PMS (præmenstruelt syndrom) Er der hjælp at hente?

PMS (præmenstruelt syndrom) Er der hjælp at hente?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Så godt som alle kvinder mærker forandringer i kroppen hver måned i forbindelse med menstruation. De fleste har milde gener, men for hver 20. kvinde er dagene før menstruation en plage med humørsvingninger, nedtrykthed og nogle gange stærke psykiske reaktioner. De lider af svær PMS eller præmenstruel spænding. Men hvorfor lide, når der er hjælp at få? 

Ømme bryster, hoved- og mavepine er noget næsten alle kvinder oplever i dagene op til menstruation. Også humøret ændres til nedtrykthed og ind imellem aggressivitet. PMS kan opdeles i to: PMS (præmenstruelt syndrom) og PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse). PMDD er svær grad af PMS, hvor dagene op til menstruation bliver så besværlige, at det er næsten uudholdeligt for kvinden, og det daglige liv påvirkes negativt. Ca. 3-5% af alle kvinder lider af PMDD.

Depressionslignende tilstand

De kvinde der lider af svær PMS, kan havne i en depressionslignende tilstand, hvor familieliv og job bliver anstrengende. Problemerne opstår på bestemte tider i menstruationscyklussen og er oftest værst i ugen op til menstruation. Herefter forsvinder symptomerne ofte. 

”Årsagen til hvorfor nogle kvinder rammes hårdere af PMS end andre, er endnu ikke klarlagt. Det kan skyldes at nogle er mere følsomme overfor hormonelle forandringer. Der er perioder i cyklussen, hvor niveauet af kønshormonerne østrogen og gestagen stiger og falder, og PMS kan kobles til disse perioder. Kvinder har forskellig følsomhed overfor gestagen, det er derfor ikke alle, der lider af PMS”, siger Marie Bixo, overlæge på Kvindeklinikken i Umeå, Sverige.

Hormonerne påvirker hjernens signalsubstanser, særligt serotonin, som er hjernens “tag det roligt” molekyle. 

PMS – behandlinger

Der findes forskellige måder at behandle tilstanden. Det er vigtigt at man tager det roligt og undgår stress. Det hjælper at motionere regelmæssigt da motion frigiver endorfiner, som har positive indvirkning på kroppen og psyken. En sund livsstil med regelmæssige spise- og sovevaner kan modvirke lettere besvær. 

“Hvis det ikke hjælper tilstrækkeligt at tage højde for disse ting, og man lider meget af PMS, bør man søge læge eller henvende sig til en kvindeklinik. Der findes forskelligt receptpligtig medicin, som kan hjælpe”, siger Marie Bixo. 

Øge serotonin og/eller påvirke hormonerne

Under en almindelig medicinsk behandling forsøger man at højne niveauet af serotonin i hjernen og påvirke hormonbalancen. Medicinen skal tages fra forventet ægløsning indtil første menstruationsdag. Det lindrer humørsvingninger, nedtrykthed, irritation og uro.

Behandling med p-piller, som indeholder østrogen og gestagen, kan også være effektivt. De hæmmer ægløsningen og fjerner på den måde humørsvingningerne. Til tider kan særlige følsomme kvinder dog reagere med humørsvingninger på syntetisk fremstillet gestagen. 

”At have menstruationsbesvær som indvirker negativt på livet, er der ingen kvinder der behøver at gennemleve. Det er mit råd at tale om problemet og søge hjælp, der findes god hjælp at få”, siger Marie Bixo. 

Gode råd om PMS og PMDD

  • Tag det roligt – et stresset liv øger PMS besvær.
  • Søvn – at være udhvilet og sove tilstrækkeligt hjælper.
  • Kost – at spise sundt og regelmæssigt har positiv effekt.
  • Motion – regelmæssig motion, ½ time 3-4 gange ugentligt, kan lindre.
  • Søg hjælp – forskellige behandlinger med receptpligtig medicin kan hjælpe.