer med svær gigt kan have meget ubetydelig psoriasis ud over gigten. Der findes ingen laboratorieprøver, som er typiske for psoriasisartrit, men visse prøver såsom CRP kan afspejle sygdommens aktivitetsgrad. Diagnosen kan dog kun stilles, hvis anden reumatisk sygdom kan udelukkes først.

Sygdomsårsag

Det er ukendt, hvorfor visse patienter med psoriasis får gigt, og andre ikke gør, men arvelige faktorer kan have betydning. Al psoriasis, også gigt, forværres ofte af diverse infektioner.

Kostfaktorer er blevet diskuteret, men betydningen af forskellig slags kost er stadig tvivlsom.

Forløb

Sygdomsforløbet er meget varierende fra person til person, og fra tidspunkt til tidspunkt.

Behandling 

Smertelindrende og antiinflammatorisk behandling gives i første omgang med produkter, der indeholder salicylsyre eller NSAID-præparater. Det er meget vigtigt, at inflammationen kommer under kontrol, og at ikke kun smerterne behandles. Ellers kan der sommetider opstå varige skader. Derfor bliver man ofte nødt til at supplere med mere aktivt virksomme antireumatiske midler. I svære tilfælde kan forskellige immunhæmmende midler ordineres, f.eks. methotrexat eller cyklosporin. Begge er effektive midler mod såvel hudforandringerne som gigten, men kræver en del særlige kontroller. Ved kronisk ledinflammation med smerter og funktionsnedsættelse kan der, ud over farmakologisk behandling, søges hjælp fra en reumatologspecialist m.h.t. yderligere behandlingsmuligheder. Enkelte led kan også behøve kortisonindsprøjtninger. Gymnastik, bassintræning m.m. modvirker stivheden og kan give øget bevægelighed.

I det 20. århundrede er en ny behandling blevet introduceret mod meget behandlingssvær psoriasisartrit. Det er en medicin, som modvirker den ubalance i immunsystemet, som bidrager til sygdommen. Denne medicin kaldes ”biologisk medicin”. Et sådant er f.eks. Remicade, som gives som intravenøst drop med visse mellemrum.