Petekkier/røde udslæt. Hvad er årsagen.

Petekkier/røde udslæt. Hvad er årsagen.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Petekkier er små røde udslæt som er millimetersmå, punktformede blødninger. De kan opstå pga. visse former for medicin eller sygdomme.

Hvad er petekkier og hvordan opstår de?

De opstår ved, at der igennem hudens mindste blodkar forekommer en blødning. De mindste blodkar i hudens yderste lag kaldes kapillærer. Petekkier kan man få som følge af en allergisk reaktion, f.eks. pga noget medicin man ikke kan tåle. Dog kan de også opstå hvis man rammes af en inflammatorisk sygdom – som f.eks. smitsom hjernebetændelse eller visse former for kræft. Hvis man får udslættet som en allergisk reaktion på medicin, opstår de ofte i flere forskellige væv og organer. Man kan også få feber som følge af udslættet, og man kan føle sig sløv og træt. Nogle personer får desuden ledsmerter, men det ses ikke særlig tit. Hvis man trykker på en petekkie, ændrer den typisk farve, og bliver en smule lysere, der hvor der bliver trykket. Udslættet kan også forekomme hos børn, hvor det kan se ganske skræmmende ud. Personer reagerer forskelligt når de rammes af petekkier. Nogle får helt små røde pletter, mens andre får store pletter/mærker på op til flere centimeter i diameter.

Kan man ikke få petekkier af andre årsager?

Der findes mange forskellige årsager til at udslættet opstår. En grund kan være, at man kommer ud for en skade eller et traume, andre kan være allergiske reaktioner, autoimmune sygdomme, virusinfektioner og blå mærker. Selv helt nyfødte børn kan få petekkier, lige såvel som gamle mennesker hvis hud ældes. Desuden kan de opstå ved særlige former for kræft som f.eks. leukæmi. Visse euforiske stoffer og steroider kan også være grobund for petekkier. 

Hvordan kan man forebygge at udslættet opstår?

Det kan opstå ved at man ved et uheld støder imod en ting, da huden er følsom. Begynder man at bløde, så skal man forsøge at stoppe blødningen ved at trykke noget mod huden. For at forebygge eller mindske risikoen for udslættet, må man altså være forsigtig. Hvis man derimod ved at det er en speciel medicin der fremmer udbruddet, skal man tale med sin læge, for at se om det er muligt at erstatte medicinen med en anden. Dette kan enten mindske eller stoppe petekkierne helt. 

Hvad menes med langvarig spænding når man taler om petekkier?

Petekkier kan opstå i ansigtet, på halsen eller på brystet som følge af længere tids spænding i forbindelse med gråd, hoste, vægtløftning, opkast eller fødsel.

Hvornår skal man kontakte sin læge?

Man skal altid kontakte sin læge, hvis man har et blåt mærke, der ikke forsvinder, eller hvis man har blødninger under huden, som kommer helt uforklarligt. Det er dog oftest ufarligt, og forsvinder typisk af sig selv i løbet af nogle dage – selvom det i nogle tilfælde kan tage lidt længere tid. Afhængigt af hvorfor udslættet opstår, kan det være nødvendigt med lægehjælp. Det er dog ikke nødvendigt at opsøge læge hvis man ved, at petekkier er opstået som følge af en forklarlig og ufarlig grund.