Indtast dit søgeord

Polypper er buler på næsens slimhinder, som kan give problemer med at trække vejret gennem næsen.

Polypper er buler på næsens slimhinder, som kan give problemer med at trække vejret gennem næsen.

Polypper. Årsager, symptomer og behandling

Næsepolypper er små buler, som sætter sig på næsens slimhinder. De vokser fra bihulerne i næsen og ned i luftvejene, hvor de sidder så langt nede at man ikke kan se dem. Det er ikke farligt, men kan give vanskelighed ved at trække vejret gennem næsen.

Reklame:

Det er sjældent at børn bliver angrebet, og lidelsen er mere almindelig hos mænd end hos kvinder. Cirka 2 % af befolkningen får nogle gange denne lidelse, og den præcise årsag kendes ikke endnu. Det er en kronisk slimhindesygdom der ikke kan helbredes, men som kan kontrolleres med den rette behandling.

Hvorfor får man polypper?

At man får denne lidelse, kan skyldes at man har haft en langvarig bakterie- eller svampeinfektion i næsens slimhinder. Der kan være en sammenhæng imellem overfølsomhed over for stoffet acetylsalicylsyre og polypper. Acetylsalicylsyre findes blandt andet i visse receptfri hovedpinetabletter. Også de der lider af astma, ser ud til at være tilbøjelige til at blive angrebet, og astmaen bliver ofte bedre hvis polypperne bliver behandlet ordentligt, eftersom det åbner for luftmængden i næsen.

Symptomer på næsepolypper

Det vigtigste symptom er en tilstoppet næse som varer ved. Det udvikles ofte over flere år og kan forårsage snorken og dårlig nattesøvn for patienten. Senere kan endog lugtesansen forværres, og mange patienter lider af hovedpine, konstant snue, nysen og hoste. Næsepolypper kan også føre til gentagne bihulebetændelser og en følelse af tryk i, på eller bag ansigtet. En almindelig beskrivelse af symptomerne er følelsen af konstant at være forkølet.

Diagnose

Hvis man har en mistanke om, at man har polypper, laver lægen en undersøgelse der til at begynde med baseres på sygdomshistorie og symptomer. Derefter laves en fysisk undersøgelse af næse, mund og svælg. Dette sker med et kikkertinstrument via næsen eller ved hjælp af et lille spejl. I nogle tilfælde bruges et magnetkamera, eller MR-scanning, for at afgøre præcist, hvor polypperne sidder, hvilket kan være afgørende for hvilken behandling, der planlægges.

Behandling

Afhængig af polyppernes størrelse og placering gøres der noget forskelligt for at lindre symptomerne. Da lidelsen ikke kan helbredes, koncentrerer man sig i stedet om at forsøge at lindre det. Næsespray, næsedråber og næsepulver der indeholder kortison, er almindelige behandlingsmidler, som har vist sig at være effektive. Også en skylning med en saltopløsning kan være lindrende. Dette mindsker først og fremmest den irriterende snue og giver kortisonbehandlingen en chance for at være endnu mere effektiv. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med en operation for at fjerne de største polypper. Der findes forskellige typer af operationer, og disse kan udføres enten ved en lokalbedøvelse eller ved en fuldbedøvelse. Derefter fortsætter kortisonbehandlingen for at forhindre, at næsepolypperne begynder at vokse igen.

Øvrigt om polypper

Det sker at denne lidelse opdages ved et tilfælde i forbindelse med en næseundersøgelse, og mange ved slet ikke at de har polypper. Det anbefales altid at kontakte fagfolk med spørgsmål, og søge læge hvis man tro rat man har denne sygdom. Hvis et barn viser tegn på at have polypper, kan der være andre bagvedliggende årsager, hvilket også bør forelægges lægen.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: