Prostatacancer, symptomer, behandling, leve med

Prostatacancer, symptomer, behandling, leve med

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hver tredje mand over 50 år har kræftceller i prostata. Det er dog de færreste, som dør af denne sygdom. Dels fordi man i de seneste 15 år er blevet bedre til at til at diagnosticere tidligt, og dels fordi man er blevet bedre til at behandle sygdommen. I Danmark er prostatakræft den hyppigste form for kræft, næst efter overfladisk hudkræft. I følge cancerregisteret fik over 4000 mænd i 2012 stillet diagnosen. 

Tallet har været stigende de senere år, hvilket kan siges at være naturligt, da vi jo bliver stadigt ældre. Jo tidligere sygdommen opdages og behandles, jo større er chancen for helbredelse. Man kan helbredes for prostatakræft, og endda leve et godt liv i mange år, selvom man ikke bliver helbredt. 

Kræft i prostatakirtlen 

Prostatakræft betyder, at man har en kræftknude i prostatakirtlen. Man har ikke helt kunnet forklare, hvorfor prostatakræft opstår, men det står fast at det mandlige kønshormon, er en forudsætning for udviklingen af sygdommen. Arvelighed kan også være en medvirkende årsag. Sygdommen er langt mere udbredt i Europa og USA end i Asien, hvilket kan tyde på, at kosten også spiller en rolle.

Prostatakræft udvikles på forskellig måde, hos dem der rammes af sygdommen. Hos nogle vil tumoren udvikle sig langsomt, endog over 10-15 år, før der mærkes symptomer eller udvikler sig egentlig sygdom. Hos andre udvikles kræften langt hurtigere. De seneste år er metoderne til at opdage kræften tidligt blevet meget bedre, og desuden er der blevet bedre behandlingsmetoder. Derfor kan kræften i mange tilfælde behandles, og endog uden særlig behandling kan mange leve med sygdommen i mange år. 

Symptomer

Prostatakræft giver i sit tidlige stadie oftest ingen symptomer. Dog vil en del opleve vandladningsbesvær og hyppig trang til at lade vandet. Der kan også være blod i urinen, hvilket altid må undersøges af en læge. Vandladningsbesvær i sig selv betyder ikke nødvendigvis, at man har prostatakræft. 

I visse tilfælde vil symptomerne først vise sig, når kræften har spredt sig uden for prostata. Det er da oftest som rygsmerter eller smerter i hofterne, hvis kræften har spredt sig til skelettet. Vægttab, træthedsfornemmelse eller opsvulmede ben kan også være tegn på prostatakræft. Men disse symptomer kan dog også have mange andre årsager. 

Undersøgelse 

Ofte må man gennem flere undersøgelser for at diagnosticere prostatakræft. I første omgang vil lægen tage blodprøver. Der kan derefter blive tale om vævsprøver, ultralyd og særlige røntgenundersøgelser. 

Behandling

Prostatakræft kan behandles på forskellige måder. Hvilken behandling der bør anvendes, beror på flere faktorer: Hvilket stadie sygdommen er i, hvor høj den såkaldte PSA-værdi er, og hvor ondartede kræftcellerne er. Desuden har det betydning hvordan ens helbredstilstand i øvrigt er, samt hvor gammel man er. Det er vigtigt, at man sammen med sin læge får kortlagt hvilken behandlingsmetode der skal iværksættes, eftersom nogle behandlingsmetoder kan have bivirkninger og nedsætte livskvaliteten. 

Ved prostatakræft i dets tidlige stadie kan man:

  • bortoperere prostatakirtlen. 
  • strålebehandle.
  • udsætte behandlingen.

Hvis sygdommen er mere udbredt og det i mikroskop konstateres, at kræftcellerne er mere ondartede, hvis PSA-værdien er høj eller hvis prostatatumoren er stor, vil man oftest give hormonbehandling samtidig med strålebehandling. 

Søg læge 

Hvis man har vandladningsbesvær, blod i urinen eller lignende symptomer, bør man straks søge læge. Man vil da eventuelt blive henvist til en specialist for at få stillet diagnosen.