Pollenallergi hos børn. Symptomer og behandlinger

Pollenallergi hos børn. Symptomer og behandlinger

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Efter nogle lange vintermåneder ser de fleste frem til varme og lyse dage. For en del børn er forårsdagene desværre ikke så behagelige. Ca. hvert tredje barn har pollenallergi med kløende, løbende øjne, nys og åndedrætsbesvær til følge. 

Når man har allergi, reagerer kroppen med overfølsomhedssymptomer mod visse emner. Man kan være allergisk overfor fødevarer, støv, medicin, kemi, pelsdyr og planters frøstøv (pollen). Ofte er en person med allergi følsom overfor flere emner. 

Allergi hos børn

Børn viser forskellige symptomer på allergier i forskellige alderstrin. Man taler om en “allergisk march”. Spædbørn reagerer med eksem, i de første leveår er astma og fødevareallergi sædvanligt, mens det fra skolealderen er symptomer fra næse og øjne, der dominerer. 

I de sidste årtier er allergi blevet mere normalt. I dag lider ca. hvert femte skolesøgende barn af eksem, og i teenageårene har næsten ligeså mange allergiske symptomer fra næse og øjne.

Det er normalt, at allergi findes hos flere familiemedlemmer. Man arver dispositionen for at reagere allergisk, men ikke hvilken slags, eller hvor alvorligt den bliver. 

Symptomer ved allergi 

Allergiske symptomer kan komme fra stort set hele kroppen. Ved pollenallergi er det hovedsageligt øjne, næse og vejrtrækning, som påvirkes. Øjnene klør, de kan være røde og opsvulmede og udskille et klart, vandigt sekret. Næsen kan være tilstoppet, eller man nyser og har rindende klart næseflåd. Til tider opleves en kløe i ansigtet, som gør at allergikeren klør sig omkring næsen. Kløen i svælget er også normalt. 

Tidligere kaldtes pollenallergi for høfeber. 

Udover forkølelse og nys, påvirkes også vejrtrækningen ved pollenallergi. En ellers velbehandlet astma kan forværres, åndedrættet bliver pivende, og den syge hoster meget. Mange allergikere sover med åben mund, da der svært at trække vejret gennem næsen. Det giver mundtørhed og snorken.

Hele kroppen påvirkes og spænder ofte ved allergi. Man sover dårligt og irriteres af kløe og løbende næse. Mange allergikere er trætte og irriterede i pollenallergisæsonen. 

Det er vigtigt at tage trætheden alvorligt. Ligesom ved andre sygdomme, har kroppen brug for mere hvile for at fungere.

Symptomerne på pollenallergi afhænger til en vis grad på mængden af pollen, man udsættes for. Kan man mindske eksponeringen eller delvis undgå den, vil symptomerne lindres. 

Behandling af allergi

Ved man, hvad man er allergisk overfor, kan man undgå at udsætte sig selv for det og dermed undgå unødigt besvær. Så enkelt er det i teorien, men ikke i virkeligheden. Støvmider og skimmel findes i mange huse, og ikke mindst på skoler med ventilationssystemer og dårlig rengøring. Planternes pollen spredes med vinden i foråret og sommeren. Det er nærmest umulig at finde miljøer, hvor pollen ikke forekommer. 

Allergibesvær i øjne og næse kan behandles med forskelligt medicin, ofte er en kombination nødvendig. Der findes tabletter, øjendråber og næsespray. Medicinen mindsker udsondringen eller hæmmer effekten af histamin, som forårsager de allergiske reaktioner. Inflammationsdæmpende kortison er til tider nødvendigt.

Næseskylning er en skånsom og vigtigt del af behandlingen. Pollenkorn, som sætter sig i næsens slimhinder, er årsag til inflammationen, og det er vigtigt at rense dem væk. Man udsættes for en lavere dosis pollen ved regelmæssig næseskylning. Man skyller også støv, bakterier og viruspartikler væk. Med en saltvandsopløsning risikerer man ikke skader på næseslimhinden, og man kan skylle regelmæssigt og ofte. Det bedste er at starte med skylningerne, før pollensæsonen starter for alvor. Det anbefales ikke at skylle kort efter brug af andre allergisprays, da man risikerer at skylle virkningen af dem væk. 

Det er vigtigt at underrette skole og fritidshjem, hvis dit barn har allergi. Der kan være så mange pollen i luften, at dit barn er nødt til at blive inde i pauserne og ikke kan deltage i udendørs aktiviteter. Det kan også være godt at informere klassekammerater og deres forældre. 

Sådan hjælper du dit barn med allergien

Får dit barn røde øjne, nyser ofte, løbende næse, hoster og virker træt forår og sommer, kan det skyldes allergi. Kroppen reagerer på planternes pollen. 

Har du mistanke om, at dit barn har pollenallergi, bør du søge læge. Før besøget er det godt at overveje: 

  • Hvilke symptomer handler det om?
  • Hvornår er de stærkest?
  • Er der noget, som forbedrer eller forværrer symptomerne?
  • Er der andre allergikere i familien?

Pollenallergi kan behandles med øjendråber, næsespray og tabletter, som mindsker symptomerne lokalt og i hele kroppen.

Du kan selv mindske symptomerne hos dit barn ved næseskylning med en saltvandsopløsning. Skyl ofte, så mængden af irriterende pollen mindskes, og gør det gerne inden brug af andre næsesprays, så slimhinderne er renset, og medicinen fungerer mere effektivt. Næsespray med saltvandsopløsning er særligt gode til børn og fås på apoteket. De er skånsomme, og man kan ikke overdosere.