Polycystisk ovariesyndrom / PCOS (Stein-Leventhals syndrom) Behandling og livskvalitet

Polycystisk ovariesyndrom / PCOS (Stein-Leventhals syndrom) Behandling og livskvalitet

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Polycystisk ovariesyndrom er beskrivelsen af en hormonel forskydning, der sker hos en del kvinder. Den medicinske tilstand er karakteriseret af at man får væskefyldte cyster på æggestokkene (PCO). Hvis man samtidig har en hormonel forstyrrelse, kaldes tilstanden polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Når man har PCO og PCOS kan man leve et normalt liv. Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) karakteriseres ved lange pauser mellem menstruationer, eller ingen menses overhovedet, samt mandlig kropsbehåring for eksempel på brystet og i form af skægvækst. Man kan også få akne i en voksen alder. PCOS kan lede til vægtstigning samt fertilitetsproblemer. Hvad der forårsager Polycystisk ovariesyndrom er endnu ikke klarlagt, men meget tyder på at det til dels kan være arveligt. 

Behandling af Polycystisk ovariesyndrom (PCOS og PCO) 

Der findes ingen behandling der kurerer Polycystisk ovariesyndrom, men de symptomer og gener man har, kan behandles og dæmpes. Er man for eksempel overvægtig er det nok at tabe nogle kilo, og gennem ændret livsstil og motion kan man genoprette hormonbalancen og få sin regelmæssige menstruation tilbage. Derudover kan P-piller og gult legeme hormon bruges for at sætte menstruationen i gang og mindske uønsket kropsbehåring. Ved nedsat fertilitet kan æggeløsningsmidler hjælpe.

Hvilke sundhedsrisici kan opstå når man har PCOS, og hvordan behandles disse?

  • Infertilitet: Der findes mange behandlingsmetoder tilgængeligt for kvinder der gerne vil have børn. Hormonlægemidlet Pergotime bruges til at stimulere modningen af æggefollikler, der så kan føre til æggeløsning. Hvis ikke behandling med Pergotime virker, kan man injicere med FSH (follikel stimulerende hormon) under huden. Denne behandling skal overvåges af en specialist for at sikre, at der ikke sker overstimulering og flerbarnsgraviditeter.
  • Insulinresistens: Kvinder med Polycystisk ovariesyndrom (POCS) har en øget risiko for at udvikle diabetes type 2 på grund af nedsat insulinresistens. Lægemidlet Metformin kan bruges til at øge insulinresistensen i kroppen, der så nedsætter produktionen af det mandlige hormon og derved nedsætter risikoen for diabetes type 2. Lægemidlet kan også sætte skub i et vægttab, men må ikke bruges som slankemiddel.
  • Hirsutisme: mandlig behåring behandles med antiandrogener samt P-piller. Antiandrogener hjælper på hudniveauet, mens P-pillerne virker ved at nedsætte produktionen af androgener i æggestokkene, samtidig med at de medvirker til en øget produktion af globulin der binder kønshormoner. Det tager op til 6 måneder inden effekten af lægemidlerne ses.

Hvornår skal man søge læge, ved Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)?

Det anbefales altid at ringe til sin læge hvis man mærker en forandring eller ikke længere føler sig tilpas i sin krop. Det er altid bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt. Hvad angår PCOS skal man kontakte sin gynækolog hvis man har menstruation mindre end 4 gange om året, hvis man har svært ved at blive gravid, eller hvis man på kort tid har fået øget hårvækst på kroppen. Disse symptomer kan også tyde på at der er andre ting galt i kroppen, og derfor er det altid bedst at kontakte lægen, for at en udredning kan påbegyndes.